Jeg er i et godt forhold, med en dejlig mand. Vi har været sammen i 5 år og har to børn sammen - den mindste er 2 måneder gammel.
Jeg har virkelig ingen sexuel lyst for tiden! Vi har haft sex 3 gange siden jeg fødte og det har ikke decideret været ubehageligt eller sådan, men det har 100% været for min mands skyld. Jeg mærker intet begær. Mit underliv“fungerer” som normalt og jeg føler mig helt som før fødsel.
Jeg ved godt at jeg lige har født, men efter vores første barn, var min sex lyst tilbage 3 uger efter fødsel og vi genoptog vores sexliv som normalt.
Jeg har selvfølgelig talt med min mand om det her og han presser ikke på, men hans lyst er jo som normalt og jeg er ikke i tvivl om at han mangler det.
Er der mon noget jeg selv kan gøre for at lysten kommer tilbage? Jeg savner den nærhed det giver at have et sundt sex liv, så den del har jeg lyst til, men udover det er der intet behov.
Anmeld
Citér