What to do?! Er i vildrede!

Anonym skriver:

Jeg var nok ærlig talt været ret gnaven hvis mine fertilitets problemer havde været et samtale emne ved middagsbordet i en anden familie. Og jeg synes på ingen måde du skulle have fortalt dine børn det. Du kunne jo godt have fortalt dem at børn og familier er lavet på forskellige måder, uden at bruge dem som eksempel. Og så synes jeg faktisk også det er lidt problematisk at børnene nu bliver bedt om at holde på den hemmelighed. Det ved jeg at min datter ikke ville bryde sig om.
Jeg ville klart fortælle det til moderen! Måske synes hun ikke det er problematisk, men hvis det var mig ville jeg gerne forberedes på at der ville komme spørgsmål fra børnene. 

Men tænker du, at man har fortalt om fertilitetsproblemer til venner, men ikke fortalt sine børn hvordan de er lavet? 

Nu går jeg udfra at børnene er store nok til den snak.

Ydermere så tænker, jeg om det mon er så tabubelagt?

Mom skriver:

Men tænker du, at man har fortalt om fertilitetsproblemer til venner, men ikke fortalt sine børn hvordan de er lavet? 

Nu går jeg udfra at børnene er store nok til den snak.

Ydermere så tænker, jeg om det mon er så tabubelagt?

Vi ved jo ikke hvor gamle børnene er? 
Jeg har venner der har 2 børn lavet ved fertilitets behandling, de er 5 og 7 og jeg kunne da aldrig drømme om at tale med min datter om det, med mindre jeg havde en klar forståelse at at det blev talt åbent om i hjemmet. Det er da overhovedet ikke min plads at vurderer hvornår deres børn skal have detaljerne om hvordan de er blevet til.

Ja jeg tænker egentlig det er helt normalt at folks venner ved det men at man nødvendigvis ikke har forklaret børnene hvordan de er blevet til. Selvfølgelig kommer der et tidspunkt hvor det skal fortælles, men det er ikke rigtig andres opgave at bestemme hvornår det er.  
Hvis nu trådstarters børn kom hjem og sagde “x og y fortæller at de er laver inde på et sygehus”, så synes jeg det ville være helt passend at tale om..

Jeg har en veninde, som fandt ud af, at hendes far ikke var hendes rigtige far på en soveaftale hos sin kusine. Det er eddermanemig en ærgerlig måde at få vendt sit liv på hovedet. 

Du kan nok ikke redde den: Børn kan ikke holde på hemmeligheder. Du må gå til bekendelse. 

(Men at du tilmed får sagt, at deres far ER deres far er jo så upassende - for så sætter du netop spørgsmålstegn ved faderskabet. At få hjælp på et hospital forbinder børn ikke nødvendigvis med sæddonation, så dér trådte du ekstra meget i spinaten.)

Anonym skriver:

Vi ved jo ikke hvor gamle børnene er? 
Jeg har venner der har 2 børn lavet ved fertilitets behandling, de er 5 og 7 og jeg kunne da aldrig drømme om at tale med min datter om det, med mindre jeg havde en klar forståelse at at det blev talt åbent om i hjemmet. Det er da overhovedet ikke min plads at vurderer hvornår deres børn skal have detaljerne om hvordan de er blevet til.

Ja jeg tænker egentlig det er helt normalt at folks venner ved det men at man nødvendigvis ikke har forklaret børnene hvordan de er blevet til. Selvfølgelig kommer der et tidspunkt hvor det skal fortælles, men det er ikke rigtig andres opgave at bestemme hvornår det er.  
Hvis nu trådstarters børn kom hjem og sagde “x og y fortæller at de er laver inde på et sygehus”, så synes jeg det ville være helt passend at tale om..

Jeg tænker at det er meget afgørende hvor gamle børnene er.

Jeg er helt enig i, at forældre selv skulle have haft muligheden, og hvem ved, måske børnene allerede er fuldt ud klar over det? 

For mig er det afgørende, altså børnenes alder, for det kan være lidt fortællende om, hvorvidt man tænker at de allerede ved det. Dernæst så syntes jeg selvfølgelig at TS skal kontakte moren.

Men jeg syntes det er synd, hvis det er noget som skal være tabubelagt.

Fat i mor - 

Så er hun forberedt . Og tit er det ikke et tabu at få hjælp , så mon ikke hun tager det hele roligt. 

Vi har fået hjælp til at få vires søn og da det ikke har været en hemmelighed så fortalte jeg sønnen det omkring skolestart. Lige præcis så han kunne sige “det ved jeg da godt” hvis nogen sagde noget til ham. 
Jeg ville sige det til moderen så hun er forberedt hvis børnene ikke ved det. 

mvh. Malene 

Fortvivlet skriver:

Tror du ikke at deres børn ved de har fået hjælp? -tænker du det er noget flovt ?

Jeg kan ikke rigtig se det forkerte og akavede i det

Jeg ved ikke om de ved det. 

Jeg synes på ingen måder der er noget flovt ved det. Men min skræk er jo hvis mit ene barn møder x eller y og spørger ind til det. Eller siger et eller andet upassende... Åhhhh jeg har SÅ meget trådt i spinaten! Tænkte mig ikke om - det var så dumt! 

kamikaze skriver:

Hvorfor skulle faren ikke være deres far? Har du også sagt at de har fået sæddonation?

Jeg husker sgu ikke hvad jeg sagde præcist. Noget med at de havde fået hjælp til at få befrugtet æg sat op. Men min skræk er jo at de fuldstændig har misforstået og måske forestiller dem at faderen er en anden. Det er noget værre rod.

Har lige talt om det igen i dag... Forklaret hvad jeg mente med det jeg sagde. Sagde at jeg begik en fejl ved at sige det og at der ikke skulle snakkes om det for x og y kunne måske blive kede osv. 

Sikke noget rod.. 

BAE skriver:

Hvor gamle er børnene? (gætter på at de ikke er så små siden i snakker om hvordan man får børn på andre måder.) 

Og selvom forældrene har fået hjælp fra hospitalet. Er han jo stadigvæk deres far. Forstår dine børn hvad det betyder at få hjælp fra hospitalet? Hvorfor skulle de sige han er ikke er deres far? (for det er han jo)

Og som en anden siger: tror du ikke at de ved at mor og far har fået hjælp? 

Det var ikke mine børn der sagde at han ikke var faderen. Det er noget som jeg har mareridt over nu at de kunne tænke ud fra hvad jeg sagde. 

Jeg har tydeliggjort for dem at faderen ER faderen - at alt er som det hele tiden har været men at jeg var dum og sagde noget jeg ikke skulle have sagt. Man kan hurtigt komme på glatis

Hjemmegaaende skriver:

Jeg ville helt sikkert fortælle moren hvad der var sket. På den måde er hun forberedt HVIS dine børn taler over sig - og måske får du ro på fordi de sikket ved det

Ja det har jeg også mest lyst til.