Økonomi, familie og misforståelser

Jixy skriver:

Har han selv et bud på hvor pengene skal komme fra, når I nu ikke rigtig har noget til overs?

Ellers kan det måske være en øjenåbner for ham, hvis han selv skal komme med et bud på det. På den måde er det måske også lettere at undgå at du bliver “anklaget” for at vil modarbejde ham. 
I skal jo gerne frem til, at han selv kan forstå hvorfor du siger nej. Så han ikke skal spørge dig om lov, men selv kan se at pengene ikke er der. Så sipper du også for at være hende den trælse, der altid siger nej.

Ja jeg spurgte ham. Det vidste han ikke. Sagde bare livet er hårdt. Den indstilling kommer man jo desværre ikke langt med. 

Sagde til han at jeg altid ville lytte til ham og han så endelig skulle komme så vil jeg hjertens gerne lytte og prøve at hjælpe ham med at finde ud af det. Sagde fx at når han får et permanent job og vi kender hans indtægt så jeg sikker på vi kan regne noget ind i bugettet. Så har vi jo i det mindste en sikkerhed for hvor mange penge der kommer ind og at vi ikke pludselig står og mangler  

Jeg er os meget økonomisk orienteret og har altid haft rigtig godt styr på det. Har altid kunnet indfri mine drømme fordi jeg har levet billigt og sparet op. Derfor er det også skræmmende for mig når der pludselig ikke er en opsparing. Dermed ikke sagt jeg måske os er for meget på den front. Det har bare altid båret frugt for mig. Derfor tænker jeg jo netop at hvis han kan gøre det samme så der penge til alle hans/vores drømme. (Jeg vil jo ligeledes rigtig gerne de ting) 

Hmmm... synes jeg har hørt denne historie før hvor der sendes adskillige penge ned til et Afrikansk land til svigerfamilien. Med en mand i dk uden reelt fast job. 

Anonym skriver:

Hmmm... synes jeg har hørt denne historie før hvor der sendes adskillige penge ned til et Afrikansk land til svigerfamilien. Med en mand i dk uden reelt fast job. 

Skal lige siges han ikke sender uden vi taler om det. 

Men ja det er vi helt sikkert ikke de eneste. Det en anden kultur men omvendt skal der jo være ballance. Ellers får det jo aldrig en ende. 

Det ER bare en anden kultur - næsten uanset hvilket andet land man kommer fra. Der er et helt andet fokus på den større familie (dvs udover mand/kone/børn) i de fleste andre lande end Danmark. 
Og uden at ville skræmme dig, må jeg sige, at det her bare er startskuddet.. Lige så fantastisk det kan være, at have en partner fra er andet land - lige så svært kan det også være, fordi man ikke deler et helt grundlæggende værdifællesskab og en forforståelse for naturligheden af drømme, opdragelse, økonomi, you name it.

Se det her som en prøvesten til, hvordan alle fremtidige (overraskende) diskussioner skal tackles.

Panther skriver:

Det ER bare en anden kultur - næsten uanset hvilket andet land man kommer fra. Der er et helt andet fokus på den større familie (dvs udover mand/kone/børn) i de fleste andre lande end Danmark. 
Og uden at ville skræmme dig, må jeg sige, at det her bare er startskuddet.. Lige så fantastisk det kan være, at have en partner fra er andet land - lige så svært kan det også være, fordi man ikke deler et helt grundlæggende værdifællesskab og en forforståelse for naturligheden af drømme, opdragelse, økonomi, you name it.

Se det her som en prøvesten til, hvordan alle fremtidige (overraskende) diskussioner skal tackles.

Hej. 

Mange tak for din besked. Ja, det er en anden kultur og forståelsen er forskellig. Dog tror jeg os via god kommunikation og at forsøge at forstå hinanden at man kan nå rigtig langt. Det kan jeg jo se i andre emner at vi finder ud af det. (Fx børne opdragelse virker vi meget enige i) 

Ja, udfordringer er der virkelig. Men vi har jo valgt at være sammen, så skal vi jo få det til at fungere og må hver i sær gå på krompomis. Det vi normalt rigtig gode til. Ingen af os er krævende typer på den måde. 

Dette emne, økonomi er jo nok os det største skrænderi emne.. I alle forhold fordi det som du nævner handler om værdier. Tror dog på at det os er uvidenhed meget af det. Kan jeg jo se på andet. Han er heldigvis en meget åben person og ret omstillings parat. Så det håber jeg. Samme gælder selfølgelig for mig. 

Det er bare hårdt at være i nogle gange men synes jeg bliver klogere hele tiden. Både fra kommentarer her osv. 

Anonym skriver:

Hej alle. 

Jeg er virkelig i et stort dilemma. 

Dette handler om økonomi, familie og forståelsen for den når man finder kærlighed på tværs af landegrænser 

Min mand og jeg venter vores første barn. Vi har været sammen i omkring 2,5 år med mange udfordringer. 

Min mand er fra et andet land så 1 år var langdistance, 2 år blev vi gift og kæmpede med familie sammenføring og nu vi endelig sikret på den front. Vi har også købt større lejlighed (Dvs jeg har købt den for han kom med 0 kr) 

Det skal siges han er en fantastisk mand på rigtig mange punkter. Han er god ved mig, min familie og venner. Han er omsorgsfuld og holder altid om mig hele natten lang, siger han elsker mig hver dag og gør mange ting for mig/os. 

Alt det elsker jeg ved ham. Men vores generelle problem er økonomi og pres fra hans familie som beder om penge. Han er først rigtig begyndt at tjene de sidste 3 - 4 måneder og har ingen opsparing m.m. Jobbet er også vikar arbejde så derved ingen fast indtængt vi kender  Han vil gerne alt muligt. Sende penge til familien, bygge hus i hjemlandet (Det noget vi gerne begge vil men for mig er det på sigt når vi får råd) og også hjem og besøge familien. 

Han forstår ikke rigtig aspektet i at han må kæmpe noget mere for at få et permanent job frem for et usikkert vikar job for at kunne begynde at spare op. Herudover skal vi være forældre til sep/okt og det er virkelig min 1 priotet. Man kan ikke få det hele. 

Han kommer fra en fattig familie hvor man altid hjælper og giver hinanden. Har prøvet at forklare ham at det ansvar han føler for familien er jo mindst 5 gange så stort her som kommende far. Han savner dem da han ikke har set dem i et år og det forstår jeg godt. Dog når han siger han vil derned er der bare så mange skræksenarier der dukker op i mit hovede. Han skal både af til billet samt udgifter her og lige nu har han kun lige råd til faste udgifter. Han er simpelthen ikke realistisk omkring det og blaimer lidt mig for det når jeg siger det ikke kan lade sig gøre. Herudover er vi midt i en pandemi og at tage derned uden at være vaccineret 2 mdr før jeg skal føde synes jeg er vanvid.. Der kan gå så meget galt for de har bestemt ikke restriktioner dernede og tror slet ikke corona eksistere. Har sagt jeg ikke vil have han tager afsted før han er vaccineret og alt er ok her for andet er ikke fair. Så går det udover mig og vores kommende barn. Både økonomisk og helbredsmæssigt. 

Han elsker børn og han siger os han ikke tager afsted før tingene er bedre men det altid med sur og irriteret mine.. Aldrig med støtte hvor han siger at han selvf vil passe på os og vi er 1 prioteten. Det gør mig rigtig usikker og føler mig nedprioteret. 

Vi har skændes om det kolosalt mange gange så der nærmest opstod ravnerock. Han fordtår bare ikke jeg snakker fra et realistisk perspektiv. Det træner mig og jeg virkelig tit ked af det. Vi har stort set ingen andre problemer. Kun det økonomiske og den familie der fylder så meget. Jeg er så vit, jeg ikke ved om jeg skal gå eller blive. Han er mit livs kærlighed og tror han vil blive en fantastisk far. Jeg elsker han vanvittigt meget og vil altid være der for ham. Omvendt, halvdelen af tiden er jeg ikke glad. Jeg ulykkelig. Har aldrig grædt så meget som det sidste år. Frustration over kommunikationen. Vi kommunikere os på engelsk og det jo ikke nogen af os 1 sprog men særligt ikke hans. 

Jeg vil så gerne blive sammen med ham og drømmer om kernefamilien (Jeg ved han gør det samme) men hvornår er nok, nok? Meget af det er uvidenhed og vidste godt der ville opstå problemer når man sætter 2 så forskellige kulturer sammen men det her føles bare ikke sundt. 

 

Nogle råd eller nogle der har stået i lign situationer? ❤

Det er et ret klassisk dilemma i står med ift. Kulturclash mellem vestlige og ikke vestlige normer. Jeg kender en del udlændinge der kæmper med samme splittelse. For de bliver hevet i fra begge sider og deres pligtfølelse er stor. De jeg kender lærer enten at finde en balance, sige fra overfor familien og give mindre beløb eller ingen, mens de lever med beklagelser og skyldfølelse eller også sender de meget men får på den måde sjældent rigtig rod i Danmark.

Jeg tænker det bedste ville være hvis han/i kan finde en eller flere fra hans hjemland som har boet en årrække i Danmark og forstår levemåder, dilemmaet og måske selv har fundet en vej frem.på den måde kan han hente støtte og få en større forståelse.

Og så ro på, der er kun gået tre måneder. Du er gravid og har, naturligt endnu mere brug for tryghed og sikkerhed end normalt, for det har man som gravid især med den første.

når han har barnet i armene kan det sagtens ske hans prioriteringer langsomt ændres:-)

Roselil skriver:

Det er et ret klassisk dilemma i står med ift. Kulturclash mellem vestlige og ikke vestlige normer. Jeg kender en del udlændinge der kæmper med samme splittelse. For de bliver hevet i fra begge sider og deres pligtfølelse er stor. De jeg kender lærer enten at finde en balance, sige fra overfor familien og give mindre beløb eller ingen, mens de lever med beklagelser og skyldfølelse eller også sender de meget men får på den måde sjældent rigtig rod i Danmark.

Jeg tænker det bedste ville være hvis han/i kan finde en eller flere fra hans hjemland som har boet en årrække i Danmark og forstår levemåder, dilemmaet og måske selv har fundet en vej frem.på den måde kan han hente støtte og få en større forståelse.

 

Og så ro på, der er kun gået tre måneder. Du er gravid og har, naturligt endnu mere brug for tryghed og sikkerhed end normalt, for det har man som gravid især med den første.

når han har barnet i armene kan det sagtens ske hans prioriteringer langsomt ændres:-)

Hej Roselil. 

Tusind tak for din besked. Det var faktisk lige det, jeg havde brug for. 

Jeg vil så gerne vi kan finde en ballance da jeg ligeledes har interesse i at hjælpe dem. Særligt med skole osv så de kan bygge en solid fremtid op. Han kan jo ikke blive ved for evigt for der kommer jo flere til når de bliver gift og får familie selv. Jeg holder jo meget af dem også og har selv sendt af flere omgange, både for hans skyld og min egen interesse i at hjælpe andre. 

Nå det så er sagt, så er det jo noget han selv også skal slutte fred med. Altså at vi sammen kan finde en løsning men så os slutte fred med at det så meget han kan hjælpe. (Når det forhåbentlig snart bliver en realitet) Ellers skal han have dårlig samvittighed resten af livet. Det blivet han og jeg jo sindsyge af. 

Ja, det jo virkelig en omvæltning og derfor er det lidt svært at rumme og kapere. For mig er barnet det aller vigtigeste. Jeg er jo på en måde allerede blevet forældre. Det er han jo ikke. Han kan jo ikke mærke liv på samme måde og kommer fra en kultur hvor mændene ikke rigtig bliver involveret i den slags. Der er meget at lære for os begge 2. 

Igen tusind tak (: 

Anonym skriver:

Hej. 

Mange tak for din besked. Ja, det er en anden kultur og forståelsen er forskellig. Dog tror jeg os via god kommunikation og at forsøge at forstå hinanden at man kan nå rigtig langt. Det kan jeg jo se i andre emner at vi finder ud af det. (Fx børne opdragelse virker vi meget enige i) 

Ja, udfordringer er der virkelig. Men vi har jo valgt at være sammen, så skal vi jo få det til at fungere og må hver i sær gå på krompomis. Det vi normalt rigtig gode til. Ingen af os er krævende typer på den måde. 

Dette emne, økonomi er jo nok os det største skrænderi emne.. I alle forhold fordi det som du nævner handler om værdier. Tror dog på at det os er uvidenhed meget af det. Kan jeg jo se på andet. Han er heldigvis en meget åben person og ret omstillings parat. Så det håber jeg. Samme gælder selfølgelig for mig. 

Det er bare hårdt at være i nogle gange men synes jeg bliver klogere hele tiden. Både fra kommentarer her osv. 

Jeg forstår - og det er oprigtigt ikke for at stille et skræmmebillede op!

Jeg er sikker på, I nok skal finde ud af det, og jeg synes Roselils forslag om at finde andre inter-kulturelle forhold at spejle jer i, er rigtig godt.

Ja, økonomi kan være et stort issue - men jeg garanterer, at hvis der er noget, der kan teste parternes forskelligheder, så er det børn. Mærkelige ting, som man fuldstændigt tager for givet, er pludselig til diskussion. Hvilket garanteret kan være rigtig sundt, hvis man kan navigere rundt i det :-)

Panther skriver:

Jeg forstår - og det er oprigtigt ikke for at stille et skræmmebillede op!

Jeg er sikker på, I nok skal finde ud af det, og jeg synes Roselils forslag om at finde andre inter-kulturelle forhold at spejle jer i, er rigtig godt.

Ja, økonomi kan være et stort issue - men jeg garanterer, at hvis der er noget, der kan teste parternes forskelligheder, så er det børn. Mærkelige ting, som man fuldstændigt tager for givet, er pludselig til diskussion. Hvilket garanteret kan være rigtig sundt, hvis man kan navigere rundt i det :-)

Nej hvis jeg var så let at skræmme så var jeg gået for længe siden. 

Vi er virkelig blevet testet hårdt og tidligt i vores forhold. Både med afsavn, langdistance, sprog? kultur, krænkelse, familie sammenføring først i sverige og så i dk, arbejde m.m. 

Vi plejer at finde ud af tingene for vi heldigvis gode til at lytte og prøve at forstå begge to. Lige nu er det bare ekstra såbart fordi vi venter os, corona og self afsavn til familie. Jeg ved han fx rigtig gerne vil ned og besøge dem netop fordi han skal være far og gerne vil være her 100% når barnet kommer. Ville ønske der ikke var noget corona og vi havde økonomi til det. Så havde jeg sendt ham afsted i morgen (: 

Ja jeg tror dig. Børn må virkelig teste en. Heldigvis har vi haft en del og øve os på. Vi begge fuldkommen tosset med børn så vi passer ofte. Ved godt det naturligvis bliver anderledes med sine egne. Dog er det det vi hele tiden har drømt om og er med den indstilling at en skilsmisse aldrig kommer på tale medmindre vi simpelthen mistede følelserne for hinanden. Vi vil virkelig det her, så derfor gør tingene ekstra ondt fordi jeg både får mega dårlig samvittighed over ikke at kunne gøre noget og samtidig nemt kan føle mig utryg  (Særligt efter jeg er blevet gravid. Hold nu op noget homon danseri (: )