Din ærlige mening?

Jeg er gravid og skal føde om nogle måneder. Manden og hans venner han snakket om en koncert, de gerne vil til. Af visse grunde er min tillid lidt ødelagt, og jeg får en knude i maven over, at han skal ses med dem, da der for nylig er "sket" nogle tillidsbrydende ting med denne flok venner. Det er snakket igennem, og kun tiden vil vise, om jeg kan stole på ham hvad det angår.

Nu er der så snak om denne her koncert, som ligger 3 uger efter min fødsel. Jeg har givet udtryk for, at jeg rigtig gerne vil vide, om han skal af sted, da jeg har brug for at vide det og mentalt være ok med det. Jeg hat direkte sagt, at jeg bare synes han skal tage af sted og hygge sig, selv om at det ikke passer, jeg ønsker ham hjemme. Han ved dog godt, at jeg helst ikke ønsker ham af sted. Det er "diskuteret" et par gange nu. Det sidste han sagde, og det han har sagt mest, er, at han ikke regner med at tage af sted, og sidst sagde han, at han nok ikke tog med. Men til vennerne siger han noget andet. 

Jeg kan så forstå at han stadig snakker med på denne her koncert, og at de skal til og bestille biletter.

Det såre mig, og hjælper ikke på min tillid til ham. At han siger et men gør noget andet. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal reagere på det, for egentlig gør det mig ked af det og en smule rasende, da jeg går meget op i sandheden, og lidt føler, at han kan sige en ting til mig nu, bestille biletter og så smutte om nogle måneder (lige efter fødslen hvor jeg ønsker ham hjemme- vores 1. barn). Hormoner kan selvfølgelig også spille ind, men jeg er blevet røvrendt så meget af min x, så det her hjælper bestemt ikke på at lægge det bag mig.

Så jeg føler lidt, at han ser det som om, at der er længe til, så hvis ham og vennerne nu bestiller og betaler, så skal han nok få "styr på mig" inden datoen for koncerten.

Hvad tænker I, hvordan ville I have det eller reagere?  

Overfor dig er det en naragtig opførsel han har for dagen, det eneste der kan mildne det lidt op er hvis han taler med på det fordi han bliver glad af det - men stadig hr tænkt sig at blive hjemme. Jeg synes dog han skal melde kort ud til dig.

Desuden så synes jeg du skal sige til ham klart og tydeligt, hvis du gerne vil have han bliver hjemme. Så han ved hvor du står. Lige nu har du sagt han gerne må tage afsted, selvom du helst ville han blev hjemme og håber han vælger at gøre det.

Jeg ville lade ham tage til koncert. Det er sundt at komme lidt ud også selv om, at man har en baby derhjemme. Jeg er nok lidt uforstående, men kan ikke forstå hvorfor du får en knude i maven over en koncert. Det, der har været med tillidsbrud kan vel tales igennem inden koncerten. 

En ting er at du er blevet såret af din x, det ska han jo ik betale for!

Noget andet er hvis han selv har gjort noget, hvor han har svigtet jeres aftaler osv.

Du siger at du går meget op i ærlighed, og alligevel sender du ham total blandet signaler. Som jeg læser det, siger du til ham, at du syntes at han skal tage med, og lidt efter siger du noget andet.

Hvis du virklig er så ked af, at han gerne vil med, så sætter i jer ned og tager en ÆRLUG snak omkring det.

3 uger efter fødselen er ik ret lang tid, og alt afhængig af hvordan fødselen er gået, ka ens overskud også være meget svingende. Og afhængige af hvordan baby er, ka overskud også være meget svingende.

Du sige tydeligt til ham, at det vil gøre dig ked af det, hvis han vælger at tage afsted, også lytter du til ham og på den måde har i en samtale hvor i begge har mulighed for at blive hørt. Vh Stine 

Jixy skriver:

Overfor dig er det en naragtig opførsel han har for dagen, det eneste der kan mildne det lidt op er hvis han taler med på det fordi han bliver glad af det - men stadig hr tænkt sig at blive hjemme. Jeg synes dog han skal melde kort ud til dig.

Desuden så synes jeg du skal sige til ham klart og tydeligt, hvis du gerne vil have han bliver hjemme. Så han ved hvor du står. Lige nu har du sagt han gerne må tage afsted, selvom du helst ville han blev hjemme og håber han vælger at gøre det.

Jeg synes bare at det kommer meget tæt på, når de er ved at bestille biletter.

Først sagde jeg han bare kunne tage af sted, men vi fik snakket det igennem fordi han kunne mærke, jeg ikke mente det, og han ved udemærket godt, at jeg ønsker ham hjemme, og at jeg ønskede et endeligt svar. Det var så at han ikke regnede med at tage af sted og derefter at han IKKE tog af sted. Hvad er så det her nu? For lige om lidt, ja måske senere idag er biletterne bestilt. Jeg føler mig bare "ført bag lyset", og så kan det godt være, det er en lille ting, men det er lidt større for mig, så det fatter jeg ikke. Så kunne han da komme til mig og sige at han er ked af det, men har ændret mening, og om jeg er ok med det.. Øv altså.. Hvornår har han tænkt sig at fortælle mig det, tænker jeg lige.. 

StineW79 skriver:

En ting er at du er blevet såret af din x, det ska han jo ik betale for!

Noget andet er hvis han selv har gjort noget, hvor han har svigtet jeres aftaler osv.

Du siger at du går meget op i ærlighed, og alligevel sender du ham total blandet signaler. Som jeg læser det, siger du til ham, at du syntes at han skal tage med, og lidt efter siger du noget andet.

Hvis du virklig er så ked af, at han gerne vil med, så sætter i jer ned og tager en ÆRLUG snak omkring det.

3 uger efter fødselen er ik ret lang tid, og alt afhængig af hvordan fødselen er gået, ka ens overskud også være meget svingende. Og afhængige af hvordan baby er, ka overskud også være meget svingende.

Du sige tydeligt til ham, at det vil gøre dig ked af det, hvis han vælger at tage afsted, også lytter du til ham og på den måde har i en samtale hvor i begge har mulighed for at blive hørt. Vh Stine 

Det med min x er, hvad det er. Men når han så bryder aftaler eller gør noget bag min ryg, så kommer alt det gamle op i mig, og intet af det burde jeg finde mig i..

Jeg startede med at sige, han kunne tage af sted, men han kunne mærke jeg ikke følte det/mente det, og så fik han tydeligt at vide, at jeg ikke helt brød mig om det. Jeg ønskede et endeligt svar, sagde jeg, og han sagde først at han regnede med at blive hjemme, siden sagde han at han IKKE tog med. Så at han nu er ved at bestille biletter idag bag min ryg såre mig.. 

Det er samtidig også med overnatning, formentlig, da det slutter sent. Og jeg ønsker ham sådan set bare hos mig og baby

Kontrast skriver:

Jeg ville lade ham tage til koncert. Det er sundt at komme lidt ud også selv om, at man har en baby derhjemme. Jeg er nok lidt uforstående, men kan ikke forstå hvorfor du får en knude i maven over en koncert. Det, der har været med tillidsbrud kan vel tales igennem inden koncerten. 

Det er ikke koncerten, men vennegruppen lige nu. Og det, at jeg skal stå alene med en nyfødt så kort efter fødsel, med overnatning ude og frygten for, at han/de gør det samme igen. Det bryder jeg mig ikke om. 

Jeg ville ikke have været klar til at stå alene med babyen 3 uger efter,du kan allerede der være i total søvn mangel.. syns det ville have set anderledes ud efter et par måneder hvor man er kommet mere ind i det hele.

Jeg kan ikke lade være med at tænke om han og vennegruppen mon tog stoffer.. Så er det ihvertfald lidt for oplagt med den aftale med overnatning..

Du er simpelthen nødt til at melde klart ud overfor ham.


Det nytter ikke noget at du siger, at han gerne må tage afsted, når du reelt mener noget andet.


Lad være med at være bange for, at han synes du er strid.

Om vi eller omverdenen synes at han sagtens kan tage afsted til koncert er et eller andet sted virkelig ligegyldigt! 

DU vil gerne at han bliver hjemme - så er det det du skal melde ud til ham.

TYDELIGT 

og ikke som et hint han kun måske opfatter



OG 

Hvis der er sket et eller andet i den vennegruppe (hvad end det er) så er I nødt til at snakke ud om det. 

Hvad er der sket ?

Pranks, Luder, hate-crime, stoffer, pigefnidder, porno, spil, lovbrud, vold? 

uanset så er det jo ret tydeligt at du ikke er færdig med at snakke om det - og at I ikke har brugt tid og energi på at genopbygge den tillid stille og roligt