Hvad synes du

En stationcar er sikkert mere sikker ... men det er jo ikke en ligefrem usikker bil din mor har haft..?

og som andre skriver så er det ikke bilen der er et problem men hans attitude ..?? WTF. Jeg ville personligt ikke acceptere at være i et forhold hvor jeg og børnene var så styret af min mands ideer. Han lyder bestemt ikke rar.

Jeg ville tale med meget store ord og sætte mig selv i respekt - for ham giver dit tydeligvis inden respekt. I har ikke fælles bil eller hund men er en “familie”.  I skal tale sammen, om hvad det vil sige for jer. Den var ikke gået her. 

Nu spørger du, hvad vi andre ville gøre, og jeg er 100% enig med din mand omkring din mors bil. Mine børn får ikke lov til at køre i en så lille bil. Uanset hvor god en bilist du er, kan du ikke sikre dig mod, at en anden knap så god bilist kører op bag i dag, og der skal ikke ret meget fart på fra den anden bil, før bagenden på en mikrobil er krøllet helt ind til bagsædet, hvor børnene sidder.

Jeg har desværre selv prøvet, at en Yaris kørte op bag i vores Renault Clio, og det gav en pæn stor krølle. Havde det været en Spark, var bagsædet blevet ramt, så jeg holder mig langt væk fra de små æsker, og mine børn får ganske enkelt ikke lov til at køre med nogen, som er kørende i de små biler.

Jeg ville dog også hive fat i nakken på min mand og finde ud af, om vi reelt var en familie. Fint nok at bilen er hans, men den der holdning med, at hans egne børn nærmest ikke må blive kørt i den og nøglerne tages som en straf er da utroligt nedværdigende, og så min mand mig som værende under ham, så var det farvel. Her er vi ligeværdige i familien, så jeg håber da godt nok, at din mand er en god mand og far på alle andre områder.

Min mand havde for øvrigt også bil, da vi fandt sammen, og det har aldrig været et problem, at jeg lånte den medmindre han selvfølgelig skulle bruge den på arbejde. Alle senere biler har vi købt sammen.

Jeg havde ærlig talt tænkt mere over, hvem jeg ville være sammen med, frem for, hvilken bil, jeg skulle køre i  Det er da bare overhoved ikke okaj, den måde han er på. Og du skal da bare køre i den bil, du vil. Har I det ellers godt i forholdet? For det her alene er ikke iorden, og det kunne lyde som om, der er flere ting galt? 

Hvad jeg ville gøre? Jeg ville helt alvorligt overveje, om jeg befandt mig i et tilstrækkeligt ligeværdigt og respektfuldt forhold med en voksen mand, eller om jeg ved en fejl havde fået giftet mig med et mande-barn, der af én eller anden uforklarlig var mere fokuseret på “dit og mit” og på at behandle mig som et barn, han forsøgte at opdrage.

Det er ligeså umuligt for mig at forestille mig, at der ville findes en “min bil” i mit parforhold, som det er umuligt for mig at forestille mig, at min man ville have noget at skulle have sagt i forhold til mit valg af transportform.

Ps: Lad mig gætte på, at han også er lidt af en charmetrold på mange andre områder?

Anonym skriver:

min kæreste og jeg har tre børn i alderen 0 til 8 år. 
vi har en bil. Eller det er hans.
Han bruger den også 2-3-4 gange om ugen på job, det er forskelligt. Vi bruger den hvis vi skal noget og jeg låner den hvis jeg skal noget.
det er jo hans bil. Og han skælder mig altid ud hvis jeg har kørt i den Faktisk. Han mener jeg sviner den til, ødelægger den, ikke passer på den osv. også hvis en af børnene har slæbt  ngoet med ind på motterne. Hvis den lille har sat skoene på sædet. Eller hvis vores hund fælder på sæderne (som nok mest er min hund. Han vil ikke have noget med den at gøre selvom han var med til at sige go for det da jeg købte hende for 5 år siden.)

jeg prøver virkelig at passe på den bil hver gang. Børnene må ikke spise i bilen for far fordi de “sviner”. 
nogle gange når han har været meget sur har han taget nøglerne.  Det er en fin Toyota stationcar.
nå men min mor har så købt ny bil i dag. Hun havde før en Chevrolet Spark. Og hun vil måske give mig den gamle lille bil så jeg har noget at køre i. Dels fordi den er super billig og så kan jeg komme rundt uden at skulle spørge om jeg må låne kærestens bil. 
min kæreste vil ikke lade mig køre i den bil med vores 3 børn fordi hvis vi kørte galt ville ingen overleve pga den er gammel og så lille og ikke super sikker. 
vi har familie en time i bil fra hvor vi bor nu. Og jeg vil gerne køre dertil men det ville han ikke tillade i en Chevrolet spark. 
jeg kan sagtens køre bil og køre ganske fint. 
jeg ved da det er mere sikkert i en stor stationcar men det har jeg ikke råd til. Og nu får jeg nærmest den lille bil foræret i gave. 
hvad ville du gøre ? Hvis min mor vil give mig den? Tage i mod bilen. Køre i den en time til familie med tre børn osv.. hvad er jeres holdning? Skal jeg sige nej fordi den ik er sikker hvis der skete et uheld? 
har brug for jeres meninger. 
billede fra Google af bilen dog i en anden farve. 

I bund og grund er der jo mange spørgsmål i dit oplæg og tænker at det handler om flere ting end lige en bil. Helt ærligt, så giver jeg far ret på nogle punkter ang hundehår på sæderne og spisning i bilen.

jeg har selv hund men den skal så vidt muligt overhovedet ikke sprede sine hår på bilsæderne, ligesom at mad i bilen ikke skal spredes til sæderne

Jeg havde sagt ja tak til bilen, og farvel til 'manden'.

Ville aldrig kunne leve i sådan et forhold, hvor vi ikke er ligeværdige, og har gensidig respekt for hinanden. 

Sikke da en dejlig mor du har, jeg ville sige ja tak til bilen, det er en udmærket bil og ville løse en problem. 
Angående din mand så ville jeg nok overveje, om han virkelig er den rigtige mand at dele livet med.

Jeg havde købt mekanikerbetræk til bilen. Både forsæder og bagsædet. Så havde jeg købt beskyttelse af forsædernes ryglæn også.

Vi er herhjemme også hysteriske med begge biler og de er derfor pakket godt ind indvendig mod snavs, mudder, hundehår, madrester mv. Så prøv at snakke med ham om de foranstaltninger og hør hvad han så siger..

Det lyder ikke rart..

Jeg kan godt forstå hvis din mand ikke bryder sig om hundehår, lige der har jeg også et ømt punkt, men det kan altså løses med fleecetæpper.

Jeg forstår dog overhovedet ikke hvordan en almindelig toyota (altså ikke en uerstattelig oldtimer) kan være udelukkende hans bil når i har tre børn sammen. Du har familie en times kørsel væk. En time det er intet! Vi deles om vores tre biler, en med extra sikkerhed, en mellem og en alm. lille bil. På udlandsture og længere stræk timer vi det, så vi kan tage den store. I hverdagen kører jeg den lille med børnene. Jeg ville miste meget for min mand hvis han begyndte at lave restriktioner på hvornår jeg måtte køre i hvilken. Jeg synes mere det lyder som en måde at kontrollerer din færden på. Mine alarmklokker ringer!