Deprimeret over at skulle have en dreng, hjælp mig

Drengebørn er fantastiske!! Men du bør få noget hjælp.... måske psykolog? 
men glæd dig over at få lov at prøve en af hver.

Hvad viser du din datter hvis du får en abort pga at du venter en dreng...? det er i hvert fald ikke at være en sund rollemodel. 

Drenge er skønne. Jeg har selv to med krudt i røven. Det har så meget glæde af hinanden og leger alt fra fodbold til klæde ud lege og Lego og fingermaling. Jeg synes faktisk,at nogle af mine veninders meget pæne dydige piger, der sidder stille og laver perleplader kan være lidt kedelige nogle gange. Og det er bestemt heller ikke sådan alle piger er. Og alle drenge er ikke vilde og hopper voldsomt i sofaen med sværd. 

Det er helt ok at have de følelser, du har....: men de er overdrevne. Jeg ville opsøge professionel hjælp til at deale med tankerne. 

og noget helt andet er - det lyder som om I i familien skal arbejde på hvad der hører til kvinder og mænd. ...? I lyder meget kønsfokuserede..?  Din mand vil ikke lave kvindeopgaver..???!!?? Vi lever vel ikke i 1940. Og hvis det er fordi du ikke vil have to x din mand.... tja så må du jo arbejde på hans syn på køn så det ikke gives videre til jeres dreng - og pige.

Derudover er du velkommen til at skrive en privat besked, hvis du har brug for det 

Jeg blev også ramt af skuffelse da vi fik af vide det var en dreng vi ventet. Havde enlig haft fornemmelse af det men håbet det blev endnu en pige måske fordi det bare var det kendte. Vores datter var den nemmeste baby der aldrig rigtig græd og var nem og trøste de få gang hun gjorde. Hun kunne være med over alt og ja var bare super nem. Drengene i min mødregruppe var alle sådan nogen lidt besværgelige babyer utilfreds næsten hele tiden. Jeg blev ramt af en frygt for at jeg nu skulle have en besværlig baby der var konstant utilfreds og sværd og trøste. Den første uges tid var jeg skuffet, græd lidt over det. 
jeg begyndte og købe lidt drenge babytøj og ting stille og roligt og det hjalp virkelig til og vende tankerne væk og til alt det positive ved og få en dreng og i dag glæder jeg mig til og få lillebror i mine arme om 3 mdrs tid. 

der gik flere uger før jeg var klar til og fortælle familien at det var en dreng. Og jeg ventet med det til jeg var klar og havde glæden ved og fortælle det. 

Anonym skriver:

Det er noget rigtig møg, har siden sidste uge hvor vi fik af vide at det blev en dreng været meget ked af det og grædt. Jeg var helt sikker på det blev en pige både fordi nubben ikke stirrede til nf. Og min datter på 3 var også sten sikker på en pige . men nej, og havde ikke regnet med at jeg ville været helt i sorg, nogen af dagene har jeg været lidt glad fordi min datter glæder sig selvom det er en dreng, men andre dage har jeg mens lyst til ikke at være gravid og har endda Googlet mig til at der var fri abort i Sverige til uge 18, men tør selvfølgelig ikke. Og ville ikke være rart at skulle igennem og sikkert fortryde og min datter der glæder sig. Men hvordan finder jeg glæden igen. 

For jeg simpelthen ikke se det sjove i at have en dreng selvom jeg har en lille bror selv, jeg hader Spiderman, badman, pistoler, cars og alt det der. Og drenge tøj er så kedeligt ingen flotte print eller pynt. Tuder helt når jeg ser på tøj.  Prøver virkelig at finde noget positivt. Og er bange for at blive en lorte mor til en dreng eller gøre forskel for kan ikke forestille mig at jeg kan elske nogen ligeså højt som min datter  har læst at der faktisk er nogen som hader deres ene barn og det er da ikke noget jeg ønsker.  Har forsøgt at snakke med min kæreste, men han bare helt sur på mig og min mor kan heller ikke helt forstå det. Og tror heller ikke min læge ville forstå noget.

 

Jeg er så heldig at være mor til 3 skønne drenge . Ved skanning af nr 3 sagde hun , at det blev en pige . Jeg blev så glad tænk jeg skulle prøve , at være mor til en pige. Men inden skanning var over blev resultatet en dreng - jeg var skuffet men kun i et kort øjeblik . Tænker mange kan kende skuffelsen , forestillingen som blev ændret. Jeg ville ikke bytte mine 3 drenge i verden for noget . Det er skønt at være mor til drenge børn .

Er de mere vilde - måske

men når jeg kikker på pigerne i vores familie som er de bestemt ikke nemmere end mine drenge . De kan for mig til tider virker hysteriske , pylret , nogle være sladre tasker osv men dejlige de er de . Det samme er mine drenge 

Jeg har også født to skønne drenge - nu er jeg mor til en søn og en datter- da min yngste identificere sig som pige. Man ved ikke hvad man får - det vigtigste er også hvem man får - og det handler jo ikke om kønnet. Undskyld min første besked var hård, men din besked virker stærkt provokerende. Jeg er sikker på, at du kommer til at elske din dreng - og jeg tror tanken om, om man kan elske nr 2 lige så meget som nummer 1 er helt normal uanset om man bliver skuffet over køn eller ej. Men du møder dit lille nye menneske - og så bliver du overvældet af, at man KAN elske to børn med samme intensitet. Måske ikke på samme måde, da de er to forskellige mennesker, uanset om de er samme køn eller ej, men stadig som en mor elsker sit barn. Jeg ville også skynde mig at snakke med en professionel - måske den jordemoder du skal have samtaler med. For det er altså ekstremt at gå ind og undersøge abortmuligheder

Kære dig.

Tror det er vigtigt ikke at skamme sig over følelser, de er følelser, og du kan arbejde med dem, få dem vendt, men det tager tid.

Min historie er lidt anderledes end din, og så samtidig ens. Jeg blev gravid med nummer 2, havde en pige og ønskede mig endnu en pige mest fordi så var det kendt og fordi jeg selv altid havde ønsket mig en søster.

Jeg kendte ikke kønnet før fødslen, og sørme der kom en skøn lille pige - men livet ville det anderledes, for hun blev kun 4 dage gammel, og drømmen brast.

Jeg blev gravid forholdsvist hurtigt igen, og chok, der var en dreng i min mave. Jeg kunne slet ikke forholde mig til det, ønskede mig på ingen måde en dreng. Og som dig kunne jeg pludselig kun huske drenge, som bare var "forkerte"", de ville ALDRIG nusse og putte, de løb bare rundt, de kunne ikke lege osv. 

Og som dig fik jeg også fokus på tøj - der var bare intet pænt drengetøj og og og og.... 

Jeg ved godt nu det var en beskyttelse af.mig selv, at det blev en voldsom reaktion, hvor jeg faktisk koblede helt fra, og slet ikke forholdte mig til min dreng i maven. Men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke blev lidt skuffet inden sidste graviditet, da det igen var en dreng, og kunne jeg få lovning på, at jeg fik en pige, så blev jeg nok gravid igen.

Det jeg ville med det her indlæg er at sige, andre har stået samme sted som dig, andre har tænkt op et grimme drengetøj, ikke kunne forholde sig til tanken om traktorer og Spiderman. Jeg tror selv, at jeg kom igennem ved at være ærlig. Jeg ved godt 90% vil reagere som mange i denne tråd, men jeg valgte alligevel at være ærlig - sige det højt, for hver gang jeg sagde det højt kunne jeg holde det ud i strakt arm og forholde mig rationelt til mine egne følelser. 

Jeg valgte også små opgaver og måske ør andre ligegyldige opgaver til mig selv fx skulle jeg finde drengetøj jeg kunne lide, endte med at syn og strikke det meste selv. 

Og nu min dreng er 13 pr, er 182 cm høj, bruger str 46 i sko og han kan gøre mig helt blød og varm. Han har gjort alle mine tanker om drenge til skamme, jo jo han er vild med kampvogne og militærstrategi, som lille var motorcykler det mest fantastiske, men han er jo også et lille og nu stort menneske som kan putte ind til sin mor, og samtidig være den stærke som kan holde om sin mor, så jeg føler mig elsket helt op til himlen og tilbage igen.

Bare når jeg skriver det her så smiler jeg så stort, får tårer i øjnene, for hvordan kunne jeg nogensinde tro, at jeg ikke kunne elske ham bare fordi han havde en tissemand. 

Jeg mangler min pige (har en stor), kan stadig blive misundelig når bogen skal have en pige. Men jeg ville alligevel aldrig bytte mine drenge, og jeg føler mig dybt priviligeret,  at jeg har oplever hvor skønne drenge er, og ikke mindst hvor forskellige de er. 

Og så en sidste ting, tror rigtig mange andengangsgravide er bange for, at de ikke kan elske nummer to lige så højt. Men det kan man, man har faktisk endnu mere kærlighed inden i sig og kan sagtens elske 10 børn.

Du må gerne skrive, hvis du har brug for at skrive og sige det højt til en, der har været der og forstår. 

Kære kommende mor til en dreng 

Sikke noget. Jeg har selv en dreng på 5 og en på 2. 

Da vi først fik at vide at det var en dreng var vi ikke skuffede, for jeg tænkte at der nok skulle komme en pige en dag. Da vi så fik at vide at nr 2 også var en dreng var jeg meget mindre skuffet end jeg havde regnet med. 

Det du fokuserer på, det vokser. Så hvis du fokuserer på alle de ting du ikke får mulighed for (kjoler, pigemønstre osv.) Så er det det der vil vokse i dit hovede. Hvis du derimod fokuserer på alt det du nu får, så er det det der vokser. Der er jo heldigvis et stykke tid til du skal føde og jeg tror sagtens du kan vende dig til at tænke på de gode ting, fremfor at tænke på de dårlige ting som du gør nu. Det er ikke engang sikkert, at han kommer til at interessere sig for Batman og andre superhelte. Det kan være han synes det er mere interessant at tegne, lege med Duplo/Lego, biler (mine sønner er begge helt vilde med biler) puslespil, fodbold mm. Der er meget mere i det end et overfyldt drengeværelse. Jeg tror at vi forældre kan have godt af at have en mere minimalistisk tilgang til legetøj. Less is more. 

Uanset så håber jeg du med tiden bliver rigtig rigtig glad for, og sætter pris på, at du faktisk har et af hvert køn. Det tror jeg mange ville misunde dig over ��

Du lyder ret utaknemlig , undskyld mig. Der findes mange som kæmper for at få et barn, og nu overvejer du at få det fjernet, fordi “du ikke kan få flot tøj til drenge”? �� det lyder voldsomt...

Jeg bliver så ked af det, når jeg læser indlæg som dette. Øv. Tænk at man kan blive ked af et køn, fordi vi som samfund har tilknyttet SÅ mange forestillinger om kønnet. 

Giv dig selv tid til at sørge. Som en anden skriver, så er det skuffelsen over, hvad du tror, du går glip af. 

Men det er lang fra sikkert. Og du kan sagtens give dit barn, lige det tøj, du synes er flot på. Du går da bare i “pigeafdelingen” og finder noget fint. 

Jeg går præcis ligeså meget i “drengeafdelingen”. Og køber generelt det, jeg/mine børn ønsker at have på. 

Min ældste er en “pige”. Og er slet ikke som du forestiller dig. Hun er heldigvis sig selv - med kort hår, som hun selv elsker at sætte. Leger mest med brio og Lego. Hun identificerer sig som en pige. Men vi taler heller aldrig om forskelle på køn. Vi taler om forskelle på mennesker. At alle er forskellige. 

Vi så en tegnefilm, hvor en mand driller en anden mand, med at han tager en kjole på. Min datter måbede bare og sagde, hvorfor driller han med det? Alle kan da have kjole på. 

Hos danser far i kjole og har armbånd på, når de danser sammen. Hos os har prinsessen et svær og lægger planer for at redde verden. Alt kan kombineres - og bør kombineres. 

Der er jo unægteligt nogle biologiske faktorer. Men det handler også om, hvad samfundet sætter af forventninger. 

husk på at kjoler også er lavet til drenge. I gamle dage havde alle børn kjoler på, da man mente de havde bedre bevægelsesfrihed. 
lyserød er originalt en farve, som er lavet til drenge, da den symboliserede den kraft, drengen havde. 

Så at nogle piger foretrækker lyserød, handler klart om samfundet forventninger. 

Dit barn bliver præcis, som han skal være, hvis du tør lade dig selv være mor på den måde du vil, uanset de forventninger du tror, samfundet har til kønnet.