Udspring fra tråden med drengen der vil bære kjole

Abracadabra skriver:

Fordi de er to meget forskellige patientgrupper med forskellige behov. Derfor har de brug for forskellig vejledning. 

Ja vejledning, men nu tænker jeg på selve hormonbehandlingen

BAE skriver:

Ja vejledning, men nu tænker jeg på selve hormonbehandlingen

Vi bevæger os nok ned af en tangent, men begge køn skal jo i første omgang have stop-hormoner og derefter det ‘modsatte’ køns hormoner. 

Et barn, der vedvarende gennem mange år giver udtryk for kønsdysfori, behøver man ikke nødvendigvis tøve med. Men et barn, der indenfor få uger/måneder giver udtryk for kønsdysfori, ville jeg være tilbageholdende med at give stophormoner. Pigerne synes at være overrepræsenteret i den sidste gruppe.

Åhh jo en teenager kan godt vide hvem de er.

Transkønnede kan vide det helt ned til 2-4års alderen. Og der er rigtig mange der går psykiskt ned, fordi de mangler støtte fra omverdenen.. At de bliver nægtet at være dem de er. 

Da jeg så de programmer med "transkønnede børn", så undrede jeg mig lidt over en ting... Hvis det er os som forældre og samfundet der definerer hvordan man er en pige og hvordan man er en dreng, er det så ikke på et forkert præmis at små børn siger de er en dreng eller pige? Altså børn får at vide at en dreng/pige går klædt på en bestemt måde og opfører sig på en bestemt måde. Og ud fra det, føler de ikke de passer ind i kassen som dreng/pige.

For synes bare det er mystisk at helt små børn kan føle sig i en forkert krop. Tænker om overhovedet er så bevidste om "min tissemand/tisse kone er forkert til mig". Før puberten er der jo ikke kæmpestor forskel rent fysisk på drenge og piger. Selvfølgelig udover kønsdelene.som jo bare bruges til at tisse med i den alder. 

Så hvis det er ift påklædning og opførsel de føler sig forkerte, (som jo er noget konstrueret og ikke en reel fysisk ting) så er det jo på et helt forkert grundlag...

Jeg siger ikke det er rigtigt, det er bare noget jeg har tænkt over. 

Kir skriver:

Da jeg så de programmer med "transkønnede børn", så undrede jeg mig lidt over en ting... Hvis det er os som forældre og samfundet der definerer hvordan man er en pige og hvordan man er en dreng, er det så ikke på et forkert præmis at små børn siger de er en dreng eller pige? Altså børn får at vide at en dreng/pige går klædt på en bestemt måde og opfører sig på en bestemt måde. Og ud fra det, føler de ikke de passer ind i kassen som dreng/pige.

For synes bare det er mystisk at helt små børn kan føle sig i en forkert krop. Tænker om overhovedet er så bevidste om "min tissemand/tisse kone er forkert til mig". Før puberten er der jo ikke kæmpestor forskel rent fysisk på drenge og piger. Selvfølgelig udover kønsdelene.som jo bare bruges til at tisse med i den alder. 

Så hvis det er ift påklædning og opførsel de føler sig forkerte, (som jo er noget konstrueret og ikke en reel fysisk ting) så er det jo på et helt forkert grundlag...

Jeg siger ikke det er rigtigt, det er bare noget jeg har tænkt over. 

Jeg har haft de samme tanker.

jeg afviser ikke at nogle reelt lider kønsdysfori, men tænker at en del af diskussionen om de mange køn og forskellige seksuelle orienteringer kunne hænge sammen med at vores kasser for normale kvinde/mænd er blevet så lidt rummelige at mange ikke føler de kan leve op til det eller se sig selv i det. Og derfor søger en ny kasse de føler sig hjemme i.

trods alle vores muligheder og vores påståede rummelighed, så tror jeg faktisk vi nu er mindre frie til at være den vi er end for 30 år siden. Der er et langt større pres fra medier og sociale medier som sælger nogLe meget snævre definitioner  af rigtige drenge og piger. 

drabo skriver:

Jeg har haft de samme tanker.

jeg afviser ikke at nogle reelt lider kønsdysfori, men tænker at en del af diskussionen om de mange køn og forskellige seksuelle orienteringer kunne hænge sammen med at vores kasser for normale kvinde/mænd er blevet så lidt rummelige at mange ikke føler de kan leve op til det eller se sig selv i det. Og derfor søger en ny kasse de føler sig hjemme i.

trods alle vores muligheder og vores påståede rummelighed, så tror jeg faktisk vi nu er mindre frie til at være den vi er end for 30 år siden. Der er et langt større pres fra medier og sociale medier som sælger nogLe meget snævre definitioner  af rigtige drenge og piger. 

 

Helt enig. Har også tænkt over at det nok er derfor der er så mange der er begyndt at tale om at de ikke identificerer sig som et bestemt køn eller som "han" /"hun" men som "dem". Tror mere det handler om kønsroller end om det fysiske køn...

Og ja, selvfølgelig er der nogen hvor det handler om det fysiske også, og det synes jeg bestemt de skal støttes i. 

Kir skriver:

Da jeg så de programmer med "transkønnede børn", så undrede jeg mig lidt over en ting... Hvis det er os som forældre og samfundet der definerer hvordan man er en pige og hvordan man er en dreng, er det så ikke på et forkert præmis at små børn siger de er en dreng eller pige? Altså børn får at vide at en dreng/pige går klædt på en bestemt måde og opfører sig på en bestemt måde. Og ud fra det, føler de ikke de passer ind i kassen som dreng/pige.

For synes bare det er mystisk at helt små børn kan føle sig i en forkert krop. Tænker om overhovedet er så bevidste om "min tissemand/tisse kone er forkert til mig". Før puberten er der jo ikke kæmpestor forskel rent fysisk på drenge og piger. Selvfølgelig udover kønsdelene.som jo bare bruges til at tisse med i den alder. 

Så hvis det er ift påklædning og opførsel de føler sig forkerte, (som jo er noget konstrueret og ikke en reel fysisk ting) så er det jo på et helt forkert grundlag...

Jeg siger ikke det er rigtigt, det er bare noget jeg har tænkt over. 

Det har jo ikke noget at gøre med beklædning og opførsel, men at de i deres hjerne føler sig som en dreng, men født som pige eller omvendt.. at de har det forkerte mellem benene.. at blive kaldt et andet navn end man er født med.. Ligesom du ved at du var en pige, så ved de at de ikke er hvad de blev født som. 
Der er drenge der har ville skære deres penis af, fordi det var ikke det de følte at de var, altså en dreng.. Det går så dybt i dem.. og hvis de ikke bliver accepteret, kan det ødelægge dem. Der er også mange der er bange for at sige hvem de virkelig er, præcis på grund af fordomme og at folk ikke tror på at der er rigtigt.. 

Det du siger med at vi som voksne bestemmer hvad der er for drenge og piger, det er der også mange der nemlig mener at det er forældrene der prejer dem.. 

Men hvis du har en 2årig der siger at hun er en dreng, ja, så skal man arbejde på det, er det en fase eller hvad? Men aldrig få barnet til at føle sig forkert(i min mening).. 

Transkønnet har ikke noget med tøj og opførsel, men hvordan de virkelig føler sig indeni... 
Ja, der er også børn der går igennem facer, og det vil stoppe, og det er også der man skal finde ud af om det er det ene eller det andet.. 

Men der er også en grund til at man ikke tillader operation før de er gamle nok.. eller hormon behandling, før de har været igennem en masse samtaler og sådan, for at være sikre på at det er hvad de virkelig ønsker.