Når kæresten indirekte kommenterer på min vægt

Jeg blev helt trist af læse det du skrive det er på inden måde noget med Ytringsfrihed af gøre du må gør ham klar hvis i forsæt skal leve sammen så må han tag dig som du er

Sikke en dejlig kæreste du har. Jeg synes det er langt forbi almindelig pli, han er jo rent ud ondskabsfuld. Hvis det var mit barn, der igen og igen blev talt sådan til i skolen ville jeg kalde det mobning. Det er ligegyldigt hvad du vejer eller hvordan du ellers ser ud, man skal opføre sig pænt overfor hinanden. Hvis i har børn så ville jeg være bekymret for hvilket signal det sender til dem. At det er okay at tale ned til folk. 

Stort kram! 

Din mand er en idiot - for de ting du nævner her kan ikke på nogen måde være hverken kærligt drilleri eller ytringsfrihed (formodentlig et af de mest misbrugte ord).

Han taler grimt til dig - og hans kommentar om lugten i bageriet - antyder at han tænker du allerede nu er så nedbrudt at du tror du ikke kan finde noget bedre. Eller at han ikke gider jeres forhold mere, men håber du vil tage skridtet til at afslutte det.

Jeg ville som andre skriver seriøst overveje om det var en mand jeg ville tilbringe mere af mit liv med - han lyder ikke til at bidrage med noget positivt for dig. Men er han ellers god og kærlig og har så lige denne uvane med at tale grimt om dit udseende - så er der måske noget at arbejde på - men er han generelt nedladende og aldrig opbyggende - så bare kom væk og find dit selvværd og livsglæde igen.

Og ved godt det er nemmere sagt end gjort især når der er børn involveret - men det nytter ikke noget at kæmpe for et forhold hvis man er alene - og det er ikke værd at kæmpe for et forhold med en der behandler en dårligt - man skal ikke tilbringe sit liv med en mobber.

Anonym skriver:

Vi I ikke mene at det her er indirekte kommentarer på min vægt og at han syntes jeg er tyk? Det han kan finde på at sige er:

- Man kan ikke se hvilken vej jeg vender. (Han mener at min bagdel og mave ser ens ud. Jeg har en hængemave efter 2 graviditer)

- Du ligner en flodhest der ikke kan gå ordentligt.

- Du går som min kollega med armene ude. (Hans kvindelige kollega er overvægtig)

- Flyt dit spæk (fedt)

Derudover så kommenterer han på hvor mange gange jeg tager portioner og han kommenterer også på størrelserne af mine portioner.

Vi er dybt uenige ok hvorvidt han kan tillade sig at sige overstående. Han mener, at han har ytringsfrihed og jeg mener at han mangler plig og Emma gad!! 

Hvad mener I? 

Han siger at hvis jeg ikke kan lide lugten i bageriet så kan jeg bare gå min vej og finde noget andet at bo i. 

Jeg havde da bestemt valgt og finde “et andet bageri”. Ytringsfrihed min bare røv. Jeg bliver simpelthen så harm på dine vegne. 

man taler ordenligt til sin partner og generelt andre mennesker ! 

Mortilah skriver:

Det lyder da virkelig vanvittigt. Jeg er ikke sart, jeg får også kommentarer fra min mand om at jeg bør tabe mig. Min mand har ret. Der er 12-17 kg for meget på mig.(og det ER da usundt). Men den måde din mand siger det på er meget sårene. Det lyder som om det et uden respekt og kærlighed. 

Du har sikkert en rigtig sød mand, men jeg synes egentlig ikke det er specielt respektfuldt eller kærligt at fortælle andre at de bør tabe sig.

Selv hvis TS kæreste sagde det på en pænere måde at han synes hun er tyk og burde tabe sig, så synes jeg stadig han er en idiot. Det skal han da ikke blande sig i. 

Kir skriver:

Du har sikkert en rigtig sød mand, men jeg synes egentlig ikke det er specielt respektfuldt eller kærligt at fortælle andre at de bør tabe sig.

Selv hvis TS kæreste sagde det på en pænere måde at han synes hun er tyk og burde tabe sig, så synes jeg stadig han er en idiot. Det skal han da ikke blande sig i. 

Jeg er ikke helt enig i, at det ikke både kan være respektfuldt eller kærligt, at nævne for andre at de bør tabe sig.

Det kan være af ren bekymring og kærlighed at man beder en anden person om, at være opmærksom på den overvægt personen går rundt med. Man kan jo være bange for at miste personen pga. overvægt, eller være nervøs for personens helbred eller almen velbefindende.

Jeg mener at man skal sige det på en god og omsorgsfuld måde, men jeg mener at man begår en fejl hvis man bare lukker øjnene for at en man holder af, bliver større og større. Det kan man i min optik ikke være bekendt ikke at nævne. Tænk hvis personen er i mistrivsel, og har brug for hjælp.

Mom skriver:

Jeg er ikke helt enig i, at det ikke både kan være respektfuldt eller kærligt, at nævne for andre at de bør tabe sig.

Det kan være af ren bekymring og kærlighed at man beder en anden person om, at være opmærksom på den overvægt personen går rundt med. Man kan jo være bange for at miste personen pga. overvægt, eller være nervøs for personens helbred eller almen velbefindende.

Jeg mener at man skal sige det på en god og omsorgsfuld måde, men jeg mener at man begår en fejl hvis man bare lukker øjnene for at en man holder af, bliver større og større. Det kan man i min optik ikke være bekendt ikke at nævne. Tænk hvis personen er i mistrivsel, og har brug for hjælp.

Jeg er sådan set ikke uenig. Men er det ikke som at sige til en ryger “hey. Vil du ikke holde op med at ryge. Jeg er bekymret for dit helbred” 

Personer, som ryger eller er overvægtige, ved det jo godt? 

Så kan ikke rigtig se, at de kan bidrage til andet end skam at sige det. Så skal man vel i stedet sige “har du lyst til, at vi begynder at spise mere sundt?” (Eller noget i den dur) og så komme ind af den vej? 

Anonym skriver:

Jeg er sådan set ikke uenig. Men er det ikke som at sige til en ryger “hey. Vil du ikke holde op med at ryge. Jeg er bekymret for dit helbred” 

 

Personer, som ryger eller er overvægtige, ved det jo godt? 

Så kan ikke rigtig se, at de kan bidrage til andet end skam at sige det. Så skal man vel i stedet sige “har du lyst til, at vi begynder at spise mere sundt?” (Eller noget i den dur) og så komme ind af den vej? 

 

Men hvornår er det blevet en dårlig ting, at fortælle en ryger "hey, vil du ikke holde op med at ryge, jeg er bekymret". Det kan da godt være at rygeren ved at det er usundt, men måske er det "sparket" der skal til.

Det samme med et vægttab, hvorfor er det ikke okay, at sige "jeg er bekymret for din overvægt og dit helbred. Jeg holder af dig, og vil gerne at du har det godt i mange år endnu."

Jeg syntes det er synd og skam, at vi ikke tør sige de her ting til de mennesker som vi holder af.

Og mht din sidste sætning. Selvfølgelig kan man støtte hinanden. Men jeg syntes ikke altid at det skal være et fælles projekt. Nogen gange er det i min optik nok med moralsk støtte - eller det bør det være.

Mom skriver:

Men hvornår er det blevet en dårlig ting, at fortælle en ryger "hey, vil du ikke holde op med at ryge, jeg er bekymret". Det kan da godt være at rygeren ved at det er usundt, men måske er det "sparket" der skal til.

Det samme med et vægttab, hvorfor er det ikke okay, at sige "jeg er bekymret for din overvægt og dit helbred. Jeg holder af dig, og vil gerne at du har det godt i mange år endnu."

Jeg syntes det er synd og skam, at vi ikke tør sige de her ting til de mennesker som vi holder af.

Og mht din sidste sætning. Selvfølgelig kan man støtte hinanden. Men jeg syntes ikke altid at det skal være et fælles projekt. Nogen gange er det i min optik nok med moralsk støtte - eller det bør det være.

 

Når man ser bort fra diskussionen om hvorvidt man skal overtale sin partner eller lignende til at tabe sig eller ej - synes du så at ts' mand gør dette på en god måde? Forsvarer du ts' mands kommentarer? Er det vigtigste at overtale ts til at tabe sig, uanset hvordan kommentarerne bliver formuleret? Eller er det vigtigere at behandle sin partner med kærlighed og respekt? For lige nu lyder du mest som om at du synes at trådstarters mand bare skal fortsætte som han gør, og at du synes at han har helt ret i alt hvad han siger, og at målet om at ts taber sig, så hun falder indenfor nogle acceptable kategorier, er meget vigtigere end at styrke hendes selvværd eller bare generelt at behandle hende som et menneske med værdi.

asphodel skriver:

Når man ser bort fra diskussionen om hvorvidt man skal overtale sin partner eller lignende til at tabe sig eller ej - synes du så at ts' mand gør dette på en god måde? Forsvarer du ts' mands kommentarer? Er det vigtigste at overtale ts til at tabe sig, uanset hvordan kommentarerne bliver formuleret? Eller er det vigtigere at behandle sin partner med kærlighed og respekt? For lige nu lyder du mest som om at du synes at trådstarters mand bare skal fortsætte som han gør, og at du synes at han har helt ret i alt hvad han siger, og at målet om at ts taber sig, så hun falder indenfor nogle acceptable kategorier, er meget vigtigere end at styrke hendes selvværd eller bare generelt at behandle hende som et menneske med værdi.

Det er overhovedet ikke - som i slet, slet ikke - det, hun skriver. Det er ikke engang trådstarters kæreste, de to drøfter.