Hvordan tager I kritik??

I forlængelse til min anden tråd om ny frisure.....

Hvordan udtrykker jeres mand/kæreste når de ikke kan lide det tøj eller sko osv i har på?? Hvordan har I det med kritik fra jeres bedre halvdel?? 

Jeg har været sammen med min mand i 6 år og jeg kan faktisk ikke komme i tanke om at han nogensinde har sagt at han ikke kunne lide det jeg havde på/frisure mm. Han siger, hvis der er noget han virkelig godt kan lide, så jeg ved jo godt hvilken retning han foretrækker, men om jeg til tider render rundt i noget han virkelig ikke kan lide, det aner jeg ikke. Vi køber dog ofte tøj sammen og det vil jo sige at vi hjælper hinanden med at finde noget vi begge kan lide

Jeg er usikker på hvad du præcis mener med kritik - men som jeg forstår ordet, hører det ikke til i et parforhold eller andre relationer, med mindre det er konstruktivt og nænsomt leveret med respekt for modtager og med det formål at hjælpe vedkommende. Så min mand kritiserer mig ikke, “selvfølgelig” har jeg lyst til at tilføje - for det ville jeg på ingen tænkelig måde leve med en partner som gjorde, det er jo grundlæggende ødelæggende for ens selvværd og skadeligt i øvrigt for børn at være vidner til, hvis det er i udtalt grad.

Min mand og jeg har været sammen i 117 år og taler selvfølgelig ærligt sammen, hvis nu den ene spørger “sidder de her bukser godt” eller “jeg kan bedst lide den blå kjole, hvis du nu spørger”, eller vi snakker om at vores kroppe selvfølgelig har ændret sig siden vi var 20. Men kritik... det ville jeg aldrig finde mig i!

I tillæg til din anden tråd i øvrigt ... jeg har den anden dag valgt at klippe 30 cm. af mit meget lange hår, som nu er blevet til en halvkort frisure fyldt med krøller ... det er ikke faldet mig ind at spørge min mand “om lov”, og hvad han i øvrigt mener om det projekt er ikke afgørende, for det handler jo om mig og ikke ham. Han tilføjede at han synes jeg var smuk med langt hår, men også synes at det korte kunne være ret frækt og så kiggede vi på lidt billeder af noget jeg havde i tankerne og han sagde “hvor er du modig - go for it”. Men... havde han sagt det modsatte havde jeg såmænd nok gjort det alligevel og så kunne det ikke falde ham ind at kritisere bagefter ...

StortOgSmåt skriver:

Jeg er usikker på hvad du præcis mener med kritik - men som jeg forstår ordet, hører det ikke til i et parforhold eller andre relationer, med mindre det er konstruktivt og nænsomt leveret med respekt for modtager og med det formål at hjælpe vedkommende. Så min mand kritiserer mig ikke, “selvfølgelig” har jeg lyst til at tilføje - for det ville jeg på ingen tænkelig måde leve med en partner som gjorde, det er jo grundlæggende ødelæggende for ens selvværd og skadeligt i øvrigt for børn at være vidner til, hvis det er i udtalt grad.

Min mand og jeg har været sammen i 117 år og taler selvfølgelig ærligt sammen, hvis nu den ene spørger “sidder de her bukser godt” eller “jeg kan bedst lide den blå kjole, hvis du nu spørger”, eller vi snakker om at vores kroppe selvfølgelig har ændret sig siden vi var 20. Men kritik... det ville jeg aldrig finde mig i!

Det kunne være noget i stil med:

- Det kan du altså ikke have på.

- Det klær dig ikke

- Din røv ser stor ud

- Det ligner lort

- Det gør intet godt for dig

- Du skal have noget med noget mere længde

Det skal lige siges at jeg har en hængemave, store lår, stor bagdel, brede hofter og vejer for meget. 

Altså, det lyder lidt som om, at du leder efter nogen, som siger, "Ja, min mand siger også grimme ting til mig, det er sådan forhold fungerer", og det tvivler jeg på at du finder her.

Det er ikke normalt at tale til sin partner, den man forhåbentlig elsker, som din mand gør til dig. Det er ikke normal opførsel. Det er ikke god opførsel. Det er ikke acceptabel opførsel. Det er dét, som folk herinde vil sige til dig igen og igen, ligesom de gjorde i din første tråd.

Min mand kunne  aldrig drømme om at kritisere mig. Som en anden skriver, så giver han bestemt udtryk for tøj eller hår, som han særligt godt kan lide, men det er absolut ikke ensbetydende med, at han siger noget negativt om det modsatte. Vi laver også nogle gange sjov med, at jeg "aldrig" må klippe mit hår kort (ikke at det er specielt langt), men hvis jeg gjorde det alligevel, fordi det havde  jeg lyst til, så lærte han at leve med det, og han kunne aldrig drømme om at tale grimt om mig eller mit hår, selvom han foretrækker noget andet.

Og hvordan du ser ud, om du vejer for meget, har tykke lår, runde briller, en stor næse, små øjne, sammenvoksede øjenbryn - det er virkelig lige meget. Hvis du er sammen med en person, som er værd at beholde, så elsker han dig for hvem du er, og et af hans job her i livet er at samle dig op, når du falder, ikke at sparke dig ned i mudderet.

Det udtrykker han faktisk slet ikke - måske tør han ikke, måske er han reelt set bare ligeglad.

Han har måske enkelte gange sagt noget, hvis jeg har spurgt, og så bliver jeg da lidt ked af det og evaluerer om han har ret (sidder blusen virkelig så dårligt?) og hvis han så har ret, så skifter jeg.

Hvis min kæreste sagde, som i de eksempler du lige nævnte, så ville jeg blive vældig arrig - medmindre jeg talte lige sådan til ham og det ligesom var vores omgangstone (sådan nogle mennesker kender jeg!). Ellers ville jeg bestemt ikke finde mig i det og skete det flere gange ville jeg slet ikke være sammen med ham. Ingen skal tale sådan til mig.

Altså både jeg og min kæreste er da ærlige overfor hinanden - også hvis der er noget, som vi ikke bryder os vildt meget om.. Fx vil jeg helst gerne have, at han ikke bliver klippet HELT korthåret, men det er fordi jeg under sex godt kan lide at tage fat i hans hår .. Og ja så får han nu bare frisøren til at lave det en smule længere, men hvis han meget gerne ville have det så kort, ja så måtte jeg jo finde mig i det.. 

Min kæreste har også nogle gange givet udtryk for, hvis man kunne se lidt for meget fedt i en bluse/kjole.. Altså hvis den ikke sad pænt på mig.. Men han gør det på en respektfuld måde, og han gør det kun for min skyld, fordi han ved, at jeg gerne vil vide det.. 

De ser eksempler, du kommer med, er helt ude i hampen og er psykisk vold, hvor din mand prøver at give dig dårlig selvtillid og selvværd.. 

Må jeg spørge, hvor høj du er og hvor meget du vejer? For har lidt en idé om, at det nemlig ikke er så slemt, som du gør det til 

Din kæreste lyder virkelig ikke som et særligt behageligt menneske. Det med at han sidder og tager billeder af dit nye hår og sender dem til dig, mens han siger grimme ting, lyder som mobning. Og de ting, du ridser op her gør det bare endnu værre. Jeg synes, at du skal overveje om det er en mand, du vil blive sammen med, for at blive talt sådan til af den, der skulle elske en mest, er altså rigtigt skidt for dit selvværd. 

Anonym skriver:

Det kunne være noget i stil med:

 

- Det kan du altså ikke have på.

- Det klær dig ikke

- Din røv ser stor ud

- Det ligner lort

- Det gør intet godt for dig

- Du skal have noget med noget mere længde

 

Det skal lige siges at jeg har en hængemave, store lår, stor bagdel, brede hofter og vejer for meget. 

Min kæreste kommenterer generelt ikke på mit tøj. Men hvis jeg direkte spørger ham om hvad han synes om mit tøj, så svarer han også ærligt. Men han gør det på en pæn måde. Som fx: nej den synes jeg ikke sidder så godt, denanden er bedre. Ville blive temmelig sur hvis han sagde min røv så stor ud eller det ligner lort, og særligt hvis jeg ikke har bedt om hans mening!

Det du skriver til sidst, der føler jeg lidt du tænker at det er ok han kritiserer dig fordi du ikke selv er så glad for dit udseende? Jeg synes jo man ser dejlig og smuk ud, også  med store lår og hængebryster. Og ingenting giver ret til at tale grimt til andre. Men hvis du selv tænker grimt om dig selv, så accepterer du måske også lettere at han gør?