Hvor længe var I "touched out"?

Hej 

Jeg er sammen med min mand på 7. år og vi har det stadig dejligt sammen. Vi har en søn på snart 3 og jeg er gravid med nr 2. Vi har hus og en helt almindelig hverdag i en mindre provinsby; vi elsker hinanden og er gode forældre sammen. Vores problem er at min lyst til sex er ikke-eksistetende. Det startede i min første graviditet fordi jeg havde smerter allerede tidligt, og kom stort set ikke igen efter fødslen. Jeg var helt fyldt op af al den nærhed jeg havde med min søn, og kunne ikke rumme at være sexet og intim også. Og sådan har jeg det fandme stadig! Jeg er virkelig "touched out"... Min store dreng er en kærlig fyr der elsker at putte og kramme, og det gør vi selvfølgelig en helt masse. Men når min man vil røre mig bliver jeg nærmest angst for det - jeg kan simpelthen ikke rumme det. Jeg har det forfærdeligt med det, og jeg har talt med ham om det. Det føles forkert ikke at ville hans kys og kærtegn; men jeg føler ikke jeg har noget at give af, og jeg har bare slet ikke lyst. Vil have min krop for mig selv når først vores søn sover... Nu kommer der jo så en lille ny, og jeg er så bange for at vi måske kigger på flere år på denne måde...

Er der nogen der har erfaringer på området, hvornår går det over og er der noget man selv kan gøre? Jeg prøver ind imellem at "tvinge" mig selv til at modtage lidt nus eller kys og se om ikke det sætter gang i noget, men det er aldrig særlig fedt for nogen af os.

I sidste ende kunne jeg frygte at vi ender med at gå fra hinanden, hvilket jeg for alt i verden vil undgå!

Jeg har 4 børn og kender ikke til problemet

Anonym skriver:

Jeg har 4 børn og kender ikke til problemet

Og du vælger at svare hende, fordi ... ? 

Anonym skriver:

Hej 

Jeg er sammen med min mand på 7. år og vi har det stadig dejligt sammen. Vi har en søn på snart 3 og jeg er gravid med nr 2. Vi har hus og en helt almindelig hverdag i en mindre provinsby; vi elsker hinanden og er gode forældre sammen. Vores problem er at min lyst til sex er ikke-eksistetende. Det startede i min første graviditet fordi jeg havde smerter allerede tidligt, og kom stort set ikke igen efter fødslen. Jeg var helt fyldt op af al den nærhed jeg havde med min søn, og kunne ikke rumme at være sexet og intim også. Og sådan har jeg det fandme stadig! Jeg er virkelig "touched out"... Min store dreng er en kærlig fyr der elsker at putte og kramme, og det gør vi selvfølgelig en helt masse. Men når min man vil røre mig bliver jeg nærmest angst for det - jeg kan simpelthen ikke rumme det. Jeg har det forfærdeligt med det, og jeg har talt med ham om det. Det føles forkert ikke at ville hans kys og kærtegn; men jeg føler ikke jeg har noget at give af, og jeg har bare slet ikke lyst. Vil have min krop for mig selv når først vores søn sover... Nu kommer der jo så en lille ny, og jeg er så bange for at vi måske kigger på flere år på denne måde...

Er der nogen der har erfaringer på området, hvornår går det over og er der noget man selv kan gøre? Jeg prøver ind imellem at "tvinge" mig selv til at modtage lidt nus eller kys og se om ikke det sætter gang i noget, men det er aldrig særlig fedt for nogen af os.

I sidste ende kunne jeg frygte at vi ender med at gå fra hinanden, hvilket jeg for alt i verden vil undgå!

 

 

Jeg kender det så godt! Men jeg har desværre ingen råd. Vi gik fra hinanden.. ikke pga det, men det var da bestemt ikke med til at hjælpe os tættere sammen.  

Jeg kan huske at jeg følte mig helt fremmed i min egen krop. Kunne slet ikke kende dens reaktioner. Men ja, jeg var bare fyldt til bristepunktet med nærhed. Og jeg kan mærke at det har forfulgt mig lidt. Jeg kan ikke ret godt have når børnene absolut vil sidde oveni mig idag. De må rigtig gerne være lige ved siden af, tæt på. Men det der med at sidde på skødet. Så står jeg hellere op, så de kan få min plads. de er 6 og 9 idag og stadig nogen rigtig kravlenisser. 

Anonym skriver:

Hej 

Jeg er sammen med min mand på 7. år og vi har det stadig dejligt sammen. Vi har en søn på snart 3 og jeg er gravid med nr 2. Vi har hus og en helt almindelig hverdag i en mindre provinsby; vi elsker hinanden og er gode forældre sammen. Vores problem er at min lyst til sex er ikke-eksistetende. Det startede i min første graviditet fordi jeg havde smerter allerede tidligt, og kom stort set ikke igen efter fødslen. Jeg var helt fyldt op af al den nærhed jeg havde med min søn, og kunne ikke rumme at være sexet og intim også. Og sådan har jeg det fandme stadig! Jeg er virkelig "touched out"... Min store dreng er en kærlig fyr der elsker at putte og kramme, og det gør vi selvfølgelig en helt masse. Men når min man vil røre mig bliver jeg nærmest angst for det - jeg kan simpelthen ikke rumme det. Jeg har det forfærdeligt med det, og jeg har talt med ham om det. Det føles forkert ikke at ville hans kys og kærtegn; men jeg føler ikke jeg har noget at give af, og jeg har bare slet ikke lyst. Vil have min krop for mig selv når først vores søn sover... Nu kommer der jo så en lille ny, og jeg er så bange for at vi måske kigger på flere år på denne måde...

Er der nogen der har erfaringer på området, hvornår går det over og er der noget man selv kan gøre? Jeg prøver ind imellem at "tvinge" mig selv til at modtage lidt nus eller kys og se om ikke det sætter gang i noget, men det er aldrig særlig fedt for nogen af os.

I sidste ende kunne jeg frygte at vi ender med at gå fra hinanden, hvilket jeg for alt i verden vil undgå!

 

 

Jeg fik aldrig lysten tilbage til min søns far. Hvilket også var en af grundende til at vi gik fra hinanden. Der var dog en del andre grunde skal lige siges. 

Sidste gang vi havde sex virket omkring uge 30. Og det var mere “pligt” end lyst fra min side. Vi gik fra hinanden da sønnen var 4 mdr gammel. 

Jeg tænker, at du må få fat på enten en psykolog eller sexolog, som kan hjælpe jer med at genstarte sexlivet 

Jeg kan genkende en hel del af det du siger. Vi har også en snart 3 årig og nummer 2 på vej. Tror min datter var 1,5 før vi fik rutine i sexlivet. Og pt. har vi sex cirka en gang om måneden. Jeg har ikke rigtig lyst-lyst. Jeg vil have fred og ro og min egen krop. Men jeg kan mærke, at lysten kommer snigende når vi rigtig får husket bare at være os to. I efteråret tog vi en overnatning på hotel og gik ud og spiste god mad og drak noget vin. Det satte skub i noget. Desuden har jeg gået til psykolog selv, og fået hjælp til nogle af mine egne problemer - dårligt selvværd, blandt andet.

Anyway. Jeg vil bare sige at jeg kender det, og jeg vil anbefale at I gør en aktiv indsats for at være jer to og finde hinanden igen. En date derhjemme efter barnets puttetid virker IKKE for mig - jeg skal lidt væk, før jeg kan slappe af og være mig og ikke mor.

Jeg kender det godt! 

Under begge mine graviditeter har min sexlyst været 0. Jeg har haft bækkenløsning og voldsom forstoppelse og så har sex virkelig ikke været noget jeg har haft lyst til. Min mand har accepteret at der i forbindelse med at jeg har været gravid har været en tørkeperiode sexmæssigt. 

Og da baby var født har det lidt været det samme. Jeg har ikke haft lyst så længe jeg stadig var øm dernede og et spædbarn der blev ammet og indtog min krop gav mig alt der intimitet jeg havde brug for. 

Men jeg vil sige, når der naturligt er kommet mere overskud pga øger søvn og jeg var helet dernede - så har jeg prioriteret at få gang i noget intimitet med min mand. 

Min erfaring er at nogle gange avler sex sexlyst. Og at et sexliv ikke kommer af sig selv - man må arbejde for det. De færreste mænd gider nok være i et sexløst forhold.

Så jeg synes det er helt fair at man ikke har lyst under graviditeten og nogle måneder bagefter, til kroppen er kommet tilbage og overskuddet. Men derefter må man starte i det små og forsøge at imødekomme den intimitet ens mand savner og efterspørger - præcis ligesom din søn kram og putning - så efterspørger din mand det også. 

Så når baby er ude og du føler du er helet og sådan- så start i det små, I behøver ikke have sex de første gange - men bare læg jer sammen, kram og kys hinanden. 

Anonym skriver:

Hej 

Jeg er sammen med min mand på 7. år og vi har det stadig dejligt sammen. Vi har en søn på snart 3 og jeg er gravid med nr 2. Vi har hus og en helt almindelig hverdag i en mindre provinsby; vi elsker hinanden og er gode forældre sammen. Vores problem er at min lyst til sex er ikke-eksistetende. Det startede i min første graviditet fordi jeg havde smerter allerede tidligt, og kom stort set ikke igen efter fødslen. Jeg var helt fyldt op af al den nærhed jeg havde med min søn, og kunne ikke rumme at være sexet og intim også. Og sådan har jeg det fandme stadig! Jeg er virkelig "touched out"... Min store dreng er en kærlig fyr der elsker at putte og kramme, og det gør vi selvfølgelig en helt masse. Men når min man vil røre mig bliver jeg nærmest angst for det - jeg kan simpelthen ikke rumme det. Jeg har det forfærdeligt med det, og jeg har talt med ham om det. Det føles forkert ikke at ville hans kys og kærtegn; men jeg føler ikke jeg har noget at give af, og jeg har bare slet ikke lyst. Vil have min krop for mig selv når først vores søn sover... Nu kommer der jo så en lille ny, og jeg er så bange for at vi måske kigger på flere år på denne måde...

Er der nogen der har erfaringer på området, hvornår går det over og er der noget man selv kan gøre? Jeg prøver ind imellem at "tvinge" mig selv til at modtage lidt nus eller kys og se om ikke det sætter gang i noget, men det er aldrig særlig fedt for nogen af os.

I sidste ende kunne jeg frygte at vi ender med at gå fra hinanden, hvilket jeg for alt i verden vil undgå!

 

 

Under min første, og nu 3/4 af vejen i min anden, graviditet har jeg ligget med hovedet i toilettet dagligt. Og været så udmattet af det at bare tanken om sex fik mig til at gå kold. 

Min jordemoder i første graviditet gav det råd, at intimitet ikke behøver handler om sex. Men at ligge tætte sammen, nøgne, på sofaen eller i sengen. Bare en halv time og mærke hinanden. Eller prioritere at få kysset og krammet dagligt. Rigtigt kysset. Ikke bare på kinden. Det giver energi. Nogle gange fører det til mere og andre gange er det nok at blive tanket lidt op. Så vores intimitet ikke visner. 

Så måske løsningen er, at starte et andet sted end "sex"? Lade intimiteten op på andre måder og se, om du også føler dig touched out på den måde eller om det er forventningen om sex, der dræner dig. 

Når det er sagt: jeg kan virkelig genkende følelsen af at være touched out (talked out) af barnet på knap 6/home together 24-7-out af min mand. Vi arbejder hjemmefra på 13. måned. Der er altid mindst to hjemme hos os. Ingen åndehuller hvor jeg tanker op alene. Ingen åndehuller hvor min mand tanker op alene. Det fylder mig virkelig op. Fysisk og mentalt. Og det tager af mit overskud til fx intimitet.

Jeg læste en blog om det med nogle fine perspektiver om det at være touched out. Se bort fra der handler om ammestop. Reflektionerne og inputsne er fine:  https://acie.dk/2021/01/14/ammestop/

Det var et lidt mere ukonkret indspark end hvad du spurgte til. Håber, du kan bruge noget af det.

Vh.

Da jeg blev gravid med vores den første havde vi sex 3 gange i løbet af de måneder - både fordi jeg ikke havde lyst og fordi min kæreste havde svært ved det, fordi han var bange for at skade baby (vi ved godt det ikke skader baby...). Efter jeg havde født gik der 6 måneder før vi havde sex. Mit underliv var smadret og jeg var fyldt op af nærvær fra baby, så lysten var helt væk. Da mit underliv fik det godt igen startede vi stille og roligt op. Efter min søn fyldte 1 år kom der RIGTIG gang i igen. Vi anskaffede os en Sinful julekalender, købte nogle brætspil også startede vi fra en ende af. De ting var virkelig med til at kick starte lysten til hinanden igen. Nu er jeg gravid med andet barn, er knap 8 uger henne, og sexlysten er forsvundet igen. Men min kæreste er forstående og vi snakker om andre ting hvorpå jeg kan tilfredsstille ham

Har I prøvet at anskaffe jer noget legetøj eller lign. som måske kunne sætte gang i lagnerne? Og ellers som nogle andre skriver, så søg hjælp hos en professionel