What to do?! Er i vildrede!

Vi sidder ved aftensmaden og taler om andre måder at få børn på end den traditionelle, jeg tænker mig ikke om og siger noget i stil med 'X og Ys forældre fik hjælp på et sygehus'.

Fortrød med det samme - fik hurtigt sagt at deres far ER deres far.

Det hele blev akavet og min mand kiggede noget på mig��

Det der skulle være helt normalt bliver pludselig til noget akavet. Jeg har tydeligt sagt at de ikke skal sige noget til X og Y i skolen. Det kunne lige blive sådan noget med at 'Jeres far er ikke jeres rigtige far, eller hvad?'

Jeg sagde efterfølgende til dem at jeg slet ikke var sikker og at jeg havde sagt noget forkert.

Arrgh er helt dårlig. Jeg har en god relation til moderen og har overvejet at fortælle hende det så hun er forbedredt. Min mand siger Nej!

Overreagerer jeg helt ærligt? 

Tror du ikke at deres børn ved de har fået hjælp? -tænker du det er noget flovt ?

Jeg kan ikke rigtig se det forkerte og akavede i det

Anonym skriver:

Vi sidder ved aftensmaden og taler om andre måder at få børn på end den traditionelle, jeg tænker mig ikke om og siger noget i stil med 'X og Ys forældre fik hjælp på et sygehus'.

Fortrød med det samme - fik hurtigt sagt at deres far ER deres far.

Det hele blev akavet og min mand kiggede noget på mig��

Det der skulle være helt normalt bliver pludselig til noget akavet. Jeg har tydeligt sagt at de ikke skal sige noget til X og Y i skolen. Det kunne lige blive sådan noget med at 'Jeres far er ikke jeres rigtige far, eller hvad?'

Jeg sagde efterfølgende til dem at jeg slet ikke var sikker og at jeg havde sagt noget forkert.

Arrgh er helt dårlig. Jeg har en god relation til moderen og har overvejet at fortælle hende det så hun er forbedredt. Min mand siger Nej!

Overreagerer jeg helt ærligt? 

Hvorfor skulle faren ikke være deres far? Har du også sagt at de har fået sæddonation?

Vi sidder ved aftensmaden og taler om andre måder at få børn på end den traditionelle, jeg tænker mig ikke om og siger noget i stil med 'X og Ys forældre fik hjælp på et sygehus'.

Fortrød med det samme - fik hurtigt sagt at deres far ER deres far.

Det hele blev akavet og min mand kiggede noget på mig��

Det der skulle være helt normalt bliver pludselig til noget akavet. Jeg har tydeligt sagt at de ikke skal sige noget til X og Y i skolen. Det kunne lige blive sådan noget med at 'Jeres far er ikke jeres rigtige far, eller hvad?'

Jeg sagde efterfølgende til dem at jeg slet ikke var sikker og at jeg havde sagt noget forkert.

Arrgh er helt dårlig. Jeg har en god relation til moderen og har overvejet at fortælle hende det så hun er forbedredt. Min mand siger Nej!

Overreagerer jeg helt ærligt? 

Hvor gamle er børnene? (gætter på at de ikke er så små siden i snakker om hvordan man får børn på andre måder.) 

Og selvom forældrene har fået hjælp fra hospitalet. Er han jo stadigvæk deres far. Forstår dine børn hvad det betyder at få hjælp fra hospitalet? Hvorfor skulle de sige han er ikke er deres far? (for det er han jo)

Og som en anden siger: tror du ikke at de ved at mor og far har fået hjælp? 

Jeg ville helt sikkert fortælle moren hvad der var sket. På den måde er hun forberedt HVIS dine børn taler over sig - og måske får du ro på fordi de sikket ved det

Hvis børnene ikke ved noget ville jeg som forældre blive tosset. Det er selvfølgelig ikke andre der skal fortælle det. 
Men hvis I ved det, virker det jo som om de er ret åbne om det hele. 
Jeg tror jeg ville have det underligt med at min fertilitetsbehandling havde været et samtaleemne ved middagsbordet..? Så jeg ville måske ikke fortælle det ril moren. Men blot virkelig indskærpe overfor egne børn, at det ikke skal fortælles videre overhoved. 

Jeg synes ikke, du overreagerer. Uanset hvor normalt, det er, er det en meget privat sag, du har involveret dine børn i. 
Desværre kender jeg udmærket til at komme til at tale over sig. I dit sted ville jeg kontakte moren, lægge mig fladt ned og fortælle hende det hele. Derved får du givet hende muligheden for at være på forkant, og måske viser det sig endda, at hun kan berolige dig og ikke synes, det er en “stor ting”. 

Du bør nok tage kontakt og fortælle hvad du er kommet til at sige. Men det er da også håbløst af forældrene hvis de holder det skjult for børnene, men samtidig har fortalt det til alle mulige andre. Så ligger det da bare og venter på at blive afsløret.

Jeg tænker også at du skal kontakte moren, og bare sige det som det er. Om ikke andet, så giver det anledning til at de som forældre får en snak med deres børn, om hvordan og hvorledes.

Jeg var nok ærlig talt været ret gnaven hvis mine fertilitets problemer havde været et samtale emne ved middagsbordet i en anden familie. Og jeg synes på ingen måde du skulle have fortalt dine børn det. Du kunne jo godt have fortalt dem at børn og familier er lavet på forskellige måder, uden at bruge dem som eksempel. Og så synes jeg faktisk også det er lidt problematisk at børnene nu bliver bedt om at holde på den hemmelighed. Det ved jeg at min datter ikke ville bryde sig om.
Jeg ville klart fortælle det til moderen! Måske synes hun ikke det er problematisk, men hvis det var mig ville jeg gerne forberedes på at der ville komme spørgsmål fra børnene.