Hvad kan vi ellers gøre?!

Hej.

Jeg er nyoprettet herinde, men har fulgt med på siden i lidt over 1 år. Det er svært at gøre følgende kort, men jeg har forsøgt.

Jeg er 27 år og min kæreste er 28 år. Jeg stoppede med at ryge da jeg opdagede første graviditet, og min kæreste ryger fortsat (skiftes mellem alm. cigaretter og e-cigaret, men vil gerne stoppe).

Jeg stoppede på p-piller i nov. 2019 (som jeg har spist i lidt over 10 år), og vi har forsøgt siden jan. 2020. Mine cyklusser er over 35 dage, gennemsnitlig ca. 42 dage fra da jeg startede med at tracke dem og indtil nu. Jeg har i over ét år spist folinsyre, og for nogle uger siden skiftede jeg til multivitaminpiller med det anbefalede folinsyre indhold. Min kæreste spiser også pillerne.
Jeg har mistet 2 graviditeter: sep. 2020, uge 6+0 og februar 2021, uge 6+2. Begge ifølge lægens beregninger, ud fra sidste mens. første dag. Jeg tror selv jeg var kortere henne ud fra ægløsning, men lægen var ikke til at rykke med. 
Fælles er, at vi ved den første graviditet havde sex dagen før positiv ægløsningstest, og dagen efter positiv ægløsningstest. Ved nr. 2 havde vi sex på dagen for positiv ægløsningstest, og dagen efter formodet ægløsning. Altså ingen graviditet ved sex på dagen for positiv ægløsningstest og dagen efter, som er det vi primært har gjort.

Jeg bruger ægløsningsteste, både strimmel og digitale - så der er altså intet at være i tvivl om. Jeg kender også efterhånden min krop godt nok til at vide hvornår jeg er i min fertile periode. Det er ikke muligt for os, at have sex mere end 2 dage i streg eller 3 gange i alt, fordelt over hver anden dag.

Jeg har snakket med min læge, en gynækolog (med henvisning fra lægen), og lægen fra sygehuset (ved sidste mistet graviditet, hvor jeg blev undersøgt om alt var ude). Vi er ikke blevet undersøgt/udret for infertilitet, det har udelukkende kun været samtaler.
De har b.la sagt følgende:
- At det er normalt at abortere 2 gange, og først 3. gang kan vi få hjælp
- At det var rigtig godt, at jeg blev gravid så kort tid efter den første spontane abort
- At vi ikke fejler noget
- At trods mine lange cyklusser, stadig har ægløsning, fordi jeg tester positiv på ægløsningsteste
- At det er normalt cyklusserne kan blive lidt længere jo ældre man bliver
- At vi ved vi kan blive gravide
- At vi starter forfra med 1 års prøven, fordi jeg blev gravid (første gang). Gælder formegentligt også endnu engang ud fra den sidste graviditet

Vi er frustreret, kede af det, magtesløse... Vi ved godt, at der er mange som har det værre end os - f.eks. tager endnu længere tid om at blive gravid, mister flere gange, fertilitetsbehandling m.m. Vi ved også godt, at det kan tage op til år før man bliver gravid og at rygning kan påvirke!

Men... Kan vi selv gøre mere eller noget anderledes for øge vores chancer for en (blivende) graviditet? Udover at han stopper med at ryge.
Og kan det virkelig passe, at man starter forfra fordi man har været gravid, og dermed skal forsøge endnu et år?!

OBS: Skulle der være nogen som kan genkende vores identitet ud fra ovenstående, bedes I venligst holde det hemmeligt!

Anonym skriver:

Hej.

Jeg er nyoprettet herinde, men har fulgt med på siden i lidt over 1 år. Det er svært at gøre følgende kort, men jeg har forsøgt.

Jeg er 27 år og min kæreste er 28 år. Jeg stoppede med at ryge da jeg opdagede første graviditet, og min kæreste ryger fortsat (skiftes mellem alm. cigaretter og e-cigaret, men vil gerne stoppe).

Jeg stoppede på p-piller i nov. 2019 (som jeg har spist i lidt over 10 år), og vi har forsøgt siden jan. 2020. Mine cyklusser er over 35 dage, gennemsnitlig ca. 42 dage fra da jeg startede med at tracke dem og indtil nu. Jeg har i over ét år spist folinsyre, og for nogle uger siden skiftede jeg til multivitaminpiller med det anbefalede folinsyre indhold. Min kæreste spiser også pillerne.
Jeg har mistet 2 graviditeter: sep. 2020, uge 6+0 og februar 2021, uge 6+2. Begge ifølge lægens beregninger, ud fra sidste mens. første dag. Jeg tror selv jeg var kortere henne ud fra ægløsning, men lægen var ikke til at rykke med. 
Fælles er, at vi ved den første graviditet havde sex dagen før positiv ægløsningstest, og dagen efter positiv ægløsningstest. Ved nr. 2 havde vi sex på dagen for positiv ægløsningstest, og dagen efter formodet ægløsning. Altså ingen graviditet ved sex på dagen for positiv ægløsningstest og dagen efter, som er det vi primært har gjort.

Jeg bruger ægløsningsteste, både strimmel og digitale - så der er altså intet at være i tvivl om. Jeg kender også efterhånden min krop godt nok til at vide hvornår jeg er i min fertile periode. Det er ikke muligt for os, at have sex mere end 2 dage i streg eller 3 gange i alt, fordelt over hver anden dag.

Jeg har snakket med min læge, en gynækolog (med henvisning fra lægen), og lægen fra sygehuset (ved sidste mistet graviditet, hvor jeg blev undersøgt om alt var ude). Vi er ikke blevet undersøgt/udret for infertilitet, det har udelukkende kun været samtaler.
De har b.la sagt følgende:
- At det er normalt at abortere 2 gange, og først 3. gang kan vi få hjælp
- At det var rigtig godt, at jeg blev gravid så kort tid efter den første spontane abort
- At vi ikke fejler noget
- At trods mine lange cyklusser, stadig har ægløsning, fordi jeg tester positiv på ægløsningsteste
- At det er normalt cyklusserne kan blive lidt længere jo ældre man bliver
- At vi ved vi kan blive gravide
- At vi starter forfra med 1 års prøven, fordi jeg blev gravid (første gang). Gælder formegentligt også endnu engang ud fra den sidste graviditet

Vi er frustreret, kede af det, magtesløse... Vi ved godt, at der er mange som har det værre end os - f.eks. tager endnu længere tid om at blive gravid, mister flere gange, fertilitetsbehandling m.m. Vi ved også godt, at det kan tage op til år før man bliver gravid og at rygning kan påvirke!

Men... Kan vi selv gøre mere eller noget anderledes for øge vores chancer for en (blivende) graviditet? Udover at han stopper med at ryge.
Og kan det virkelig passe, at man starter forfra fordi man har været gravid, og dermed skal forsøge endnu et år?!

 

OBS: Skulle der være nogen som kan genkende vores identitet ud fra ovenstående, bedes I venligst holde det hemmeligt!

Jeg tænker ikke, at I kan gøre mere. Det skulle da lige være at slå PB fuldstændig ud af hovedet. Det er møg svært, det ved jeg. Jeg har selv været næsten 1.5 år om at lave min 3. og med flere SA oveni i 6 uge før det lykkedes. Der var ikke så meget at gøre fra vores side, det sker, når det sker. 

Jeres forløb lyder også fuldstændig normalt. 1 ud af 4 graviditeter tabes, dette tal stiger ved 25 og 30 års alderen og derop ad. Og endnu flere graviditeter går til grunde før de når og blive til noget (Bioér). 

Jeg selv har en del bioer, spontane arborter og sidst missed abortion bag mig, det er mega hårdt, men man stresser også kroppen ved at tænke på, ønske og snakke om emnet hele tiden. 

Jeg tænker det er fint, lige at smide en føler ud herinde, for at se, om I kan gøre mere, men så vil jeg også mene, at det aller bedste I kan gøre som sagt er at lægge det lidt på hylden.

Nu kender jeg ikke jeres situation og med corona osv om I "bare" er hjemme eller om I er kommet ud i job osv og har en nogenlunde normal hverdag. Hvis ikke, så er det svært ikke at tænke på, hvis man ikke har så meget andet at tage sig til. Forsøg at fyld jeres tid ud med noget, som tager fokus lidt, og selvfølgelig stadig forsøg og lav baby. Evt droppe ÆL-test. Man ved selvfølgelig godt, at den kommer ca 14 dage efter mens, men der vil stadig være en smule mindre direkte fokus på det hele, ved at lade alt gå sin naturlige gang, hvilket er det bedste, I kan gøre.

Alt held og lykke og med ønske om, at I snartligt står med en positiv test som fører til et sundt og raskt barn uden flere SAér til jer

Kære du. Jeg synes I skal presse på for en udredning - skift læge om nødvendigt. Alene baseret på din beskrivelse af lang og svingende cyklus vil det i min optik være relevant at udrede for PCOs. Din egen læge har lagt fra altid selv nødvendig erfaring og indsigt og kan komme til at tolke reglerne mere rigidt end nødvendigt - det er ofte mere en vurderingssag end noget andet. Vedkommende skal henvise dig til en gynækolog, en som reelt har specialiseret sig i fertilitet/gynækologi. Det er ikke yderligere I selv kan eller bør gøre - selvom markedet jo har mange flotte tilbud og “quick-fixes” at tilbyde. 

Anonym skriver:

Jeg tænker ikke, at I kan gøre mere. Det skulle da lige være at slå PB fuldstændig ud af hovedet. Det er møg svært, det ved jeg. Jeg har selv været næsten 1.5 år om at lave min 3. og med flere SA oveni i 6 uge før det lykkedes. Der var ikke så meget at gøre fra vores side, det sker, når det sker. 

Jeres forløb lyder også fuldstændig normalt. 1 ud af 4 graviditeter tabes, dette tal stiger ved 25 og 30 års alderen og derop ad. Og endnu flere graviditeter går til grunde før de når og blive til noget (Bioér). 

Jeg selv har en del bioer, spontane arborter og sidst missed abortion bag mig, det er mega hårdt, men man stresser også kroppen ved at tænke på, ønske og snakke om emnet hele tiden. 

Jeg tænker det er fint, lige at smide en føler ud herinde, for at se, om I kan gøre mere, men så vil jeg også mene, at det aller bedste I kan gøre som sagt er at lægge det lidt på hylden.

 

Nu kender jeg ikke jeres situation og med corona osv om I "bare" er hjemme eller om I er kommet ud i job osv og har en nogenlunde normal hverdag. Hvis ikke, så er det svært ikke at tænke på, hvis man ikke har så meget andet at tage sig til. Forsøg at fyld jeres tid ud med noget, som tager fokus lidt, og selvfølgelig stadig forsøg og lav baby. Evt droppe ÆL-test. Man ved selvfølgelig godt, at den kommer ca 14 dage efter mens, men der vil stadig være en smule mindre direkte fokus på det hele, ved at lade alt gå sin naturlige gang, hvilket er det bedste, I kan gøre.

 

Alt held og lykke og med ønske om, at I snartligt står med en positiv test som fører til et sundt og raskt barn uden flere SAér til jer

Mange tak for dit svar
ja det er møg svært ikke at fokusere på det, og det sidste år har det fyldt meget - nogen perioder mere end andre. Det har været meget hårdt at miste, og så endda 2 gange inden for 6 mdr.  vi er begge to i arbejde og har været det hele tiden. Min kæreste er meget bedre til at lave noget andet og have fokusset et andet sted. Det er stadig en stor proces for mig, men jeg er blevet bedre. 14 dage efter mens kommer min ægløsning ikke, da jeg har lange cyklusser. Derfor er jeg også nødt til at bruge æl-teste, men jeg har nogenlunde styr på hvornår jeg skal begynde på dem. 

StortOgSmåt skriver:

Kære du. Jeg synes I skal presse på for en udredning - skift læge om nødvendigt. Alene baseret på din beskrivelse af lang og svingende cyklus vil det i min optik være relevant at udrede for PCOs. Din egen læge har lagt fra altid selv nødvendig erfaring og indsigt og kan komme til at tolke reglerne mere rigidt end nødvendigt - det er ofte mere en vurderingssag end noget andet. Vedkommende skal henvise dig til en gynækolog, en som reelt har specialiseret sig i fertilitet/gynækologi. Det er ikke yderligere I selv kan eller bør gøre - selvom markedet jo har mange flotte tilbud og “quick-fixes” at tilbyde. 

Mange tak for dit svar  
Faktisk var det min egen læge som lavede en henvisning til gynækologen (de inseminere med/uden hormoner), hvor min kæreste og jeg var til samtale. Alene baseret på hvad vi udtalte konstaterede han, at vi ikke fejlede noget, at det jo viste sig at vi jo gjorde noget rigtig, og kunne blive gravide. Vi synes dog ikke at vi fik noget ud af samtalen som vi havde ventet 2 mdr. på! Disse ting vidste vi i forvejen godt, og havde i forvejen fået af vide! Vi synes det var et meget ubehageligt sted, og vi følte os ikke forstået. Men min læge tvivlede ikke et sekund da jeg henvendte mig, og viste hende kalenderen over mine cyklusser (se nedenstående). 
Under min 2. spontane abort fulgte en anden læge mig (samme lægehus). Hun konstaterede at jeg/vi intet fejlede og at det var normalt at abortere 2 gange, at cyklus kan ændre sig jo ældre man bliver, og at hun formodede jeg havde ægløsning fordi jeg kunne teste positiv på æl-teste, og var blevet gravid 2 gange. Dette baseret på hvad jeg udtalte og en kalender over min cyklus siden vi startede (oversigt over mens, æl-teste/ægløsning, hvor lange cyklusser jeg har m.m. Den samme viste jeg til gynækologen). Jeg nævnte at jeg mistænkte PCOS, men dette udelukkede hun pga. ovennævnte og at jeg ikke opfyldte kriterierne for det. Vi kunne kun blive udredt hvis vi mister 1 gang mere, altså for 3. Gang
Lægen på sygehuset har sagt meget af det samme, men var meget mere imødekommende, forstående og lyttende. Der følte jeg, at nogen tog hånd om mig! 

Prøv at lade din mand spise Inoman indtil næste graviditet, gerne 3 måneder. 

Måske er din kærestes sæd ikke optimal og derfor abortere du..... Inoman kan give det et boost..... det hjalp os efter 3 aborter

Anonym skriver:

Prøv at lade din mand spise Inoman indtil næste graviditet, gerne 3 måneder. 

Måske er din kærestes sæd ikke optimal og derfor abortere du..... Inoman kan give det et boost..... det hjalp os efter 3 aborter

Mange tak for svar  ved du om man må spise det når man også spiser en multivitaminpille? 

Anonym skriver:

Mange tak for dit svar
ja det er møg svært ikke at fokusere på det, og det sidste år har det fyldt meget - nogen perioder mere end andre. Det har været meget hårdt at miste, og så endda 2 gange inden for 6 mdr.  vi er begge to i arbejde og har været det hele tiden. Min kæreste er meget bedre til at lave noget andet og have fokusset et andet sted. Det er stadig en stor proces for mig, men jeg er blevet bedre. 14 dage efter mens kommer min ægløsning ikke, da jeg har lange cyklusser. Derfor er jeg også nødt til at bruge æl-teste, men jeg har nogenlunde styr på hvornår jeg skal begynde på dem. 

Det er kun en god ting, hvis den er lang/uregelmæssig. Men pointe var, at det ville være godt ikke at have fokus på det, og det gælder også viden omkring ægløsning. Hvis du kender ægløsning, som du hele tiden har gjort, så tilføjer det bare mere fokus og stress. Læg de test helt fra dig

Anonym skriver:

Det er kun en god ting, hvis den er lang/uregelmæssig. Men pointe var, at det ville være godt ikke at have fokus på det, og det gælder også viden omkring ægløsning. Hvis du kender ægløsning, som du hele tiden har gjort, så tilføjer det bare mere fokus og stress. Læg de test helt fra dig

Hvorfor mener du, at det er godt med en lang og uregelmæssig cyklus?

For mig vil det give mere unødig fokus og unødig stress ikke at teste, da min ægløsning ikke er regelmæssig, hvorfor jeg heller ikke ved om vi rammer den hvis ikke jeg testede.

Min fertile periode kan være alt fra få dage til over 1 uge ifølge kroppens signaler. Testene bekræfter blot signalerne. Så altså, jeg har nogenlunde styr på den fertileperiode, men ikke 100% på ægløsningen pga. uregelmæssighed.
Så jeg føler mig egenligt ikke stresset eller meget fokuseret på det, men frustreret over at vi har udfordringer, og at vi mister når det endelig sker, selvom at vi ved at disse ting jo er/kan være normal at opleve. 

Derfor er formålet med opslaget blot mere om vi kunne gøre andet eller noget anderledes end det vi i forvejen vidste og gjorde   

Anonym skriver:

Hvorfor mener du, at det er godt med en lang og uregelmæssig cyklus?

For mig vil det give mere unødig fokus og unødig stress ikke at teste, da min ægløsning ikke er regelmæssig, hvorfor jeg heller ikke ved om vi rammer den hvis ikke jeg testede.

Min fertile periode kan være alt fra få dage til over 1 uge ifølge kroppens signaler. Testene bekræfter blot signalerne. Så altså, jeg har nogenlunde styr på den fertileperiode, men ikke 100% på ægløsningen pga. uregelmæssighed.
Så jeg føler mig egenligt ikke stresset eller meget fokuseret på det, men frustreret over at vi har udfordringer, og at vi mister når det endelig sker, selvom at vi ved at disse ting jo er/kan være normal at opleve. 

Derfor er formålet med opslaget blot mere om vi kunne gøre andet eller noget anderledes end det vi i forvejen vidste og gjorde   

Og det er præcis det, jeg svarer på!  

Det I kan gøre: I kan have mindre fokus på det, mindre forundren og mindre testning Det er nøglen for de fleste. Held og lykke!