Hvad laver du sammen med manden/kæresten

Hvad laver du sammen med manden/kæresten? 
Har i en fælles interesse, ser i film sammen, går i ture, en hobby, går på cafe eller snakker i bare skidegodt sammen?

Hvordan med drømmene for fremtiden? Har i en fælles drøm om noget, noget i stiler efter?

Vi laver alt muligt sammen - for tiden selvfølgelig mere end nogensinde før grundet Corona. Før lavere vi også rigtig meget socialt hver for sig,  men det sidste års tid er især aftenerne gået med at vi planlægger intet mindre end en jordomrejse, og så bruger vi en masse tid på at diskuteres samfund, politik, livet i det hele taget. Nogle gange arbejder vi begge “side om side”, mens vi snakker og hygger undervejs, eller en arbejder og den anden læser/stener fjernsyn. Når vi ikke er hjemme har vi en fælles sportsgren som hele familien dyrker (dvs. børn og bedsteforældre også), den dyrker vi både sammen og hver for sig ...  og så har vi enormt mange fælles venner og veninder, fordi vi har kendt hinanden i 15 år og også arbejdet sammen ... 

Vi hører plader, spiller brætspil, ser film og serier, laver mad og arbejder sammen i haven �� 

Drømmer om en stor familie og om at have tid til vores børn. 

Vi går begge meget op i foto og har ture rundt omkring i Danmark. Vi elsker også bare at se ting, så vi kører ofte rundt også

Vi elsker også begge at game, men det sker ikke så tit mere

Vi ser serie sammen om aftnen eller spiller brætspil og så går vi ture med hunden sammen i weekenderne eller kører et sted hen. Vi har gode snakke sammen og så er der jævnligt en anledning til at besøge familierne. Så laver vi også havearbejde sammen og nyder hinandens selskab over en kop kaffe. Han gamer med sine venner eller spiller musik og jeg stener jævnligt noget for mig selv. 

Vi taler sammen om børn, arbejde, politik osv.. spiller golf et par gange om ugen. Løber/går ture, ordner haven, drømmer om rejser og planlægger fremtiden/huset/ferierne osv.

nok meget gennemsnitligt. Film kan vi ikke se sammen, da vi har vidt forskellig smag i den slags

Vi ser fodbold sammen, snakker om alt muligt, laver aktiviteter med vores datter, hjælpes ad med haven og spiller Pokemon go. Vi har begge arbejdet hjemme siden corona nedlukningen sidste år og det har været helt vildt hyggeligt og skønt for parforholdet at kunne småsnakke og spise frokost sammen.

Vi drømmer om familieforøgelse og ellers bare fred og ro på familielivet efter nogle pressede år med dårlig søvn, flere dødsfald i den nærmeste familie og uventede "fornøjelser" med vores hus

Tak for svarene.

Det lyder som om i hygger. Selv savner jeg virkelig at min mand og jeg hygger. Vi ser aldrig film sammen, samtalerne går for det meste på børnene og arbejde. Vi har ingen fælles interesser. Ingen kærestetid.

Det hænder at vi går en tur en dag i weekenden med hundene, men det er sjældent. Det sker også at vi laver mad sammen, men igen er det sjældent.

Jeg føler mig virkelig ensom, selvom vi er 4 i husstanden.

Snakker en masse med ungerne og vi laver også ting, men oftest uden manden/far. Han laver heller ikke selv noget sammen med børnene.

Han sidder på sin stol på "kontoret" (som ikke er væk fra os andre), men han kigger altid på sin telefon eller computer. That's it.....skal der laves noget på eller i huset, bliver det enten ikke gjort eller os gør jeg det.

Han spurgte mig inden jul sidste år, hvad jeg ønskede mig....han fik ønsker, men der var ingen gave til mig. Aldrig gaver til fødselsdag og kun sjældent morgenmad eller en tur ud og spise. Der er ingen blomster til Mors Dag, det er for kommicielt.

Aftalen var i tidernes morgen egentlig også at vi ikke gad gaver, men når nu han spørger og når nu vi har 2 børn, som vil elske at give mor en buket blomster (jeg har indtil for nogle år siden, købt ting til ham fra børnene).

Vi krammer og kysser...og siger JEG ELSKER DIG....og det sker også at vi har s*x.....

Når vi endelig snakker sammen, føler jeg mig underlegen, hans intellekt er større end mit og så er jeg bare ikke vild med at diskuterer eller snakke store emner ude fra verden.

Jeg savner hygge, nærvær, fælles drømme og mål.....og jeg ved ikke hvordan jeg skal få det.

Anonym skriver:

Tak for svarene.

Det lyder som om i hygger. Selv savner jeg virkelig at min mand og jeg hygger. Vi ser aldrig film sammen, samtalerne går for det meste på børnene og arbejde. Vi har ingen fælles interesser. Ingen kærestetid.

Det hænder at vi går en tur en dag i weekenden med hundene, men det er sjældent. Det sker også at vi laver mad sammen, men igen er det sjældent.

Jeg føler mig virkelig ensom, selvom vi er 4 i husstanden.

Snakker en masse med ungerne og vi laver også ting, men oftest uden manden/far. Han laver heller ikke selv noget sammen med børnene.

Han sidder på sin stol på "kontoret" (som ikke er væk fra os andre), men han kigger altid på sin telefon eller computer. That's it.....skal der laves noget på eller i huset, bliver det enten ikke gjort eller os gør jeg det.

Han spurgte mig inden jul sidste år, hvad jeg ønskede mig....han fik ønsker, men der var ingen gave til mig. Aldrig gaver til fødselsdag og kun sjældent morgenmad eller en tur ud og spise. Der er ingen blomster til Mors Dag, det er for kommicielt.

Aftalen var i tidernes morgen egentlig også at vi ikke gad gaver, men når nu han spørger og når nu vi har 2 børn, som vil elske at give mor en buket blomster (jeg har indtil for nogle år siden, købt ting til ham fra børnene).

Vi krammer og kysser...og siger JEG ELSKER DIG....og det sker også at vi har s*x.....

Når vi endelig snakker sammen, føler jeg mig underlegen, hans intellekt er større end mit og så er jeg bare ikke vild med at diskuterer eller snakke store emner ude fra verden.

Jeg savner hygge, nærvær, fælles drømme og mål.....og jeg ved ikke hvordan jeg skal få det.

Ny mand..?

Jeg ville ikke gide et forhold hvor jeg følte mig underlegen. Han er måske vidende om verden/politik osv men evner ikke st være tilstede. Så kan stort viden/ stilling osv. være irrelevant. 
Det lyder til du søger at lave for meget om på ham til at det er realistisk. 

Tjullehej skriver:

Ny mand..?

Jeg ville ikke gide et forhold hvor jeg følte mig underlegen. Han er måske vidende om verden/politik osv men evner ikke st være tilstede. Så kan stort viden/ stilling osv. være irrelevant. 
Det lyder til du søger at lave for meget om på ham til at det er realistisk. 

Det var også min umiddelbare tanke.

TS, du har rigtig mange ønsker og drømme om, hvordan din mand skal være eller et forhold. Ingen af kravene er urimelige, men tænker det lyder som så store forandringer, der skal til, at det virker umuligt.

Jeg ville heller ikke, som Tjullehej skriver, bryde mig om at være sammen med en, hvor jeg følte mig underlegen. Nu ved jeg ikke, hvordan de snakke du har med din mand forløber, altså dem hvor du føler dig underlegen. Altså får han dig til at føle dig underlegen, altså det du siger eller?

Men mærk efter. Kan du leve med det som det er nu? Eller hvad hvis kun nogle ting kan blive bedre, hvad er så vigtigst for dig?

For at svare på dit indledende spørgsmål, så kører vi ofte ture sammen, ser dokumentarer, hører plader. Vi har hus og have som vi ordner sammen og vi har lige lavet et krearum/biograf, som vi også bruger meget tid i vi snakker meget om store og små emner. Jeg har en uni-uddannelse og min mand er førtidspensionist. Her kan man også sige at mit intellekt, min viden om alt muligt er større end hans - men det rører ham ikke. Omvendt har han en helt anden viden, nemlig livserfaring og oplevelser igennem livet som jo har gjort ham livsklog. Vi matcher hinanden super godt og supplerer hinanden fint, hvad angår intellekt.