Diduu skriver:
Hej.
skal have råd til hvordan man hjælper sine forældre.
det drejer sig om mine forældre som er sidst i 50’erne.
min søster og jeg er bekymret for dem, det har stået på længe, men det bliver værre og værre og nu er vi ligesom blevet enige om at vi skal have en snak med dem, for det er hårdt at være vidne til.
vores forældre er nok det man kalder livstrætte. De har været sammen i 40 år og de kan ikke leve med hinanden og hellere ikke uden hinanden.
de er sure og negative hele tiden omkring alt. Politiker er idioter allesammen, udlænding burde bare skride hjem hvor de kommer fra. Alle chefer på deres arbejdspladser er fjolser. (Lige nu har vores far ingen arbejde, vores mor arbejder kun 2,5 time om dagen pga. dårlig ryg). Når de så har fri laver de ikke andet end at se fjernsyn og brokke sig. De har ingen venner. (Kan ikke huske de nogensinde har haft det) Og det eneste sociale kontakt de har er deres børn og børnebørn. De har ingen hobbyer eller andet. De ved slet ikke hvordan man skal omgåes andre mennesker og folk i min omgangskreds nævner også at vores forældre er ret specielle og det ved jeg også min søsters omgangskreds siger. Når de f.eks. er til børnefødselsdag hos mig og min svigerfamilie også er der. Fylder de rigtig meget. De larmer og råber rigtig højt og de snakker til mine børn som var de 2-3 år gamle. Babylyde og fjolle lyde. Min søn på 8 år kigger nogen gange mærkeligt på dem og er begyndt at søge væk fra dem. Mine børn er 6 og 8. Og de kan slet ikke se at det er dem som er problemet. De syntes bare drengen er mærkelig fordi han hellere vil sidde på værelset end være sammen med dem, når de nu er kørt hele den lange vej op for at besøge dem (140km). Min mand og jeg har prøvet flere gange at fortælle dem, hvad der er problemet, men så lukker de bare i eller kører deres vej.
Så kommer vi til deres svigersønner. Dem har de jo også 2 stk. af og det er blevet så slemt efter der er kommet børnebørn at både min mand og min søsters mand flygter hjemmefra når vores forældre kommer. For de kan ikke holde ud at være sammen med dem. Så skal vi børn hører på at vores mænd aldrig er hjemme til at hjælpe os med børnene og at vi da altid står med det hele selv. Og hvorfor vil vi dog finde os i det. Så det gør jo ikke situationen bedre. De syntes i øvrigt også at begge vores mænd ikke er gode nok til os.
Når jeg taler med vores forældre skal jeg tit hører på at vi (min mand og jeg) arbejder for meget og slet ikke er der for vores børn. Vi arbejder begge 37 timer som mange andre. Vores forældre kan ikke forstå hvorfor jeg ikke en gang imellem melder mig syg fra arbejde og tager en hyggedag med børnene. (Burde forældre ikke råde deres børn til det modsatte). Jeg føler ikke at jeg kan få gode råd omkring ting i livet, for de vil slet ikke kunne give råd på en konstruktiv måde. F.eks. hvis jeg kom til dem og sagde at jeg ikke kan få fri en dag på arbejde, så ville deres råd være. Meld dig syg den dag eller sig op. Hvis jeg kom og sagde at min mand og jeg er lidt uvenner, ville deres svar være. bliv skilt, han er en idiot. Hvis jeg kom og sagde at der var problemer med børnene i skolen. Ville deres svar blive. Lærerne på skolen er nogle idioter, bare giv de lærer redt besked.
Jeg savner virkelig at kunne have nogen gode snakke med vores forældre med det kan jeg ikke. Det er de sidste mennesker på jorden, jeg ville sørge råd ved. Og det gør mig trist.
jeg havde vores forældre juleaften og det var den værste juleaften i mit liv. Vi var kun 8 mennesker og vi plejer at være dobbelt så mange. Der har altid været larm og stress hos os juleaften (bevares der er børn) så derfor tænkte vi at når vi nu kun var det halve, så var det en opladt mulighed for at julen kunne blive lidt mindre stresset. Derfor invitere vi vores 4 gæster i sommerhus. De 4 gæster var så mine forældre, min svigerfar og min mands onkel. Men AK, der var bestemt stille og fredeligt. Lige til det øjeblik mine forældre kommer ind af døren. Børnene løber dem i møde. De starter så dem at læsse en masse poser og tasker ud i køkkenet, hvor vi står og laver mad og derfor er alle de ting som de stiller der i vejen for os. Så derfor skal jeg starte med at flytte alle deres ting, så vi kan arbejde videre med julemaden. Så skal der bæres gaver ind og børnene løber selvfølgelig rundt af glæde og jeg beder dem flere gange at de lige skal falde lidt ned, dem mine forældre formår at kører dem endnu mere op (jeg kan ikke rigtig forklare hvordan de gør). De fylder dem med sukker og kører dem op, så de til sidst er helt røde i hovederne. Og jeg er bare den sure mor, som hele tiden tysser på dem. Følte det faktisk som at jeg var mor til 4 lige der. Først efter 1 time, opdager mine forældre, at min svigerfar også er i lokalet og hilser på ham. De har kun øje for deres børnebørn. Det var så slem en jul, at min mand nu har sagt at han kun vil holde jul med dem hvert andet år. Så han kan få en stille jul hvert andet år og min svigerfar har også mellem linjerne meldt ud, at han ikke ønsker sådan en stresset jul. Vores forældre syntes at det var os som var stressede og at vi burde slappe mere af
Så. Nu skal min søster og jeg så tage denne snak med dem, vi har begge prøvet uden effekt, så nu prøver vi sammen. Hvordan takler vi det bedst. Skal de forberedes på at vi vil tale med dem eller skal vi dukke op uanmeldt. Skal vores mænd være med eller bare min søster og jeg. Og hvordan siger vi det bedst så det bliver en kærlig bekymring og ikke et angreb.
tak fordi du læste med så langt. Glæder mig til at hører jeres råd.
Hej. Jeg har selv komplicerede familieforhold, mine forældre er skilt og mit forhold til min far og den familie er meget kompliceret og anstrengt. Efter mange års forsøg er jeg idag der hvor jeg accepterer at de ikke kan indfri de forventninger jeg fx har til en far og farfar. Det har taget mig mange år med adskillige skuffelser og utroligt mange gange er jeg blevet såret og ked af det - men jeg har nu lært at de kan ikke laves om og vi må få det bedste ud af den relation der nu engang er.
Jeg synes det lyder som en god ide at tage en snak. Nogle af de ting du nævner ville jeg dog ikke nævne, overhoved. At de ingen venner har eller hobbyer, eller generelt er negativ - tja, det er ikke noget I kan eller skal gøre noget ved. Der kommer intet godt ud af at påpege hvordan de som personer er irriterende.
Mht at du ikke kan få råd af dem, tja, slut fred med at du ikke har et forhold til dine forældre hvor du bruger dem til råd i dit liv. Men du ved det jo nu, altså at de ikke kan bruges til råd - så giver de råd lader du det bare sive ud af det andet øre - men igen, lad vær og kom til dem med råd og lad vær og forvent de kan give dig råd, for det kan de ikke.
Det jeg synes jeres snak kan cirkulere om er deres forhold til deres svigersønner og til deres børnebørn. Hvis jeres forældre taler grimt om jeres mænd ( hvilket det lyder som) så siger I at det skal stoppe NU - I har valgt de mænd og det er sådan det er. I trækker en grænse og de skubbe sig selv længere og længere væk ved ikke at forsøge at få et godt forhold til mændene (nævn evt at mændene altid tager væk når de er på besøg, hvorfor du står alene med børnene ) - måske det får dem til at tænke lidt, man må jo arbejde for at forhold til sine svigerbørn. Ligeså fortæller I hvordan de forbedre deres forhold til børnene, fx ved at opfordre til aktiviteter og gør det samtidig klart at de skal respektere de grænser I som forældre sætter for slik osv. Men opfodre til at hjælpe med at skabe et bedre bånd til børnene, istedet for at påpeg alt de gør galt.
Det med jul ville jeg også lade fare forbi, jeg læser ikke noget omkring julen som jeg synes er helt grotesk. Ja børnene fik da lidt for meget slik og ja de satte da poserne et dumt sted - men jeg læser ikke de store konflikter af dit indlæg. Kan godt være der er mere i det.
Men mit råd:
- Accepter hvordan dine forældre er, lad vær og prøv og lav dem til andre.
- Lad vær med at sæt nogle forventninger til dine forældre som de ikke kan indfri ( så du ikke skuffes gang på gang)
- Tag en snak stille og roligt uden nogle angribes ( kun dig og din søster tilstede) og hav fokus på deres forhold til mændene og børnene ( hav eksempler klar på hvad I ønsker/hvor der er opstået problemer)
Og virker snakken ikke, jamen så slut fred med der forhold I nu engang har og det er det I kan få.
