Hvem skal være min mor og far?

Sprit25 skriver:

Jeg har lige set den. 

Jeg er generelt imod tvangsadoption i den nuværende form. Et barn fortjener at kende sit ophav og jeg syntes det er et voldsomt indgreb som sætter dybe ar i forældrene. 

Vi er enige om at de ikke kunne varetage deres børn, men de er jo ikke onde mennesker. Jeg syntes de fortjener at vide, hvor deres børn er

Det virker lidt som en sanktion ja, at de ikke engang må vide, hvor barnet befinder sig. 

Anonym skriver:

Det virker lidt som en sanktion ja, at de ikke engang må vide, hvor barnet befinder sig. 

Det er fordi ikke alle handler konstruktivt - 

Nogle vil opsøge familien hele tiden - andre vil måske gribe til kidnapning.  

Prøv at forestille dig du har adopteret et barn , og så  står de biologiske forældre der lige pludselig. 

Jeg er plejemor - og vi har måtte have overfaldsalarm , og politiet har været her mere end en gang med løftede våben og hunde....

De er ikke onde - ( nogen er men det er de færreste) men de er desperate , og ser fx adoptivforældre som nogen der har stjålet deres barn.

De er tit mindre begavede, og reagere voldsomt og uden empati.

Jeg går absolut ind for tvangsadoption. 

Børnene har ret til et liv uden skader på krop og sjæl - og ret til at vokse op uden tvungen samvær med deres forældre som ikke evner noget så simpelt som øjenkontakt. 

Og ikke mindst retten til et liv der har gode muligheder for at blive normalt - 

Jeg har igennem mit arbejde som pædagog, mødt rigtig mange fantastiske mennesker, med funktions nedsættelser, af forskellig grader og ikke 1 af de mennesker har kunnet tage sig af 1 barn, mere end et minimum antal timer i streg.

De har fået deres børn anbragt, og har haft dem på besøg, med overvåget samvær, nogen timer af gangen, et par gange pr mdr.

Der er ingen tvivl om, at de elsker deres børn, og når børnene er blevet store nok, har de også kunne give udtryk for at de elsker deres forældre, og feks gerne vil bo ved dem osv. Og jeg tror helt ærlig, hånden på hjerte at det ønsker er der, fordi de børn bliver kastet rundt fra plejefamilie til plejefamilie eller børnehjem, og de derfor har en drøm om, at hvis de nu kunne bo ved deres rigtig forældre, så ville de bare kunne leve et helt alm liv.. Hvilket jo desværre aldrig ville kunne lade sig gøre, da forældrene ikke ville kunne tage sig ordenlig af dem.

Jeg har arbejdet på hjem for anbragte børn, og mange af deres historier minder frygtelig meget om hinanden. De kommer fra hjem, med misbrug, vold og fraværende forældre, hvor de er blevet svigtet som helt små, og de børn er så ødelagte, at de har fået svære tilknytning problemer. De har ikke nogen de kan stole på, og vil på sigt få et meget svære live, end børn med normalt fungerende forældre.

Derfor kan jeg se virklig mange fordele ved, at babyer kan blive tvangsadopteret, som helt nyfødte.

Også kan man jo, ligge en mulighed ind for at barnet kan lære forældrene at kende sener, hvis det giver mening for barnet.

Jeg ved godt det kan lyde hårdt, men når man har mødt folk, der har fået tvangsfjernet både 2-3 børn, flere uger/mdre/år efter fødslen, fordi barnet mistrives/er gået i stå i deres udvikling, så kan det bare være svært, at blive ved med at se fordelen i det liv, for barnet.

Carina:-) skriver:

Det er fordi ikke alle handler konstruktivt - 

Nogle vil opsøge familien hele tiden - andre vil måske gribe til kidnapning.  

Prøv at forestille dig du har adopteret et barn , og så  står de biologiske forældre der lige pludselig. 

Jeg er plejemor - og vi har måtte have overfaldsalarm , og politiet har været her mere end en gang med løftede våben og hunde....

De er ikke onde - ( nogen er men det er de færreste) men de er desperate , og ser fx adoptivforældre som nogen der har stjålet deres barn.

De er tit mindre begavede, og reagere voldsomt og uden empati.

Jeg går absolut ind for tvangsadoption. 

Børnene har ret til et liv uden skader på krop og sjæl - og ret til at vokse op uden tvungen samvær med deres forældre som ikke evner noget så simpelt som øjenkontakt. 

Og ikke mindst retten til et liv der har gode muligheder for at blive normalt - 

Og det er også rigtigt, med at opsøge. 

Men derfor kunne de godt vide: om de bor sammen og hvilken region måske bare? 

Anonym skriver:

Jeg har igennem mit arbejde som pædagog, mødt rigtig mange fantastiske mennesker, med funktions nedsættelser, af forskellig grader og ikke 1 af de mennesker har kunnet tage sig af 1 barn, mere end et minimum antal timer i streg.

De har fået deres børn anbragt, og har haft dem på besøg, med overvåget samvær, nogen timer af gangen, et par gange pr mdr.

Der er ingen tvivl om, at de elsker deres børn, og når børnene er blevet store nok, har de også kunne give udtryk for at de elsker deres forældre, og feks gerne vil bo ved dem osv. Og jeg tror helt ærlig, hånden på hjerte at det ønsker er der, fordi de børn bliver kastet rundt fra plejefamilie til plejefamilie eller børnehjem, og de derfor har en drøm om, at hvis de nu kunne bo ved deres rigtig forældre, så ville de bare kunne leve et helt alm liv.. Hvilket jo desværre aldrig ville kunne lade sig gøre, da forældrene ikke ville kunne tage sig ordenlig af dem.

Jeg har arbejdet på hjem for anbragte børn, og mange af deres historier minder frygtelig meget om hinanden. De kommer fra hjem, med misbrug, vold og fraværende forældre, hvor de er blevet svigtet som helt små, og de børn er så ødelagte, at de har fået svære tilknytning problemer. De har ikke nogen de kan stole på, og vil på sigt få et meget svære live, end børn med normalt fungerende forældre.

Derfor kan jeg se virklig mange fordele ved, at babyer kan blive tvangsadopteret, som helt nyfødte.

Også kan man jo, ligge en mulighed ind for at barnet kan lære forældrene at kende sener, hvis det giver mening for barnet.

Jeg ved godt det kan lyde hårdt, men når man har mødt folk, der har fået tvangsfjernet både 2-3 børn, flere uger/mdre/år efter fødslen, fordi barnet mistrives/er gået i stå i deres udvikling, så kan det bare være svært, at blive ved med at se fordelen i det liv, for barnet.

 

Er det normalt, at tvangsfjernede børn flyttes meget rundt? Jeg kender kun meget lidt til dette område, da mit eneste kendskab til plejebørn og tvangsfjernelse er en familie i min datters klasse, der har 2 plejebørn. De to børn har boet hos dem i mange år, siden de blev fjernet fra deres forældre, og der er ingen planer om, at de skal rykkes videre. 

Janey skriver:

Er det normalt, at tvangsfjernede børn flyttes meget rundt? Jeg kender kun meget lidt til dette område, da mit eneste kendskab til plejebørn og tvangsfjernelse er en familie i min datters klasse, der har 2 plejebørn. De to børn har boet hos dem i mange år, siden de blev fjernet fra deres forældre, og der er ingen planer om, at de skal rykkes videre. 

 

Tror såmænd det er meget forskelligt, men dem jeg har haft med at gøre, har været flyttet en del rundt, af forskellige ågersager.

Bla er de blevet anbragt, pga de selv har udviklet misbrug eller har begået kriminalitet. Andre har plejefamilien ikke længer kunnet håndtere deres eller forældrenes adfærd, og der er 100 andre grunde til at det ikke har fungeret.

Det er så trist, og som pædagog er det mega hårdt at stå i, fordi man bare så gerne vil hjælpe dem