Mors dag

Tak for jeres svar!

Jeg kan se at det er mig der er gal på den....Jeg dropper halskæden og snakker ikke mere morsdag med ham mere. Jeg syntes bare for børnene skyld at det er vigtigt at markere.

Han har sagt til mig, at han ikke gider bøvle med at finde noget til mig. Desuden så er han selv kommet på sin egen fars dags gave...Og så har han selv sagt til mig, at jeg bare skal finde på noget...Halskæden skal jeg dog selv betale halvdelen for, da den er ret dyr. 
Men ikke jeg siger at det er mors dag osv. så “glemmer” han det og jeg syntes bare at det er vigtigt at huske for børnenes skyld. Hvis jeg fik en tur ud og spise, så ville jeg også blive glad eller noget andet. Det er princippet i, at jeg selv skal vælge samt jeg ved hvad nej får. Tja....kald mig bare forkælet og utaknemmelig, men det betyder altså noget for mig.... 

Anonym skriver:

Han har sagt til mig, at han ikke gider bøvle med at finde noget til mig. Desuden så er han selv kommet på sin egen fars dags gave...Og så har han selv sagt til mig, at jeg bare skal finde på noget...Halskæden skal jeg dog selv betale halvdelen for, da den er ret dyr. 
Men ikke jeg siger at det er mors dag osv. så “glemmer” han det og jeg syntes bare at det er vigtigt at huske for børnenes skyld. Hvis jeg fik en tur ud og spise, så ville jeg også blive glad eller noget andet. Det er princippet i, at jeg selv skal vælge samt jeg ved hvad nej får. Tja....kald mig bare forkælet og utaknemmelig, men det betyder altså noget for mig.... 

Måske i skal droppe gaverne helt? Altså hvis i selv bare vælger og køber til jer selv tager det jo totalt glæden fra at give eller få. Måske i skulle aftale at i ikke giver gaver til mors og fars dag, men fx at den dag får man lov at sove længe og så sørge den anden for at hente morgenbrød. Eller i skriver et sødt kort til hinanden. Så det bliver en gestus mere end en gave. Børnene kan tegne en tegning eller lave noget andet til jer så de også bliver involveret. Sådan foregår det her hos os.

Du har ret i at det er totalt fesent at du skal købe en gave til dig selv! Så ville jeg ærligt hellere undvære og så køb da den halskæde selv hvis du går og drømmer om den! Giv dig selv en mors dags gave uden at din mand skal MobilePay dig halvdelen. For det er dælme da en usexet måde at få en gave på!

Altså synes nu ikke, at du behøver droppe mors dag helt.. Sig til ham, at du gerne vil fejres med en tur ud at spise, morgenmad på sengen, en gave eller noget.. Men at du gerne vil fejres uanset hans holdning.. Det er jo ikke ham, der skal bestemme om DU skal fejres .. For mig ville det svare til, at han bestemte, om du skulle fejres til din fødselsdag eller ej.. 

Dog synes jeg, at I skal droppe det der med at bestemme jeres egne gaver, for så går glæden af det med at give og modtage.. Hvis I ønsker jer noget, så skriv det på jeres ønskeliste, og så kan den anden bestemme, om det skal være noget fra listen eller noget helt andet, der bliver købt/lavet indtil børnene er store nok til selv at købe/gøre noget.. Og det vil sige, at din kæreste selvfølgelig heller ikke skal bestemme sin egen gave 

Tak for jeres svar!

Jeg kan se at det er mig der er gal på den....Jeg dropper halskæden og snakker ikke mere morsdag med ham mere. Jeg syntes bare for børnene skyld at det er vigtigt at markere.

Hvorfor er det vigtigt for børnene at markere? Ved de at det er mors dag? Hvad det betyder?

Du forventer at din mand køber en dyr halskæde til dig til mors dag? Hvad skal du så have på din fødselsdag (hvor jeg ville have sat den halskæde, da jeg aldrig ville forvente en dyr ting til mors dag) 

Jeg tænker at I skal droppe gaver den dag, aftal at du får lov til at sove længe, mad på sengen, middag eller frokost efter dit valg, børnene kan tegne en tegning... Og så gem de store ønsker til din fødselsdag. 

Hvad er det vigtige mht. mors dag..?

Jeg går op i at min mand er omsorgsfuld, viser kærlighed og empati som partner og som far. Han behandler mig også med respekt.
Alt det sker i hverdagen, hvor jeg håber vi får indprentet i børnene, hvordan man er gode forældre og partnere sammen. Det er for mig vigtigt, at der sker anderkendelse  i det små og i hverdagen - ikke en gang om året fordi jeg beder om det. 
At din mand synes det er noget pjat,betyder ikke at han ikke vil anerkende dig. Jeg har f.eks ikke købt blomster på fars dag .., men en anden dag. Jeg laver også nogle gange et fodbad som overraskelse til ham (heller ikke på fars dag).

Hm det er svært. I min familie har vi aldrig fejret mors og fars dag, Valentines dag osv. Jeg synes egentlig det er vigtigst at man værdsætter hinanden gennem året. 

Jeg kan dog godt forstå at du gerne vil videregive den tradition til dine børn og nu hvor de er små må din mand jo hjælpe med det. Dog så tænker jeg (som de andre i tråden) at den halskæde måske er bedre at ønske sig i fødselsdagsgave eller købe selv. Og så forklar din mand at det er vigtigt for dig at børnene lærer traditionen og at det vil betyde meget hvis han hjælper dem med det. Enten med tegninger, blomster de selv plukker, morgenmad etc.

Vil så lige sige at det er lidt sjovt at han ikke går op i det, men alligevel vil købe en gave til sig selv... Lyder lidt som om han bare har brug for en undskyldning for at købe en dyr ting til sig selv. 

Selvf. Skal man ikke droppe dagen helt, hvis ungerne går op i det.

jeg synes dog, desværre at mors dag(og fars dag) er blevet materielt. 

Hjemme hos os er vi nogle nødder til at huske de dage, men den store er begyndt at gå op i det.

Jeg har altid sagt, at jeg hellere vil have en hjemmelavet gave, og det betyder alverdens. Men jeg ikke forventer noget.

Kir skriver:

Hm det er svært. I min familie har vi aldrig fejret mors og fars dag, Valentines dag osv. Jeg synes egentlig det er vigtigst at man værdsætter hinanden gennem året. 

Jeg kan dog godt forstå at du gerne vil videregive den tradition til dine børn og nu hvor de er små må din mand jo hjælpe med det. Dog så tænker jeg (som de andre i tråden) at den halskæde måske er bedre at ønske sig i fødselsdagsgave eller købe selv. Og så forklar din mand at det er vigtigt for dig at børnene lærer traditionen og at det vil betyde meget hvis han hjælper dem med det. Enten med tegninger, blomster de selv plukker, morgenmad etc.

Vil så lige sige at det er lidt sjovt at han ikke går op i det, men alligevel vil købe en gave til sig selv... Lyder lidt som om han bare har brug for en undskyldning for at købe en dyr ting til sig selv. 

Tror ikke, at han vil købe en gave til sig selv.. Sådan som jeg forstår det, så skal TS købe sin egen gave, imens hun også skal købe den her bestemte ting til ham i fars dagsgave.. Men dog lidt pudsigt, at han ikke gider mærkedage, men han vil selv gerne have en gave/sige hvad der skal købes 

Nogen synes mærkedage er noget pjat og andre ikke. 

Hos mig er det ligesom blevet en tradition. Min far gjorde altid noget ud af at min mor skulle fejres. Vi købte blomster om morgenen og morgenbrød med hjem. Det var mega hyggeligt og noget jeg synes var dejligt at min far også var en del af. 

Min mand har altid været god til det med gaver - ikke store prangende gaver, men små ting, som jeg måske har nævnt jeg manglede i hverdagen. 
Han anerkender mig som mor, hustru og bare som den jeg er, hver dag. 

Jeg forventer intet. Men jeg bliver glad af at han sammen med børnene overrasker mig på mors dag.

Det samme gør jeg altid på fars dag.

Jeg forstår fx ikke dem der siger det er noget pjat og de ikke fejrer noget.

Vi fejrer fx ikke halloween og valntinsdag, da det ikke er en ting jeg er opvokset med modsætning til mors dag. 

Jeg kunne ikke drømme om at diktere hvad min mand skulle gøre eller købe. Men jeg sagde da i sin tid at jeg ønskede at vi gjorde noget ud af mors/fars dag, fødselsdage m.m.