Jeg tænker, der er større problemer her end den her ene problemstilling, og det er jeres manglende evne til at kommunikere åbent og ærligt med hinanden. Det i sig selv kan meget hurtigt dræbe et parforhold. Den konkrete situation synes jeg ikke, jeg kan vurdere, især når du ikke har fortalt, hvad det er for et tillidsbrud med denne vennegruppe. Både din partner og dig er nødt til at øve jer i at fortælle, hvordan I faktisk har det, men holde det på egen banehalvdel, altså ikke agere anklagende. Du kan fortælle, hvilke følelser det vækker I dig, og den ambivalens du har. At du dels ønsker for ham, at han kan komme ud og have det sjovt med vennerne. Men det på den anden side gør dig usikker, at du står som nybagt mor, og du slet ikke ved, hvordan det hele ser ud så kort efter fødslen. Du kan også fortælle, uden at anklage, hvilke følelser det hele vækker I dig dels pga. din x, dels pga det her tillidsbrud der har været. Du kan sagtens anerkende, at han ikke er din x, men at din fortid har sat nogle bekymringer i dig. Spørg hvad han tænker om det.
Måske kan der findes et kompromis? At han laver noget med dem på et andet tidspunkt? At han ikke overnatter?
Jeg har selv været i et forhold med dårlig kommunikation, ikke overraskende holdt det ikke, og jeg mistrivedes helt vildt. Jeg kan ikke beskrive for dig, hvor stor en forskel det gør, når man kan kommunikere åbent, ærligt og kærligt med sin partner.
Anmeld
Citér