Jeg ved ikke, om jeg er enig i, at partneren ikke skal ændre adfærd. For baseret på tråden aner vi jo faktisk ikke, hvordan manden er til daglig. Absolut der er noget arbejde der skal gøres ift. Selvværd og selvtillid, men der er også meget, man som partner kan gøre. Og lade være med at gøre.
Jeg erindrer et kæresteforhold jeg havde 17 år gammel. Jeg var SYGELIGT jaloux, og jeg kunne slet ikke bekæmpe det. Men der var også tale om en fyr, som aldrig viste mig, at der ikke var grund til at frygte. Vi gik på samme skole, og når han passerede mig på gangene kiggede han end ikke i min retning, for skole og kæresteforhold var adskilt for ham. Han lavede hemmelige ting bag på min ryg og var generelt upålidelig. Mit arbejde lå i, at jeg skulle have arbejdet nok på mit selvværd til at vide, at jeg var mere værd end dét. Men graden af min jalousi var også forståelig baseret på, at jeg ikke blev bekræftet og min x ikke viste mig, at jeg kunne stole på ham.
Nu har jeg været sammen med min mand i seks år. I starten var jeg jealoux. Det er jeg sjældent nu. Jeg har arbejdet på mig selv, men han har også støttet mig, fordi han elsker mig. Han taler om mig til kollegaer, poster om os på vores Facebook. Han kysser mig og holder min hånd, når vi er ude sammen. Han er ærlig og han fortæller og viser mig hver dag, hvor meget han elsker mig, viser mig hvor meget jeg er værd. Fx ved at rumme mig og anerkende mig, når jeg har en dårlig dag, frem for at kritisere mig. Han er interesseret i mit, mit liv, mit arbejde. Han tænder på mig selv på en snusket dag. Sender en besked eller to i løbet af arbejdsdagen. Husker de små ting. Eksempelvis kom han forleden hjem med isterningeposer. Jeg havde nogle dage forinden sagt henkastet til min søn, at jeg havde lyst til isterninger. Det huskede min mand.
Og alt dét har hjulpet vanvittigt meget på mit selvværd, gjort mig tryg og gør, at jeg har tillid til min mand. Så jeg tror ikke, at man rimeligvis kan sige, at det kun er den jaloux parts problem og det må de arbejde på. I et forhold kan man støtte hinanden i de udfordringer, man hver især har. Og så er det ikke en dårlig idé at se på forholdet, og om der er noget der gør, at jalousien forværres.
Både en egen indsats og en fælles indsats, afhængig af situationen, hvis du spørger mig