Min mands dårlige perioder

Porcuriosidad skriver:

Jeg synes du skal tage en snak med ham om det når han er ovenpå. Fortæl hvordan du oplever disse tilbagevendende perioder og spørg ind til, hvordan han oplever det. Måske er han slet ikke bevidst om at det er et tilbagevendende issue. Måske kan I sammen lede efter mønstre og tegn, så I kan blive bedre til at give plads til de frustrationer eller uindfriede behov, der hober sig op hos ham. 

Det lyder i hvert fald helt klart til, at han skal arbejde på at blive bedre til at lytte til sig selv, spotte når han er på vej til at blive indebrændt og handle på det, der hober sig op, før han bliver en uudholdelig tordensky.

Og så lyder det til, at du skal øve dig i at forvente, at han dealer med sit dårlige humør uden at resten af familien skal gå på æggeskaller - og stole på at det er en helt legitimt forventning til en partner. Selvfølgelig skal man have lov til dårlige dage, men selv på dårlige dage har man et ansvar for den stemning man sætter i familien.

Tak for svaret. Vi har talt om det flere gange, og til hans forsvar synes jeg også, det er blevet LIDT bedre, men der er også vej endnu. Han er også bare vokset op med, at dårligt stemning osv fejes under tæppet. Normalt siger han, at "den slags negative følelser gider jeg ikke gå rundt med", men livet er jo bare et sammensurium af både dårlige og gode følelser, jeg synes ikke det er realistisk at tænke sig, at man kun kan have de gode. Han er heldigvis god igen i denne ombæring. Jeg kan godt se, hvad der er gået galt denne gang. Jeg vil ikke give mig selv skylden hundrede procent, men jeg har haft nogle ret svære uger, har lukket mig meget ind i mig selv og været følelsesmæssigt fraværende, det er jo også hårdt. Så - vi har begge meget at arbejde med, uden tvivl! 

Anonym skriver:

Det har jeg bestemt, vi taler normalt meget åbent om den slags følelsesmæssige temaer. Og han er også normalt meget hensynsfuld - men selvfølgelig skal han ikke være glad altid, og han har jo også sine egne mønstre. Han er vokset op i en familie hvor svære følelser osv blev fejet under tæppet, så det er jo også led i en for ham ret velkendt dynamik, har jeg tænkt over.. 

Måske rammer det helt forbi, men hvad hvis i starter en "date night" agtig tradition hvor i en dag om ugen sætter jer ned med et glas vin/en omgang sushi/hvad end der passer jer, og taler om hvordan i har det? Netflix forbudt, kun for at tale sammen? Hvis han har det med at gemme irritationen væk til den tager overhånd, kunne det måske være en måde at imødekomme ham inden han bliver for frustreret?

kamikaze skriver:

Måske rammer det helt forbi, men hvad hvis i starter en "date night" agtig tradition hvor i en dag om ugen sætter jer ned med et glas vin/en omgang sushi/hvad end der passer jer, og taler om hvordan i har det? Netflix forbudt, kun for at tale sammen? Hvis han har det med at gemme irritationen væk til den tager overhånd, kunne det måske være en måde at imødekomme ham inden han bliver for frustreret?

Det er en mega god ide. Især fordi i en hverdag med børn og arbejde, så kan man hurtigt glemme hinanden lidt, så at tjekke ind med hinanden på den måde er et super godt forslag. Det vil jeg foreslå ham med det samme! 

Anonym skriver:

Det har vi ikke nej, men selvom det er en omsorgsfuld tanke, så tænker jeg også det er at skubbe problemet væk frem for at arbejde på en løsning, der kan fungere for alle

Jeg ved ikke om det er at skubbe problemet væk. Jeg synes faktisk at det er at finde en løsning der tilgodeser flere. I stedet for at han ikke må rende rundt og være sur. ��