Anonym skriver:
Tak for svarene.
Det lyder som om i hygger. Selv savner jeg virkelig at min mand og jeg hygger. Vi ser aldrig film sammen, samtalerne går for det meste på børnene og arbejde. Vi har ingen fælles interesser. Ingen kærestetid.
Det hænder at vi går en tur en dag i weekenden med hundene, men det er sjældent. Det sker også at vi laver mad sammen, men igen er det sjældent.
Jeg føler mig virkelig ensom, selvom vi er 4 i husstanden.
Snakker en masse med ungerne og vi laver også ting, men oftest uden manden/far. Han laver heller ikke selv noget sammen med børnene.
Han sidder på sin stol på "kontoret" (som ikke er væk fra os andre), men han kigger altid på sin telefon eller computer. That's it.....skal der laves noget på eller i huset, bliver det enten ikke gjort eller os gør jeg det.
Han spurgte mig inden jul sidste år, hvad jeg ønskede mig....han fik ønsker, men der var ingen gave til mig. Aldrig gaver til fødselsdag og kun sjældent morgenmad eller en tur ud og spise. Der er ingen blomster til Mors Dag, det er for kommicielt.
Aftalen var i tidernes morgen egentlig også at vi ikke gad gaver, men når nu han spørger og når nu vi har 2 børn, som vil elske at give mor en buket blomster (jeg har indtil for nogle år siden, købt ting til ham fra børnene).
Vi krammer og kysser...og siger JEG ELSKER DIG....og det sker også at vi har s*x.....
Når vi endelig snakker sammen, føler jeg mig underlegen, hans intellekt er større end mit og så er jeg bare ikke vild med at diskuterer eller snakke store emner ude fra verden.
Jeg savner hygge, nærvær, fælles drømme og mål.....og jeg ved ikke hvordan jeg skal få det. 
Hejsa
Tænk ikke på hvad andre gør, for vi er jo vidt forskellige!
Men se på, hvad du selv kunne tænke dig, hvad dine drømme er, hvad et godt parforhold for dig er osv. Involver din mand i dine tanker og følelser og foreslå at I får gjort noget ved det.
Hvor længe har I kendt hinanden?
At aftalen i tidernes morgen var at I ikke gad gaveræs, revurder det, der er kommet børn ind i billedet og vil I ikke gerne vise jeres børn at jul og fødselsdage bliver fejret med gaver, uanset om man er barn eller voksen?
At du føler sig underlegen... Puha, det er ikke sjovt!
Hos os tror jeg sommetider det er omvendt. Min mand er skide dygtig til alle praktiske gøremål og haven, han er den en bedste far jeg kan ønske mig til vores børn og den mest kærlige, omsorgsfulde og betænksomme mand. Men i forhold til at “diskutere” politik, debatter og store emner, tror jeg han har det som dig og derfor gør vi det ikke. Mange af de samtaler tager jeg med min far.
Men jeg ser det virkelig ikke som et problem i vores ægteskab. Jeg føler vi gør så meget godt for og med hinanden, at de store emner ikke behøver at være en hæmsko for andre gode snakke.
Ups, det blev lagt og lidt rodet tror jeg.
Men få talt ud med ham, få realiseret dine drømme!
