Jalousi

Jeg ved ikke, om jeg er enig i, at partneren ikke skal ændre adfærd. For baseret på tråden aner vi jo faktisk ikke, hvordan manden er til daglig. Absolut der er noget arbejde der skal gøres ift. Selvværd og selvtillid, men der er også meget, man som partner kan gøre. Og lade være med at gøre. 

Jeg erindrer et kæresteforhold jeg havde 17 år gammel. Jeg var SYGELIGT jaloux, og jeg kunne slet ikke bekæmpe det. Men der var også tale om en fyr, som aldrig viste mig, at der ikke var grund til at frygte. Vi gik på samme skole, og når han passerede mig på gangene kiggede han end ikke i min retning, for skole og kæresteforhold var adskilt for ham. Han lavede hemmelige ting bag på min ryg og var generelt upålidelig. Mit arbejde lå i, at jeg skulle have arbejdet nok på mit selvværd til at vide, at jeg var mere værd end dét. Men graden af min jalousi var også forståelig baseret på, at jeg ikke blev bekræftet og min x ikke viste mig, at jeg kunne stole på ham.

Nu har jeg været sammen med min mand i seks år. I starten var jeg jealoux. Det er jeg sjældent nu. Jeg har arbejdet på mig selv, men han har også støttet mig, fordi han elsker mig. Han taler om mig til kollegaer, poster om os på vores Facebook. Han kysser mig og holder min hånd, når vi er ude sammen. Han er ærlig og han fortæller og viser mig hver dag, hvor meget han elsker mig, viser mig hvor meget jeg er værd. Fx ved at rumme mig og anerkende mig, når jeg har en dårlig dag, frem for at kritisere mig. Han er interesseret i mit, mit liv, mit arbejde. Han tænder på mig selv på en snusket dag. Sender en besked eller to i løbet af arbejdsdagen. Husker de små ting. Eksempelvis kom han forleden hjem med isterningeposer. Jeg havde nogle dage forinden sagt henkastet til min søn, at jeg havde lyst til isterninger. Det huskede min mand. 

Og alt dét har hjulpet vanvittigt meget på mit selvværd, gjort mig tryg og gør, at jeg har tillid til min mand. Så jeg tror ikke, at man rimeligvis kan sige, at det kun er den jaloux parts problem og det må de arbejde på. I et forhold kan man støtte hinanden i de udfordringer, man hver især har. Og så er det ikke en dårlig idé at se på forholdet, og om der er noget der gør, at jalousien forværres. 

Både en egen indsats og en fælles indsats, afhængig af situationen, hvis du spørger mig

Anonym skriver:

Jeg ved ikke, om jeg er enig i, at partneren ikke skal ændre adfærd. For baseret på tråden aner vi jo faktisk ikke, hvordan manden er til daglig. Absolut der er noget arbejde der skal gøres ift. Selvværd og selvtillid, men der er også meget, man som partner kan gøre. Og lade være med at gøre. 

Jeg erindrer et kæresteforhold jeg havde 17 år gammel. Jeg var SYGELIGT jaloux, og jeg kunne slet ikke bekæmpe det. Men der var også tale om en fyr, som aldrig viste mig, at der ikke var grund til at frygte. Vi gik på samme skole, og når han passerede mig på gangene kiggede han end ikke i min retning, for skole og kæresteforhold var adskilt for ham. Han lavede hemmelige ting bag på min ryg og var generelt upålidelig. Mit arbejde lå i, at jeg skulle have arbejdet nok på mit selvværd til at vide, at jeg var mere værd end dét. Men graden af min jalousi var også forståelig baseret på, at jeg ikke blev bekræftet og min x ikke viste mig, at jeg kunne stole på ham.

Nu har jeg været sammen med min mand i seks år. I starten var jeg jealoux. Det er jeg sjældent nu. Jeg har arbejdet på mig selv, men han har også støttet mig, fordi han elsker mig. Han taler om mig til kollegaer, poster om os på vores Facebook. Han kysser mig og holder min hånd, når vi er ude sammen. Han er ærlig og han fortæller og viser mig hver dag, hvor meget han elsker mig, viser mig hvor meget jeg er værd. Fx ved at rumme mig og anerkende mig, når jeg har en dårlig dag, frem for at kritisere mig. Han er interesseret i mit, mit liv, mit arbejde. Han tænder på mig selv på en snusket dag. Sender en besked eller to i løbet af arbejdsdagen. Husker de små ting. Eksempelvis kom han forleden hjem med isterningeposer. Jeg havde nogle dage forinden sagt henkastet til min søn, at jeg havde lyst til isterninger. Det huskede min mand. 

Og alt dét har hjulpet vanvittigt meget på mit selvværd, gjort mig tryg og gør, at jeg har tillid til min mand. Så jeg tror ikke, at man rimeligvis kan sige, at det kun er den jaloux parts problem og det må de arbejde på. I et forhold kan man støtte hinanden i de udfordringer, man hver især har. Og så er det ikke en dårlig idé at se på forholdet, og om der er noget der gør, at jalousien forværres. 

Både en egen indsats og en fælles indsats, afhængig af situationen, hvis du spørger mig

Helt enig! Her har min kæreste også anerkendt mig og mine følelser/min jalousi, så jeg også har fået det bedre.. Der er stadig et arbejde, men det er helt klart blevet bedre.. Fx noget så dumt som porno var jeg meget jaloux over i sidste graviditet.. Og her stoppede han med at se porno med andre - han så vores hjemmelavede videoer i stedet.. Han stoppede også med at være alene sammen med sin veninde, der flirtede og tog på ham, plus han stoppede med at skrive med hende.. Ja han gjorde faktisk alt, hvad jeg bad ham om, og det hjalp rigtig meget.. 

Så jeg vil heller ikke mene, at man selv må arbejde på sit problem.. Har egentlig heller aldrig forstået, at folk mener det.. Hvis den ene er alkoholiker, så hjælper, støtter og kæmper man også sammen.. Hvis den ene har kræft, så hjælper, støtter og kæmper man igen sammen...Hvorfor kan man ikke også gøre det med jalousi? 

Anonym skriver:

Helt enig! Her har min kæreste også anerkendt mig og mine følelser/min jalousi, så jeg også har fået det bedre.. Der er stadig et arbejde, men det er helt klart blevet bedre.. Fx noget så dumt som porno var jeg meget jaloux over i sidste graviditet.. Og her stoppede han med at se porno med andre - han så vores hjemmelavede videoer i stedet.. Han stoppede også med at være alene sammen med sin veninde, der flirtede og tog på ham, plus han stoppede med at skrive med hende.. Ja han gjorde faktisk alt, hvad jeg bad ham om, og det hjalp rigtig meget.. 

Så jeg vil heller ikke mene, at man selv må arbejde på sit problem.. Har egentlig heller aldrig forstået, at folk mener det.. Hvis den ene er alkoholiker, så hjælper, støtter og kæmper man også sammen.. Hvis den ene har kræft, så hjælper, støtter og kæmper man igen sammen...Hvorfor kan man ikke også gøre det med jalousi? 

Det er dejligt hvis det har fungeret i jeres forhold og I begge har det fint med det. Men jeg synes det er et skråplan, hvis jalousien skal sættes dagsordnen og partneren skal ændre fuldstændig adfærd. Det er generelt set og ikke møntet på din konkrete situation.

Ja man kan sagtens vise forståelse og sørge for ikke at prikke for meget til jalousien med sin adfærd. Men hvis man dropper relationer og aktiviteter som gør en glad for at tækkes en jalous partner så tror jeg ikke det ender godt.

Derfor må den jalous part først og fremmest sørge for at gøre noget selv - og så gerne få støtte til det.

Anonym skriver:

Helt enig! Her har min kæreste også anerkendt mig og mine følelser/min jalousi, så jeg også har fået det bedre.. Der er stadig et arbejde, men det er helt klart blevet bedre.. Fx noget så dumt som porno var jeg meget jaloux over i sidste graviditet.. Og her stoppede han med at se porno med andre - han så vores hjemmelavede videoer i stedet.. Han stoppede også med at være alene sammen med sin veninde, der flirtede og tog på ham, plus han stoppede med at skrive med hende.. Ja han gjorde faktisk alt, hvad jeg bad ham om, og det hjalp rigtig meget.. 

Så jeg vil heller ikke mene, at man selv må arbejde på sit problem.. Har egentlig heller aldrig forstået, at folk mener det.. Hvis den ene er alkoholiker, så hjælper, støtter og kæmper man også sammen.. Hvis den ene har kræft, så hjælper, støtter og kæmper man igen sammen...Hvorfor kan man ikke også gøre det med jalousi? 

Mig du citerede.

Dejligt I fandt en løsning. Dog var det ikke helt det, jeg mente. Jeg synes det er et skråplan hvis "hjælpen" bliver, at partneren kontrolleres og indskrænkes i sin ellers helt uskyldige adfærd. Det tror jeg til gengæld ikke er nogen sund løsning. For så bekræfter han dig egentlig bare i, at der VAR en grund til at blive jaloux over de ting. Det er symptombehandling, og hjælper ikke på det grundlæggende problem. Det jeg mente var, at partneren kan støtte i at få en til at føle sig tryg og elsket, så man netop lærer, at det er helt skævt at blive jaloux over, at han ser porno eller ses alene med venner.. 

Anonym skriver:

Men hvordan arbejder man med sit selvværd??

Nu ved jeg ikke hvordan din livssituation er, men jeg har fået en kontaktperson fra kommunen (psykiatri og handicap) som jeg har samtaler med jævnligt, der kan give mig diverse redskaber til at styrke mit selvværd.

Du og din kæreste kunne måske også få nogle fælles samtaler/redskaber til hvordan I i fællesskab kan hjælpe dig ud af dine episoder.