Hvornår må børn vælge om de vil se deres far

BAE skriver:

Jeg forstår godt deres tanker, men det kunne måske hjælpe at det er dem der siger noget. At de foreslår ham hvad de gerne vil lave. At de måske kan lave noget, bare de tre sammen. (ikke alle 13 og 15 årig synes at det er hyggeligt at en 4 årig altid er der, da man skal tage hensyn og ikke kan nær så meget)

For det er super fint at du siger noget, men han synes jo det er fint, fordi de ikke siger noget.. 

Hvis de ikke vil ringe, kan de skrive en besked. For de skal jo have lyst til at se og besøge deres far, for det har de jo ikke ud, fordi de vel i teorien kender sig og ikke rigtig tilbringer tid sammen med ham. 

Ja, måske skulle jeg se om se vil sige noget til ham.

jeg har spurgt om han ikke ville lave noget bare med dem og det vil han gerne - han gør det bare ikke.

Anonym skriver:

Ja de er gamle nok til at vælge selv  men mange   forældre tro desværre også i dag at de skal underholdt deres børn i alle deres vågne timer børn må genre kede sig kedsomhed fører til opfindsomhed

Og jeg er enig i det du siger - problemet er bare, at de ikke må lave noget. De må ikke gå op på deres værelse, de må ikke gå ud. De skal sidde i stuen med lillesøster, fordi hun har savnet dem og gerne vil lege med dem - hele tiden.

Jeg er selv skilsmisse barn og er i dag 33 jeg kan tydelig huske forskel på at værre hos min mor som var der jeg var det mest af tiden   og min far som jeg kun var hos i ferie ( han boede i den andre   ende landet )

min mor har altid haft ild i røven for at sige det som det er der skulle sket noget hele tiden hos min far skete der knap så mange i forhold til hos min mor og ja som barn var det kedelig man når jeg kigge tilbage som voksen var det hos ham jeg fik lov til at udvikle min opfindsomhed fordi dagen ikke altid var planlagt ned til mindre minut ja de er gamle nok til at vælger selv du skal bare husk at børn må genre kede sig ind imellem vi behov ikke at   underhold dem i alle deres vågne timer