dumme fler-gangs-gravide!

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

25. oktober 2009

BetonSlotsPrinsesserne

Jeg vil ikke såre nogle ved at fortælle jeg har en lille pige.
Men da jeg var gravid med hende kørte det tv-program: mision baby-
mnage deri kunne ikke bare lige sådan blive gravide, og hvor fik jeg dog bare dårlig samvittighed. Og det gør jeg faktisk også lidt når nu jeg læser jeres indlæg.
Får dårlig samvitighed pga jeg bare pludselig blev gravid- uden det var planlagt.
Synes det er så uretfærdig for jer og dem der ikke bare bliver gravid når de føler sig klar og dertil så skal kæmpe for det. det er virkelig ikke retfærdigt. Men håber virkelig for jer at lykken vil kigge forbi jeres vej snart..

Knus til jer. fra mig der vil vise medlidenhed..

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

25. oktober 2009

Joanna

Senia skriver:

 

Nemlig..

Tror alle bekymringerne er der uanset om man har prøvet det at få børn før eller ej.. For det ER jo et mirakel at blive gravid og få et sundt og velskabt barn..

Hvor længe har i prøvet? Og hvor gamle er dine to dejlige sønner?

Men er nu sikker på at du også nok skal blive gravid igen og helt sikkert uden at der går 3 år. Jeg krydser i hvert fald fingre for at i endnu engang bliver gravide og får et skønt lille barn



Mine sønner er 4-et-halvt og snart 3 år  Mindstemand er på 3. måned uden ble og om en måned er han 2 år og 10 måneder og så skal han i børnehave  Og jeg sværger altså, jeg fødte ham i sidste uge!!  Nej... nok ikke helt, men det føles godt nok ikke som om, det allerede er tre år siden lige om lidt!

Vi er lige begyndt igen med rigtigt at forsøge, uden forhindringer i vejen  Jeg har været skruk LÆNGE, men ... ja, det skulle også passe med flytning og nyt job og drengene skulle være større. Det jeg først og fremmest lærte af at få børn med kun 21 måneders mellemrum, er at DET gør jeg ALDRIG igen  Og hvis det lykkes os at få een til, bliver det sandsynligvis den sidste... og så vil jeg have friheden og overskuddet til at NYDE det, så det er fint, at der er lidt afstand... Men altså - mere end 4 år behøver der nu ikke være 

Anmeld

25. oktober 2009

Trolde_mor

Joanna skriver:



Mine sønner er 4-et-halvt og snart 3 år  Mindstemand er på 3. måned uden ble og om en måned er han 2 år og 10 måneder og så skal han i børnehave  Og jeg sværger altså, jeg fødte ham i sidste uge!!  Nej... nok ikke helt, men det føles godt nok ikke som om, det allerede er tre år siden lige om lidt!

Vi er lige begyndt igen med rigtigt at forsøge, uden forhindringer i vejen  Jeg har været skruk LÆNGE, men ... ja, det skulle også passe med flytning og nyt job og drengene skulle være større. Det jeg først og fremmest lærte af at få børn med kun 21 måneders mellemrum, er at DET gør jeg ALDRIG igen  Og hvis det lykkes os at få een til, bliver det sandsynligvis den sidste... og så vil jeg have friheden og overskuddet til at NYDE det, så det er fint, at der er lidt afstand... Men altså - mere end 4 år behøver der nu ikke være 



Lyder som en dejlig alder dine to sønner er Ja, tiden går stærkt og kunne specielt godt forstille mig at med netop små børn går tiden hurtigere end stærkt hehe

Hehe kender det, flyttede i sidste måned, påbegyndte arbejde for nogle måneder siden, og skulle så da alt var ved at være klart være færdig med en p-sprøjte (der var 3 måneder)

Hehe ja har godt hørt at to blebørn skulle være enormt hårdt. Men 4 år lyder da også som et godt mellemrum for en efternøler hehe

Kan godt forstå at du bare vil have mulighed for at nyde den sidste i fulde drag, og virkelig have overskuddet og føle du har en frihed til at opleve lidt med den lille eks. babysvømning - noget du måske ikke har fået gjort med de andre og som du altid gerne har ville... Blot eks.

Anmeld

26. oktober 2009

dorthemus

Tjuhl skriver:

da jeg lå på hospitalet i janaur og havde fået fjernet vores første barn ved operation, fordi det sad udenfor livmoderen, kom der den sidste dag jeg var indlagt en pige på min stue, som led af cyster i æggestokkene eller noget i den retning. Hun spurgte hvorfor jeg var indlagt, selvom jeg på det kraftigste forsøgte at udvise at jeg IKKE var interesseret i at sludre (jeg havde det af helvedes til både fysisk og psykisk). Jeg fortalte det som det var, at vi havde mistet vores barn. Hvorefter hun begynder at fortælle om den søn hun allerede har og at hende og kæresten netop har besluttet at de skal have en til og hvor glad svigerfamilien blev da de fortalte det og at hun skulle finde babytøjet på loftet osv osv osv. jeg var ved at SKRIGE da hun gik på toilettet fik jeg kæmpet mig ud af sengen og trak gradinet for rundt om min plads. mage til manglende situationsfornemmelse!!

 



Kvinde er nogle gange kvinde værst  Det undrer mig gang på gang hvor ufølsomme mennesker nogle gange kan være...øv!!

Anmeld

26. oktober 2009

Joanna

Senia skriver:

 

Lyder som en dejlig alder dine to sønner er Ja, tiden går stærkt og kunne specielt godt forstille mig at med netop små børn går tiden hurtigere end stærkt hehe

Hehe kender det, flyttede i sidste måned, påbegyndte arbejde for nogle måneder siden, og skulle så da alt var ved at være klart være færdig med en p-sprøjte (der var 3 måneder)

Hehe ja har godt hørt at to blebørn skulle være enormt hårdt. Men 4 år lyder da også som et godt mellemrum for en efternøler hehe

Kan godt forstå at du bare vil have mulighed for at nyde den sidste i fulde drag, og virkelig have overskuddet og føle du har en frihed til at opleve lidt med den lille eks. babysvømning - noget du måske ikke har fået gjort med de andre og som du altid gerne har ville... Blot eks.



Tak for svar 

Efter min første fødsel var jeg meget dårlig og den første tid henstår lidt i tåger for mig. Anden gang gik som en drøm og han var verdens nemmeste baby indtil han blev 8 uger. Herefter blev han rigtig syg, fejlede faktisk alt hvad et velskabt barn KAN fejle, så vi havde nogle hårde måneder, hvor vi endte med at blive indlagt uden anden diagnose end mistrivsel - øj det var drøjt. Og det var særligt hårdt fordi jeg samtidig havde min store dreng, som jo var lille og havde meget behov for omsorg. Han valgte selv sin far - og de blev meget tættere knyttet i den tid. Men det betød også, at min mand aldrig havde to minutter til at hjælpe mig med det stor-skrigende spædbarn, der hverken kunne spise eller sove. Helt ærligt, så er det ikke den skønneste tid, vores familie har haft. 

Jeg håber, at næste gang, får vi en god start og så glæder jeg mig til at opleve børn med forskellige behov. For denne gang er drengene store nok til at kunne tales med - så jeg kan være noget for dem, selv om jeg har en baby hos mig 24/7. Man kan fx godt amme mens man læser højt, men i sin tid var min ældste for lille til at kunne sætte pris på en historie. Så jeg glæder mig nok mest til den med forhåbentlig at kunne give mig hen til at tage mig af baby uden at have dårlig samvittighed overfor de store. De er begge to meget glade for at lege med hinanden og for deres far - så jeg satser på en anderledes frihed til at være barselskone denne gang. Og det glæder jeg mig til. 

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.