dumme fler-gangs-gravide!

Jeg spørger bare lige 

Da jeg ikke blev gravid, da vi begyndte at prøve... og måned efter måned gik - da læste jeg sammen med en kvinde med en lille søn på godt et år. Jeg kom til at fortælle hende, at vi også ønskede et barn... og hun begyndte at tale til mig og med mig om det - konstant!. Hvor skøøønt det var at være MOR og hvor meget, jeg skulle glæde mig. Og spurgte samtidig i et væk om jeg mon ikke var gravid? Det blev temlig belastende. Hun havde ikke så mange andre at tale med på studiet, og søgte næsten hver dag mit selskab - jeg begyndte snart at undskylde mig og at sørge for at gå andre steder hen, end hvor jeg vidste, hun ville være. Jeg havde en god omgangskreds på studiet og var ikke interesseret i at blive slyngveninder med een, der hele tiden mindede mig om det, jeg prøvede IKKE at tænke på konstant. 

Da hun så blev gravid - i første eller andet forsøg - da kunne jeg slet ikke holde hende ud. Jeg syntes, det var "min tur" og hun havde jo allerede et lille barn, så det var ikke retfærdigt. 

Jeg følte mig så modløs og jaloux, og jeg tror, hun til sidst opfangede det - i hvert fald holdt vi helt op med at snakke sammen. 

Jeg ved ikke helt, hvad jeg ville med den historie... måske spørge, om I genkender følelsen? eller det bare er mig, der går i små sko?... 

da jeg lå på hospitalet i janaur og havde fået fjernet vores første barn ved operation, fordi det sad udenfor livmoderen, kom der den sidste dag jeg var indlagt en pige på min stue, som led af cyster i æggestokkene eller noget i den retning. Hun spurgte hvorfor jeg var indlagt, selvom jeg på det kraftigste forsøgte at udvise at jeg IKKE var interesseret i at sludre (jeg havde det af helvedes til både fysisk og psykisk). Jeg fortalte det som det var, at vi havde mistet vores barn. Hvorefter hun begynder at fortælle om den søn hun allerede har og at hende og kæresten netop har besluttet at de skal have en til og hvor glad svigerfamilien blev da de fortalte det og at hun skulle finde babytøjet på loftet osv osv osv. jeg var ved at SKRIGE da hun gik på toilettet fik jeg kæmpet mig ud af sengen og trak gradinet for rundt om min plads. mage til manglende situationsfornemmelse!!

Tjuhl skriver:

da jeg lå på hospitalet i janaur og havde fået fjernet vores første barn ved operation, fordi det sad udenfor livmoderen, kom der den sidste dag jeg var indlagt en pige på min stue, som led af cyster i æggestokkene eller noget i den retning. Hun spurgte hvorfor jeg var indlagt, selvom jeg på det kraftigste forsøgte at udvise at jeg IKKE var interesseret i at sludre (jeg havde det af helvedes til både fysisk og psykisk). Jeg fortalte det som det var, at vi havde mistet vores barn. Hvorefter hun begynder at fortælle om den søn hun allerede har og at hende og kæresten netop har besluttet at de skal have en til og hvor glad svigerfamilien blev da de fortalte det og at hun skulle finde babytøjet på loftet osv osv osv. jeg var ved at SKRIGE da hun gik på toilettet fik jeg kæmpet mig ud af sengen og trak gradinet for rundt om min plads. mage til manglende situationsfornemmelse!!

 

Åh... hvor er jeg ked af det, du måtte igennem 

Og ja, sikke en ufølsom kvinde - uden nogen snert af situationsfølelse.

Det er faktisk en uskik, at smide kvinder med så forskellige historier på samme stue. Da jeg havde født min yngste, kom han på børneafdelingen pga fostervand i lungerne, han skulle ligge med luft. Jeg havde derfor ikke noget barn hos mig på barselsgangen, hvor jeg selv skulle sove og hvile ud. Jeg kom på en tre-sengs-stue, sammen med en kvinde med begyndende svangerskabsforgiftning, som skulle sættes igang i sin graviditets allersidste uger. Og en kvinde i 7. uge med så stærke opkastninger, at hun var dehydreret og skulle ligge med saltvandsdrop. Hvor må det have været træls for hende at ligge sammen med mig, der sad i sengen og strikkede små blå sokker - og hende, der kom tilbage fra toiletbesøg og glad fortalte, at vandet var gået, så hun skulle ringe til sin mand, for nu ville hun blive kørt ned på fødegangen til check. 

Jeg mener... vist var hun gravid, men jo ikke en ønskegraviditet, og hvor må det have føltes som om, der var langt til mål, når  hun lå sammen med barselskvinder. 

Det er svært at være generøs med sine følelser, når man er presset selv... og netop den følelse af, at "det er min tur", husker jeg meget fra de år, hvor vi ikke fik den graviditet, vi ønskede. 

Åh suk, jeg forstår dig godt! På den anden side har hun jo bare glædet sig over, at du var ved at træde ind i "klubben" - men øv, hvor unfair, at hun bare blev gravid igen så hurtigt, når du skal være på pinebænken.

Til gengæld kan jeg blive ganske rasende over uretfærdigheden i det faktum, at mange kvinder hvert år får børn helt uønsket, og at en stor del af disse børn bortadopteres, anbringes på institutioner osv. - når der så er andre, der brændende ønsker sig et barn og har så uendeligt svært ved at få et.

Unfair, siger jeg bare!

Knus  ;o)

Puha ... kan sagtens huske det, vi var lidt over 2 år om at blive gravide og jeg kan sagtens huske hvor jaloux jeg blev når folk begyndte at fortælle om alt deres lykke med børn. Folk der besluttede efter os at de også ville have børn kom og fortalte de var blevet gravide ... Ville så gerne være glad på deres vegne, men havde mest lyst til at tude og gå min vej. Du er bestemt ikke den eneste

Jeg er glad for at høre, jeg ikke er den eneste, der har tænkt grimme tanker... husker også en studiekammerat, der blev gravid i første forsøg. Vi var meget tæt på hinanden, fordi vi var i eksamensgruppe... og på et tidspunkt kom jeg desværre til at røbe, at vi havde forsøgt uden held meget længe... Så fødte hendes veninde, og hun fik også lyst til at prøve - og første gang efter præventionen var lagt til side, blev hun gravid. Og valgte så at fortælle det til mig som den første!  Ja, jeg ønskede til lykke og prøvede at være glad. Men det var på en studieweekend, hvor vi var sammen med hele vores hold - hun ville tale om det konstant - hvor fedt det var - og hvor vildt at det var kommet så hurtigt!! Og det skulle selvfølgelig være en hemlighed, så det var noget kun vi to vidste 

Hun fortsatte med at ryge 20 cigaretter om dagen, hun vejede vel 140 kilo+ og levede af junk og slik. Jeg fik den der rigtig grimme - av, jeg har SÅ meget mere fortjent det end hende - fornemmelse. ÆV!

Jeg håber bare, at jeg undgår at blive hende den røv-irriterende herinde... selv om jeg allerede har to skønne børn og det slet ikke er "min tur". 

Syntes slet ikke du virker som den irriterende herinde, tvært imod husker du selv hvordan det var, og kommer og hjælper os der gerne vil være gravide og som er bekymrede...

Senia skriver:

Syntes slet ikke du virker som den irriterende herinde, tvært imod husker du selv hvordan det var, og kommer og hjælper os der gerne vil være gravide og som er bekymrede...

Tak Det var sødt sagt!

Jeg vil netop så nødig være ... ja det ved jeg ikke - røvirriterende i hvert fald, vil jeg helst undgå 

Jeg har to fantastisk søde og sjove sønner, der dagligt beriger mit liv og fylder mig med kærlighed. Alligevel ønsker jeg mig brændende een til. Bare een gang til ... mave, baby - alt det hele om igen, bare een gang til - please!

Og jeg er fyldt med en usikkerhed... om det nu også vil lykkes at blive gravid igen? Det er jo ikke sikkert, bare fordi det er sket før. Og om det lykkes at få en vellykket graviditet og et velskabt barn i den anden ende??  Uh, hvor er der meget, man kan bekymre sig om - og der er vi alle i samme båd. 

Joanna skriver:

Tak Det var sødt sagt!

Jeg vil netop så nødig være ... ja det ved jeg ikke - røvirriterende i hvert fald, vil jeg helst undgå 

Jeg har to fantastisk søde og sjove sønner, der dagligt beriger mit liv og fylder mig med kærlighed. Alligevel ønsker jeg mig brændende een til. Bare een gang til ... mave, baby - alt det hele om igen, bare een gang til - please!

Og jeg er fyldt med en usikkerhed... om det nu også vil lykkes at blive gravid igen? Det er jo ikke sikkert, bare fordi det er sket før. Og om det lykkes at få en vellykket graviditet og et velskabt barn i den anden ende??  Uh, hvor er der meget, man kan bekymre sig om - og der er vi alle i samme båd. 

Nemlig..

Tror alle bekymringerne er der uanset om man har prøvet det at få børn før eller ej.. For det ER jo et mirakel at blive gravid og få et sundt og velskabt barn..

Hvor længe har i prøvet? Og hvor gamle er dine to dejlige sønner?

Men er nu sikker på at du også nok skal blive gravid igen og helt sikkert uden at der går 3 år. Jeg krydser i hvert fald fingre for at i endnu engang bliver gravide og får et skønt lille barn