Deprimeret over at skulle have en dreng, hjælp mig

Årets mest tåbelige opslag. Sorry! Ingen flotte print og du hader spiderman mm? Hvad pokker ville der ske med dit sind hvis din datter elskede spiderman og alle de typiske “drengeting”? 
Glæd dig over du skal have en sund og rask dreng - ikke alle er ligeså heldige!

Kan i dagens dk faktisk ikke lade være med at grine lidt. 

Når nu køn er så svævende som de er. 

En drømme pige efter dit hoved kan i en alder af 2 nemt forklare dig hvad der rigtigt eller forkert. At nej hun gider ikke dukkelege m. M

Jeg synes du skal gå til lægen og fortælle om dine følelser og tanker. Jeg synes det er tydeligt at du har brug for noget professionel hjælp til at håndtere situationen. Jeg er sikker på at du kan blive glad og glæde dig til din lille dreng, men lige nu ved du ikke hvordan. For din egen og den lille fyr i din laves skyld, så opsøg noget hjælp. Du er ikke forkert - det eneste forkerte ville være ikke at gøre noget.

Du er skuffet... og det er ok...


Du havde en drøm om en lille pige mere - og har svært ved at se dig selv som drengemor ... det er OGSÅ ok


Men faktum er at nu skal du have en dreng.


Giv dig selv 14 dage til at sørge over at den drøm du havde om en lille pige ikke bliver som du drømte (det var der i øvrigt heller ingen garantier for selv hvis det havde været en pige) 

Put dig under dynen, tud, råb lidt ind i en pude, spis en hulans masse chokolade (jeg tænker du selv ved hvad der fungerer bedst for dig)


Når de 14 dage er gået så byd velkommen til det barn du reelt skal have. Begynd evt at læse eventyr for maven.

Begynd at forestille dig hvilken type drengemor du gerne vil være.

Og tag også en snak med far OG farmor om vigtigheden af at opdrage drenge og piger så ens som muligt.

Anonym skriver:

Det er noget rigtig møg, har siden sidste uge hvor vi fik af vide at det blev en dreng været meget ked af det og grædt. Jeg var helt sikker på det blev en pige både fordi nubben ikke stirrede til nf. Og min datter på 3 var også sten sikker på en pige . men nej, og havde ikke regnet med at jeg ville været helt i sorg, nogen af dagene har jeg været lidt glad fordi min datter glæder sig selvom det er en dreng, men andre dage har jeg mens lyst til ikke at være gravid og har endda Googlet mig til at der var fri abort i Sverige til uge 18, men tør selvfølgelig ikke. Og ville ikke være rart at skulle igennem og sikkert fortryde og min datter der glæder sig. Men hvordan finder jeg glæden igen. 

For jeg simpelthen ikke se det sjove i at have en dreng selvom jeg har en lille bror selv, jeg hader Spiderman, badman, pistoler, cars og alt det der. Og drenge tøj er så kedeligt ingen flotte print eller pynt. Tuder helt når jeg ser på tøj.  Prøver virkelig at finde noget positivt. Og er bange for at blive en lorte mor til en dreng eller gøre forskel for kan ikke forestille mig at jeg kan elske nogen ligeså højt som min datter  har læst at der faktisk er nogen som hader deres ene barn og det er da ikke noget jeg ønsker.  Har forsøgt at snakke med min kæreste, men han bare helt sur på mig og min mor kan heller ikke helt forstå det. Og tror heller ikke min læge ville forstå noget.

 

Jeg er ked af, at du får så mange hårde ord med på vejen 

Det er klart at dine beskrivelser om tøj og lignende er symbolske billeder på underliggende grunde til den sorg, du oplever. Du må undersøge grundene nærmere. Måske er du på rette vej, når du skriver at det handler om det utrygge ved, at få noget andet end forventet. Bliver du bange for, om du kan være en god mor for en dreng? Usikker på, om du kan finde rundt i "drengeverdenen"? Læg mærke til dine svære følelser, når de dukker op. Hvad udløser dem og hvilke tanker dukker op. Her kan du blive klogere på dig selv og give dig selv mulighed for at bearbejde det. 

Vær ikke hård ved dig selv over dine følelser og tanker, men vær undersøgende og find forståelsen i dem. Dine følelser kommer jo et sted fra og af en grund 

Anonym skriver:

Rart med en der ikke hakker ned, tror bare det men Batman var en masse negative tanker, kan slet ikke se det gode i drenge lige nu. Og prøver at finde nogen drenge der er søde. Men når jeg tænker på i sommeres da naboens drenge tit var over og lege med min datter på hendes trampolin så slås drengene  heletiden og hoppet ind i hinanden og min datter synes det er for vild og selvom jeg havde sagt stop til dem så kom en af det ene og ud af det andet. Eller andre drenge vi kender hun har leget med har leget zombier eller drage, indimellem har de været så vilde at hun kommer grædende. Og hos dem er der heller ikke noget nej der tranger ind. Så har ikke nogen gode oplevelser med drenge endnu.  forsøger virkelig at finde noget positivt. Og ville så gerne være glad.

Husk på at de drenge kommer fra et andet hjem, har en anden dna osv osv end dine børn. 

Børn er forskellige - også dem fra de samme forældre, javist. Men, der er en vis fælles arvemasse og en ens opdragelse i hjemmet. Så, hvis du opdrager din datter og søn til at man hører efter når der bliver sagt nej og man ikke tromler andre mennesker der ikke har lyst til den slags leg - så får du slet ikke sådan en dreng, som du frygter  

Jeg har en dreng og en pige og jeg kan kun sige, at hos os, er det primært deres tøj-præferencer der skiller dem ad. De er 9(dreng) og 6(pige). Den store ønsker sig i julegave den samme talende enhjørning som lillesøster har, og lillesøster ønsker sig den samme slags legetøjs slange som storebror har  

Min søn er følsom og eftertænksom. Min datter er stædig og har sin egen mening om alt. Ift lege er de meget ens. De er begge to nogen bulderbasser der elsker at klatre, hoppe, cykle og stå på rulleskøjter men samtidig elsker de også at lave Krea ting.  

Som sagt, den største kønsforskel ligger i deres beklædning. Lillesøster elsker virkelig kjoler og storebror går altid med fodboldtrøje og kasket.  

Jeg tænker, du har en begyndende fødselsdepression, og at du skal have noget hjælp. 

Det handler ikke om kønnet på din baby, men om at du har det så svært, at du faktisk ikke har lyst til at være gravid mere. Du kommer til at få det værre, og det bliver så hårdt for dig, hvis du ikke får nogen at snakke med. 

Du skal ikke skamme dig over dine følelser, men du skal passe på dig selv og dine børn og få hjælp 

Anonym skriver:

Det er noget rigtig møg, har siden sidste uge hvor vi fik af vide at det blev en dreng været meget ked af det og grædt. Jeg var helt sikker på det blev en pige både fordi nubben ikke stirrede til nf. Og min datter på 3 var også sten sikker på en pige . men nej, og havde ikke regnet med at jeg ville været helt i sorg, nogen af dagene har jeg været lidt glad fordi min datter glæder sig selvom det er en dreng, men andre dage har jeg mens lyst til ikke at være gravid og har endda Googlet mig til at der var fri abort i Sverige til uge 18, men tør selvfølgelig ikke. Og ville ikke være rart at skulle igennem og sikkert fortryde og min datter der glæder sig. Men hvordan finder jeg glæden igen. 

For jeg simpelthen ikke se det sjove i at have en dreng selvom jeg har en lille bror selv, jeg hader Spiderman, badman, pistoler, cars og alt det der. Og drenge tøj er så kedeligt ingen flotte print eller pynt. Tuder helt når jeg ser på tøj.  Prøver virkelig at finde noget positivt. Og er bange for at blive en lorte mor til en dreng eller gøre forskel for kan ikke forestille mig at jeg kan elske nogen ligeså højt som min datter  har læst at der faktisk er nogen som hader deres ene barn og det er da ikke noget jeg ønsker.  Har forsøgt at snakke med min kæreste, men han bare helt sur på mig og min mor kan heller ikke helt forstå det. Og tror heller ikke min læge ville forstå noget.

 

Hold da op,du må da være helt ulykkelig. 

Jeg er ked af på dine vegne og på lille drengens.

Jeg kan ikke forestille mig hvorfor lille dreng skulle være værre end lille pige at have.

Jeg er mor til 2 piger og 2 drenge.

Og jeg ved ikke om det er noget at gøre med min kærlighed for min mand,men jeg har en speciel bond med mine drenge. Det er lige som at se min mand i dem. Og jeg elsker dem utroligt højt. 

Stakkels barn,at være ikke ønsket og være ikke elsket. Jeg bluve ked af det på hans vegne. 

Chancen at det bluve till en lille dreng lp jo på 50%.

Jeg håber du findrr ro i din sind og vil acceptere,at uanset hbilket køn få vi-så er vi forpligtet at ønske.

Silkert tunge følelser.  Jeg bluver simpelthen sp ked af

Man kan ikke altid styre sine følelser, men det er vigtigt at prøve at bearbejde dem. Det er heller ikke en skam at få hjælp af andre til det. Jeg tror at det måske kunne hjælpe dig at involvere din jordemoder i dine tanker og følelser. De har sikkert oplevet andre før dig, der har prøvet noget lignende. 

Jeg er selv mor til to helt igennem vidunderlige små drenge på 4 og 2 år. Begge gange håbede jeg virkelig på en pige. Jeg er selv meget feminin og forsigtig, og så også drenge for mig som sådan nogle vilde uregerlige nogle, og jeg frygtede om jeg overhovedet kunne finde ud af at være en god mor over for en dreng. Mine drenge kan være vilde og lave ballade, men de kan også være det komplet modsatte. Den ældste er en følsom og meget kærlig og omsorgsfuld lille gut der elsker lyserød og regnbuer, helst leger med pigerne henne i børnehaven, og er helt vild med at lave perleplader. Hans yndlingsapp på ipad'en er sådan en neglesalon hvor han kan pynte negle, og hans elsker selv at få neglelak på. Jeg føler stadig ikke helt at jeg er god til de der vilde tumlelege, men så har mine drenge hinanden. Jeg ville aldrig bytte dem for noget i verden. Derfor bærer jeg dog stadig rundt på en hemmelig drøm om at få lov til at opleve en datter også. Det fylder mest når jeg får bemærkninger fra familie eller andre som f.eks. ''drenge har du kun til låns, piger har du for evigt'', men det har hjulpet efter at jeg er begyndt at være ærlig over for dem omkring at det faktisk sårer mig. Jeg kunne også blive ked af når jeg kom til at kigge på pigetøj - ikke fordi at jeg ville lave noget om, men fordi at jeg jo stadig gik rundt med en uforløst drøm. Det er jo netop ikke tøjet det handler om. 

Det lyder rigtig hårdt, og jeg tror, det ville være en god idé at opsøge noget hjælp.

Det er helt normalt at ønske sig et bestemt køn, men dine følelser omkring det er meget voldsomme, og jeg er enig i, at det kunne ende ud i en fødselsdepression. Du skal ikke skamme dig over dine følelser, og du skal ikke være bange for at tale med din læge eller jordemoder om dem. 

Jeg håber, du får noget hjælp, så du kan få det bedre. Du skal nok blive en god mor for din lille dreng.

Pas godt på dig selv.