Udspring fra tråden med drengen der vil bære kjole

Jeg har nu siddet og læst flere der siger de aldrig ville give deres drenge kjoler på fordi det ikke er normen. Og at det kun høre sig til ved udklædning. 

jeg kan dog ikk lade være at tænke så. 
hvad hvis deres drenge (eller piger for den sags skyld) kommer som 12-13 årig og siger “mor/far. Jeg er transkønnet. Jeg elsker at gå i kjole, have langt hår pg gå med make up, jeg ønsker at være pige”. Hvad ville i så sige? 

Det er jo heller ikk ligefrem normen. 

Jeg har ikke deltaget i tråden. Men nej jeg tror heller ikke jeg ville lade min dreng gå i kjole i børnehaven.

Dog måtte han gerne være Elsa til fastelavn, han må gerne have neglelak på og i den dur. Men kjole er altså bare en pigeting for mig 

Og hvis min dreng kom som 12-13 årige og sagde sådan, så ville jeg sige at han skulle give det nogle år endnu, på samme måde som jeg mener det er helt grotesk de programmer hvor børn får lov at skifte køn

I dag er kønnet nærmest lige, så jeg kan slet ikke se issuet og hvorfor man føler sig i det forkerte køn. 

Jeg var selv en drenge pige indtil omkring 15-16 års alder og ønskede da ofte at jeg havde været en dreng. Nu er jeg 29 år og er så glad for at jeg er en kvinde og får lov at opleve at føde børn osv 

Når man er teenager aner man ikke hvem man selv er, så min dreng ville klart få at vide "giv det lige nogle år, det er bare svært at være teenager"

Fortvivlet skriver:

Jeg har ikke deltaget i tråden. Men nej jeg tror heller ikke jeg ville lade min dreng gå i kjole i børnehaven.

Dog måtte han gerne være Elsa til fastelavn, han må gerne have neglelak på og i den dur. Men kjole er altså bare en pigeting for mig 

Og hvis min dreng kom som 12-13 årige og sagde sådan, så ville jeg sige at han skulle give det nogle år endnu, på samme måde som jeg mener det er helt grotesk de programmer hvor børn får lov at skifte køn

I dag er kønnet nærmest lige, så jeg kan slet ikke se issuet og hvorfor man føler sig i det forkerte køn. 

Jeg var selv en drenge pige indtil omkring 15-16 års alder og ønskede da ofte at jeg havde været en dreng. Nu er jeg 29 år og er så glad for at jeg er en kvinde og får lov at opleve at føde børn osv 

Når man er teenager aner man ikke hvem man selv er, så min dreng ville klart få at vide "giv det lige nogle år, det er bare svært at være teenager"

De er jo ikke lige fysisk. Der er forskelle som gør at det at gå igennem puberteten f.eks. er dybt traumatisk for nogen, ikke alle, børn, som føler de er et andet køn end det de er født med. Det er ikke altid at det noget de kan vente med at udleve, det kan være forbundet med stor angst.

Fortvivlet skriver:

Jeg har ikke deltaget i tråden. Men nej jeg tror heller ikke jeg ville lade min dreng gå i kjole i børnehaven.

Dog måtte han gerne være Elsa til fastelavn, han må gerne have neglelak på og i den dur. Men kjole er altså bare en pigeting for mig 

Og hvis min dreng kom som 12-13 årige og sagde sådan, så ville jeg sige at han skulle give det nogle år endnu, på samme måde som jeg mener det er helt grotesk de programmer hvor børn får lov at skifte køn

I dag er kønnet nærmest lige, så jeg kan slet ikke se issuet og hvorfor man føler sig i det forkerte køn. 

Jeg var selv en drenge pige indtil omkring 15-16 års alder og ønskede da ofte at jeg havde været en dreng. Nu er jeg 29 år og er så glad for at jeg er en kvinde og får lov at opleve at føde børn osv 

Når man er teenager aner man ikke hvem man selv er, så min dreng ville klart få at vide "giv det lige nogle år, det er bare svært at være teenager"

Åhh jo en teenager kan godt vide hvem de er.

Transkønnede kan vide det helt ned til 2-4års alderen. Og der er rigtig mange der går psykiskt ned, fordi de mangler støtte fra omverdenen.. At de bliver nægtet at være dem de er. 

Astoria skriver:

De er jo ikke lige fysisk. Der er forskelle som gør at det at gå igennem puberteten f.eks. er dybt traumatisk for nogen, ikke alle, børn, som føler de er et andet køn end det de er født med. Det er ikke altid at det noget de kan vente med at udleve, det kan være forbundet med stor angst.

Præcis.. Og det kan virkelig skade dem, ikke at føle sig accepteret og støttet. 

For mig er der stor forskel på at have været transkønnet siden den spæde barndom, og den transkønnethed som debuterer indenfor få måneder hos den autistiske pige. Sidstnævnte kategori er steget mange tusind procent indenfor meget få år, hvilken da er bekymrende. 

At skifte køn er på ingen måde ukompliceret.

Jeg ville tage med mit barn ind til sexologisk klinik og få deres vejledning. Såfremt min datter fastholdt sin kønsdysfori (og den ikke bare var betinget af en ulyst til at være pige, men reelt handlede om et behov for at være en dreng), skulle hun indlede behandlingen med stophormoner. 

Abracadabra skriver:

For mig er der stor forskel på at have været transkønnet siden den spæde barndom, og den transkønnethed som debuterer indenfor få måneder hos den autistiske pige. Sidstnævnte kategori er steget mange tusind procent indenfor meget få år, hvilken da er bekymrende. 

At skifte køn er på ingen måde ukompliceret.

Jeg ville tage med mit barn ind til sexologisk klinik og få deres vejledning. Såfremt min datter fastholdt sin kønsdysfori (og den ikke bare var betinget af en ulyst til at være pige, men reelt handlede om et behov for at være en dreng), skulle hun indlede behandlingen med stophormoner. 

Den autiske pige? Hvad er det?

Det er jo ikke sikkert det er steget, vi har bare ikke hørt om det, på grund af folks kommentarer og sådan. Fordomme.. Og du ved da ikke hvor gamle de børn var, da de fandt ud af de var født i den forkerte krop.

Selvfølgelig er det ikke bare noget man gør. De er jo til mange samtaler, længere, undersøgelser, for at se om det er en face eller ej. Der er jo også en grund til at man skal være voksen før man kan få operationen. 

BAE skriver:

Den autiske pige? Hvad er det?

Det er jo ikke sikkert det er steget, vi har bare ikke hørt om det, på grund af folks kommentarer og sådan. Fordomme.. Og du ved da ikke hvor gamle de børn var, da de fandt ud af de var født i den forkerte krop.

 

Selvfølgelig er det ikke bare noget man gør. De er jo til mange samtaler, længere, undersøgelser, for at se om det er en face eller ej. Der er jo også en grund til at man skal være voksen før man kan få operationen. 

Hvis man graver sig lidt ned i tallene, finder man en foruroligende stigning af piger med autisme, som ønsker at blive drenge. Og hvad det er udtryk for, ved ingen. Måske at piger med autisme har svært ved at se sig selv i den traditionelle pigerolle? Vi ved det ikke. 

Jeg ville nok være mere tilbageholdende med stophormoner til min datter end til min (evt) søn. 

Abracadabra skriver:

Hvis man graver sig lidt ned i tallene, finder man en foruroligende stigning af piger med autisme, som ønsker at blive drenge. Og hvad det er udtryk for, ved ingen. Måske at piger med autisme har svært ved at se sig selv i den traditionelle pigerolle? Vi ved det ikke. 

Jeg ville nok være mere tilbageholdende med stophormoner til min datter end til min (evt) søn. 

Men de skal jo nok også have mere guidning og som du siger kan det være andet, eller forvirring. Men hos andre..

Hvorfor skal der være forskel? 

BAE skriver:

Men de skal jo nok også have mere guidning og som du siger kan det være andet, eller forvirring. Men hos andre..

 

Hvorfor skal der være forskel? 

Fordi de er to meget forskellige patientgrupper med forskellige behov. Derfor har de brug for forskellig vejledning.