Det der parforhold/familieliv

Anonym skriver:

Nej, det er ikke en typisk dag. Faktisk langt fra. 
det ér vitterligt kommunikationen der er helt gal - og (synes jeg!) hans manglende evne til, at se at jeg kan opfatte ting anderledes. Og føle ting anderledes. Hvis det giver mening. 
jeg er selv uddannet indenfor et fag hvor man skal kun rumme mange forskellige og se nuanceret på folk. 
min mand er business man og kommer iøvrigt fra en familie med massivt omsorgssvigt - så jeg tror bare, han har rundsaven på og, måske med tiden, er blevet mere hård og firkantet.... hvis det giver mening.

Vi sagde eksempelvis ikke god at igår og jeg har nærmest ikke sovet - til trods kan han stå op, være sjov med børnene og have total pokerfjæs på og undgå/ignorere mig fuldstændig: ikke at jeg har sagt noget til ham. Men han formår bare, at ..... glemme konflikten? Være ligeglad? Afventende på hvad jeg gør? Altså han kommer ikke ‘tilbage’ og før antræk til, at han savner mig eller er ked af det. Han holder på hans ret og mener det er mig den er gal med. 

Anonym skriver:

Vi sagde eksempelvis ikke god at igår og jeg har nærmest ikke sovet - til trods kan han stå op, være sjov med børnene og have total pokerfjæs på og undgå/ignorere mig fuldstændig: ikke at jeg har sagt noget til ham. Men han formår bare, at ..... glemme konflikten? Være ligeglad? Afventende på hvad jeg gør? Altså han kommer ikke ‘tilbage’ og før antræk til, at han savner mig eller er ked af det. Han holder på hans ret og mener det er mig den er gal med. 

Føj hvor ubehageligt - jeg ville seriøst sige st nu snakker vi om det eller også så skrider jeg. Ikke om jeg gad at blive ignoreret.

Hvad ser du i ham andet end karrieremæssig succes?

Tjullehej skriver:

Føj hvor ubehageligt - jeg ville seriøst sige st nu snakker vi om det eller også så skrider jeg. Ikke om jeg gad at blive ignoreret.

Hvad ser du i ham andet end karrieremæssig succes?

Jamen vi har/har haft det så mega godt sammen. Men det er gået i hårdknude nu. 
vi kan grine og have det sjovt som ingen andre - vi er normalt, mega gode til at organisere os i hverdagen. Vi er fælles om alt ned børnene, og er bare generelt gode. 
men jeg ved ikke hvorfor det er endt her?! Of hvordan får man brudt den dårlige kommunikation?? 

Anonym skriver:

Jamen vi har/har haft det så mega godt sammen. Men det er gået i hårdknude nu. 
vi kan grine og have det sjovt som ingen andre - vi er normalt, mega gode til at organisere os i hverdagen. Vi er fælles om alt ned børnene, og er bare generelt gode. 
men jeg ved ikke hvorfor det er endt her?! Of hvordan får man brudt den dårlige kommunikation?? 

Han karriere kunne jeg ikke være mere ligeglad med. Vi startede begge på bunden - det er fint. Men ikke det der driver mig

Vi sagde eksempelvis ikke god at igår og jeg har nærmest ikke sovet - til trods kan han stå op, være sjov med børnene og have total pokerfjæs på og undgå/ignorere mig fuldstændig: ikke at jeg har sagt noget til ham. Men han formår bare, at ..... glemme konflikten? Være ligeglad? Afventende på hvad jeg gør? Altså han kommer ikke ‘tilbage’ og før antræk til, at han savner mig eller er ked af det. Han holder på hans ret og mener det er mig den er gal med. 

Hvis han er typen der altid synes han har ret og tingene ikke er til diskussion, så er det ikke sikkert han ignorerer dig. I hans hoved kan det være at snakken blev lukket i går, for han sagde jo hvordan han synes tingene forholder sig og så er den ikke længere.

Uden at kende ham yderligere, så lyder han til at mangle noget empati og det er helt fair, at du stiller som ultimatum at der skal arbejdes på kommunikationen hvis I skal blive sammen.

IenFart skriver:

Hvis han er typen der altid synes han har ret og tingene ikke er til diskussion, så er det ikke sikkert han ignorerer dig. I hans hoved kan det være at snakken blev lukket i går, for han sagde jo hvordan han synes tingene forholder sig og så er den ikke længere.

Uden at kende ham yderligere, så lyder han til at mangle noget empati og det er helt fair, at du stiller som ultimatum at der skal arbejdes på kommunikationen hvis I skal blive sammen.

Men hvordan siger man det til en mand, der er stolt, og måske ikke ejer så meget empati, - fordi egentlig er jeg bange for udfaldet. Altså, at han siger at så må jeg jo gå. 
når det netop er så skrøbeligt med kommunikationen.... hvordan siger jeg det så? 
såvidt jeg husker, er du selv mand - måske du kan relatere til en mands hjerne og modtagelig bedre end jeg. 
mest af alt har jeg lyst til, at skrive en sms til ham nu, at jeg bare ville ønske alt ku blive godt igen.... Men jeg føler jeg taber mig selv mere og mere .....

Anonym skriver:

Men hvordan siger man det til en mand, der er stolt, og måske ikke ejer så meget empati, - fordi egentlig er jeg bange for udfaldet. Altså, at han siger at så må jeg jo gå. 
når det netop er så skrøbeligt med kommunikationen.... hvordan siger jeg det så? 
såvidt jeg husker, er du selv mand - måske du kan relatere til en mands hjerne og modtagelig bedre end jeg. 
mest af alt har jeg lyst til, at skrive en sms til ham nu, at jeg bare ville ønske alt ku blive godt igen.... Men jeg føler jeg taber mig selv mere og mere .....

Tjah - det er en svær situation for dig, det er jeg helt med på. Jeg tænker du først må gøre dig selv klart om du er villig til at gå fra ham, hvis det hele sættes på spidsen. For det nytter jo ikke at true med noget man i sidste ende ikke er villig til at udføre.

Jeg kan ikke helt relatere til ham, da jeg ikke selv er den type. Jeg kan godt relatere til den umiddelbare modvilje mod at tale om problemer for det føles jo ubehageligt. Men tvinger jeg mig til, da jeg på den anden side hader, når ting er usagt og bare hænger og giver dårlig stemning.

Hvis jeg skal generalisere lidt, så tror jeg vi mænd er dårlige til i god tid at opdage hvornår lokummet brænder, men først ser den er gal når det nærmest er for sent. Så det kan være at din mand har brug for et wake-up call for at finde ud af han faktisk kan miste dig og det ikke "bare" er brok. Men hvis han stadig afviser enhver form for snak - ja så ved jeg sgu ikke rigtig om der er mere at gøre.

IenFart skriver:

Tjah - det er en svær situation for dig, det er jeg helt med på. Jeg tænker du først må gøre dig selv klart om du er villig til at gå fra ham, hvis det hele sættes på spidsen. For det nytter jo ikke at true med noget man i sidste ende ikke er villig til at udføre.

Jeg kan ikke helt relatere til ham, da jeg ikke selv er den type. Jeg kan godt relatere til den umiddelbare modvilje mod at tale om problemer for det føles jo ubehageligt. Men tvinger jeg mig til, da jeg på den anden side hader, når ting er usagt og bare hænger og giver dårlig stemning.

Hvis jeg skal generalisere lidt, så tror jeg vi mænd er dårlige til i god tid at opdage hvornår lokummet brænder, men først ser den er gal når det nærmest er for sent. Så det kan være at din mand har brug for et wake-up call for at finde ud af han faktisk kan miste dig og det ikke "bare" er brok. Men hvis han stadig afviser enhver form for snak - ja så ved jeg sgu ikke rigtig om der er mere at gøre.

Tak for dit input i hvert fald

Anonym skriver:

Men hvordan siger man det til en mand, der er stolt, og måske ikke ejer så meget empati, - fordi egentlig er jeg bange for udfaldet. Altså, at han siger at så må jeg jo gå. 
når det netop er så skrøbeligt med kommunikationen.... hvordan siger jeg det så? 
såvidt jeg husker, er du selv mand - måske du kan relatere til en mands hjerne og modtagelig bedre end jeg. 
mest af alt har jeg lyst til, at skrive en sms til ham nu, at jeg bare ville ønske alt ku blive godt igen.... Men jeg føler jeg taber mig selv mere og mere .....

Men behøver det være et ultimatum? Kan samtalen ikke være "jeg har brug for at vi kommunikerer bedre, ellers får jeg det rigtig skidt. Er du med på det"? I sidste ende skulle han jo meget gerne være samarbejdsvillig uden at du truer med at smutte?

kamikaze skriver:

Men behøver det være et ultimatum? Kan samtalen ikke være "jeg har brug for at vi kommunikerer bedre, ellers får jeg det rigtig skidt. Er du med på det"? I sidste ende skulle han jo meget gerne være samarbejdsvillig uden at du truer med at smutte?

Jo.... du har ret. Jeg skal vidst bare ha fundet tidspunktet på sådan en samtale. Der er børn vågne hele tiden synes jeg