Egotid

Hvor meget tid, eller hvor mange gange om ugen/måneden, synes I at det er rimeligt, at man er væk fra familien for at lave det jeg kalder egoting fx sport, biograf, byen, osv, når man har tre små børn, og hvor rutiner/putning trækker tænder ud?

spørger helt åbent, da vi forsøger at finde et passende niveau herhjemme, men ser forskelligt på det. Kom gerne med jeres egne erfaringer

Anonym skriver:

Hvor meget tid, eller hvor mange gange om ugen/måneden, synes I at det er rimeligt, at man er væk fra familien for at lave det jeg kalder egoting fx sport, biograf, byen, osv, når man har tre små børn, og hvor rutiner/putning trækker tænder ud?

spørger helt åbent, da vi forsøger at finde et passende niveau herhjemme, men ser forskelligt på det. Kom gerne med jeres egne erfaringer

Sport syntes jeg 2 x om ugen er fint. Bio, café og andet, når man har 3 små børn (har selv været der), er måske 2 gange om måneden. Men det er jo meget individuelt.

Vi har 2 små og jeg ønsker ikke at stå alene med putning, så derfor sætter jeg heller ikke min mand i den situation. Og han har det på samme måde. Det er selvfølgelig sket for os begge, men det er virkelig sjældent.

Så er det mere efter putning. Fitness er når ungerne er lagt og gerne også aftaler.

sådan er det i et par år men det begynder at blive nemmere og det giver naturligvis mere frihed på ego kontoen. Dog er der ingen af os der har der vilde behov p.t

Med små børn: så sport 1-maks 2 gange om ugen.. Bio og sådan et par gange om året, når den anden partner har overskud og lyst til at sende den ene af sted.. 

Jeg er ikk i forhold. Men jeg ville accepterer sport 1-2 gange om ugen. 
fitness op til 5 gange om ugen. Så længe der først var efter putning og ikke var afsted i flere timer. 
Jeg går meget ind for at man plejer venskaber også som jeg tænker indgår under bio, café osv. så der ville jeg accepterer 1 gang hver anden uge ca. og byture 1 gang om måneden. 

Det er jo forskelligt hvor stort behov man har i enkelte familier.

Vi har 1 på 4, og én på et halvt år. 
Min mand spiller golf, det tager gerne 2x5 timer, plus en time hist og pist. Men dét betyder også at jeg gør det samme - altså tager nogle timer når jeg har brug for det.

Vi aftaler os frem til hvornår det passer alle bedst , men han kan tit komme hjem fra arbejde, hvor jeg så kører nogle timer efter “mig-tid” Så står han alene med eftermiddag/aftensmad..

Der er ingen her der går i byen alene - altså kan vi ikke begge komme afsted, pga nu baby- så er der solidaritet og vi bliver begge hjemme. Men så har vi jo bare inviteret folk til hygge hér hvis behovet har været der.

Men generelt har vi som småbørnsfamilie ikke et kæmpe behov eller overskud til at rende til alt muligt, så det passer os fint begge at være en del hjemme lige nu. 
Hvis ikke jeg havde et behov for at komme afsted, så ville jeg ikke blive sur over min mand gjorde det meget.. Men selvfølgelig kun hvis jeg magtede opgaven, og fint havde lyst til at stå alene med det.
Hvis man ikke har lyst, eller synes det er rocker hårdt, så skylder den anden jo sin partner at revurdere, forventnings afstemme og skrue ned. 
De år man har små børn, skal man være villig til at skrue ned for egne behov og ambitioner, og tro på at tiden nok skal vende tilbage.

Vi har ingen regler herhjemme, men ingen af os går til noget fast sport.

Gerelt arbejder manden retti meget, så jeg står  ofte med det hele selv (3 børn), det er helt fint, det handler jo bare om rutiner

Ellers er jeg nok ude gennemsnit 0,5-1 gang om måneden for fornøjelse (det samme med manden) og nok 1-2 gange om måneden med aftenmøder.

Her er det  1-2 aftaler om mnd med en veninde. 
Min mand spiller vel 3-5 timer musik i sin “hule/ musikrum” om ugen. 
Sport fylder ikke så meget - vi løber og passer det ind tidligt om morgenen eller mellem møder osv. 

Det har vi ingen regler om. Vi har tre børn på 11, 7 og tre. Min mand renovere pt et hus hver aften i ugen og men hvis jeg ønsker ham hjemme eller jeg ønsker at komme ud, så siger jeg bare det. 
men det med, at hele livet skal skemalægges kan jeg ikke holde ud. Vi kan sagtens putte tre  børn alene og har altid gjort det. Min mand rejste meget med sit arbejde, da den mindste var spæd. Det synes jeg var lidt hårdt da jeg ikke sov om natten og alligevel skulle ha den store i skole til tiden.... men ellers har jeg aldrig synes det har været et problem. 
vi går meget op i, at vi kan vedligeholde venskaber osv. og tager derfor et par gange om året væk en hel weekend hver for sig. Og i hverdagen ... jamen så gør vi det, som lyster. 
jeg synger i et band og vi øver helst en gang om ugen. Nogen gange hver anden - altså det er loose og plads til variabler. 

Ingen faste regler herhjemme, men vi snakker os en del frem og tilbage om fordelingen mellem “mig-tid” og “familietid” - fordi vi begge (før Corona) havde/har et kæmpe socialt udebehov, dyrker sport, kultur, osv. Så det blev hurtigt til mange aftener om ugen hvor en af os var afsted. Og det ønsker vi alligevel heller ikke helt - vil jo gerne også hygge os sammen alle sammen (vi har to små). For tiden er det derfor primært efter putning at vi dyrker sport eller ser venner - og stadig kun udendørs, hvilket sætter en naturlig begrænsning for mængden af timer (og vejret spiller ind). I et almindeligt scenarie ville jeg synes at 1-2 gange om ugen pr. voksen var rigeligt (altså mens ungerne var vågne), hvis vi også skulle nå at være sammen alle sammen ...