Anonym skriver:
Hej
Jeg er sammen med min mand på 7. år og vi har det stadig dejligt sammen. Vi har en søn på snart 3 og jeg er gravid med nr 2. Vi har hus og en helt almindelig hverdag i en mindre provinsby; vi elsker hinanden og er gode forældre sammen. Vores problem er at min lyst til sex er ikke-eksistetende. Det startede i min første graviditet fordi jeg havde smerter allerede tidligt, og kom stort set ikke igen efter fødslen. Jeg var helt fyldt op af al den nærhed jeg havde med min søn, og kunne ikke rumme at være sexet og intim også. Og sådan har jeg det fandme stadig! Jeg er virkelig "touched out"... Min store dreng er en kærlig fyr der elsker at putte og kramme, og det gør vi selvfølgelig en helt masse. Men når min man vil røre mig bliver jeg nærmest angst for det - jeg kan simpelthen ikke rumme det. Jeg har det forfærdeligt med det, og jeg har talt med ham om det. Det føles forkert ikke at ville hans kys og kærtegn; men jeg føler ikke jeg har noget at give af, og jeg har bare slet ikke lyst. Vil have min krop for mig selv når først vores søn sover... Nu kommer der jo så en lille ny, og jeg er så bange for at vi måske kigger på flere år på denne måde...
Er der nogen der har erfaringer på området, hvornår går det over og er der noget man selv kan gøre? Jeg prøver ind imellem at "tvinge" mig selv til at modtage lidt nus eller kys og se om ikke det sætter gang i noget, men det er aldrig særlig fedt for nogen af os.
I sidste ende kunne jeg frygte at vi ender med at gå fra hinanden, hvilket jeg for alt i verden vil undgå!
Jeg kender det så godt og kan virkelig godt sætte mig ind i dine tanker og følelser.. For jeg har selv haft det sådan og har det i perioder fortsat sådan 
Jeg kan virkelig anbefale Podcast serien “ Tæl til 10” sæson 2 og så et af de første afsnit med parterapeuten Frej.. Han beskrev det så godt og jeg fik virkelig følelsen af at jeg ikke er alene
Han nævner også en bog, som jeg bare ikke lige kan huske titlen på 
Men jeg ville starte med det afsnit og så også få din mand til at lytte til det. Frej har fokus på, at forventningspresset skal væk, for først der mener han, at man kan føle lyst.. For mig faldt der i hvertfald nogle brikker på plads..
Men jeg er heller ikke typen, der trives med pligt-sex/sex hver onsdag eller andet i den retning..
Anmeld
Citér