Ensomhedens gru..

Jeg vor i Nordjylland og er lidt af en nørd selv. Du er meget velkommen til at skrive til mig. Jeg mangler selv veninder og er virkelig dårlig ril at få dem.

Anonym skriver:

Hvordan finder man bekendtskaber, når man er hjemmegående og selvtilliden er 0. 

Hej. 
Jeg skriver herinde, da jeg kan være anonym og jeg er faktisk flov over min situtation. Jeg er en 30 år kvinde,sammen boende med min kæreste, som har mit i kufferten som jeg ikke behøver at komme nærmere ind på. 
Jeg er ensom og har været dette de sidste 6 år. Jeg har gået og bildt mig selv ind, at jeg bare var introvert og nød tiden for mig selv, men den seneste tid kan jeg mærke jeg savner nogle at snakke med. 
Don’t get me wrong, jeg nyder at snakke med min kæreste, men vi er også 2 ret forskellige personer med forskellige interesser. 
så begynder jeg at plapre løs om feks Kamera og dets funktioner (et eks som vi snakkede om den anden dag) så vil han hurtigt komme og sige, “Skat, du ved godt det ikke intressere mig, så jeg ender med at ikke lytte når du snakker om de her ting” 

Hvilket jeg udmærket forstår, jeg nyder heller ikke at hører en historie om hvordan han og gutterne fangede den fisk på krogen, og ender helt sikkert i mine egne tanker.  I get the point. 

Jeg har jo bare ikke ret mange historier, jeg kan komme med når jeg går hjemme 24/7. 
Jeg er ikke blevet kontaktet af nogle i 6 år udover min søster når hun mangler penge og min kæreste når han er ude af huset. 

Det gør bare ikke problemet mindre.. Jeg savner stadig nogle at snakke med, lave ting med.. Bare nogle venner. 

Jeg har prøvet mange ting!

-Grupper på facebook

-Bulbjerg 

-meldt mig til kurser (bare for at kommer i nærheden af andre mennesker) 

-startet samtaler med random mennesker (dog blev det primært til 1-2 sætninger, inden det blev akavet) 

Hvor kan jeg som hjemmegående (intet job i nærmeste fremtid, ej heller studie, selvom dette ville være det ultimative løsning) finde venner? 

Hvad kan jeg gøre? Jeg er efterhånden på grådens rand. 

 

Hvad er dine interesser? Måske meget godt at starte der... 

Unicorn1 skriver:

Nu ved jeg ikke, om du kan holde til det, men evt. noget holdsport eller fitness World med holdtræning? 

Og hvorfor gik det ikke med de kurser, du meldte dig til? 

Hvad med din kæreste - har han ikke nogle venner, der har kærester, som I kan mødes med? Sådan har jeg fået en veninde

Jeg kan godt holde til fitness, men må ærligt indrømme, det er ikke min interesse. 
Jeg elsker naturen og kan gå i timevis i skoven og tage billeder, så motion får jeg nok af 

Jo, min kærestes kammerater har kærester, og dem snakker jeg også med når vi nu engang er sammen. 
Men vi er laaaangt fra, at blive veninder. 
Vi er jo kommet i en alder, hvor de fleste har børn. Små børn. 
Min kæreste og jeg har selv prøvet i nogle år, men lagde det på hylden i starten af året, da det påvirkede os for meget, pga det ikke lykkedes. På min 31 årig fødselsdag er vi blevet enige om, at vi tager snakken der om vi vil igennem fertilitetsbehandling. 

Så det gør også at jeg ikke har noget tilfældes med de fleste i vores omgangskreds, da det er børnene og familie som fylder en del (forståeligt) 

De kurser som jeg var på, lærte jeg meget. Men der var næsten ingen på min alder. Enten var de i start 20’erne, eller så var de i 50+. Ikke alder er et problem for mig i et venskab, men det er bare lidt sværere at navigere i 

Anonym skriver:

Jeg kan godt holde til fitness, men må ærligt indrømme, det er ikke min interesse. 
Jeg elsker naturen og kan gå i timevis i skoven og tage billeder, så motion får jeg nok af 

 

Jo, min kærestes kammerater har kærester, og dem snakker jeg også med når vi nu engang er sammen. 
Men vi er laaaangt fra, at blive veninder. 
Vi er jo kommet i en alder, hvor de fleste har børn. Små børn. 
Min kæreste og jeg har selv prøvet i nogle år, men lagde det på hylden i starten af året, da det påvirkede os for meget, pga det ikke lykkedes. På min 31 årig fødselsdag er vi blevet enige om, at vi tager snakken der om vi vil igennem fertilitetsbehandling. 

Så det gør også at jeg ikke har noget tilfældes med de fleste i vores omgangskreds, da det er børnene og familie som fylder en del (forståeligt) 

De kurser som jeg var på, lærte jeg meget. Men der var næsten ingen på min alder. Enten var de i start 20’erne, eller så var de i 50+. Ikke alder er et problem for mig i et venskab, men det er bare lidt sværere at navigere i 

 

Men hvad med sådan noget som badminton eller noget? Altså hvor du ikke gør det for træningens skyld men det sociale.. 

Ellers lav en gruppe på FB for natur- og kameraelskere, hvor I laver gruppe-gåture? Det tager måske lidt tid at få en gruppe, men du kan jo lave nogle debatter om det herinde, hvor du linker til din gruppe, og så kan det jo være, at der bliver sat skub i tingene.. 

Jeg tænker frivilligt arbejde eller foreninger ... hvilken landsdel bor du i? (Har ikke læst alle svar)

Anonym skriver:

Hvordan finder man bekendtskaber, når man er hjemmegående og selvtilliden er 0. 

Hej. 
Jeg skriver herinde, da jeg kan være anonym og jeg er faktisk flov over min situtation. Jeg er en 30 år kvinde,sammen boende med min kæreste, som har mit i kufferten som jeg ikke behøver at komme nærmere ind på. 
Jeg er ensom og har været dette de sidste 6 år. Jeg har gået og bildt mig selv ind, at jeg bare var introvert og nød tiden for mig selv, men den seneste tid kan jeg mærke jeg savner nogle at snakke med. 
Don’t get me wrong, jeg nyder at snakke med min kæreste, men vi er også 2 ret forskellige personer med forskellige interesser. 
så begynder jeg at plapre løs om feks Kamera og dets funktioner (et eks som vi snakkede om den anden dag) så vil han hurtigt komme og sige, “Skat, du ved godt det ikke intressere mig, så jeg ender med at ikke lytte når du snakker om de her ting” 

Hvilket jeg udmærket forstår, jeg nyder heller ikke at hører en historie om hvordan han og gutterne fangede den fisk på krogen, og ender helt sikkert i mine egne tanker.  I get the point. 

Jeg har jo bare ikke ret mange historier, jeg kan komme med når jeg går hjemme 24/7. 
Jeg er ikke blevet kontaktet af nogle i 6 år udover min søster når hun mangler penge og min kæreste når han er ude af huset. 

Det gør bare ikke problemet mindre.. Jeg savner stadig nogle at snakke med, lave ting med.. Bare nogle venner. 

Jeg har prøvet mange ting!

-Grupper på facebook

-Bulbjerg 

-meldt mig til kurser (bare for at kommer i nærheden af andre mennesker) 

-startet samtaler med random mennesker (dog blev det primært til 1-2 sætninger, inden det blev akavet) 

Hvor kan jeg som hjemmegående (intet job i nærmeste fremtid, ej heller studie, selvom dette ville være det ultimative løsning) finde venner? 

Hvad kan jeg gøre? Jeg er efterhånden på grådens rand. 

 

Kan du skrive på PB til mig, om hvorfor du er førtidspensionist og hvor du bor helt præcist? Altså hvis du har lyst. 

Da noget af det du skriver kan jeg se mig selv i.

Jeg tænker også, at frivilligt arbejdeg odt - der er mange sociale grupper, som gavn af flere frivillige. Fx DFUNK, som har aktiviteter, madlavningsaftener osv, oghvor man må være til man er 32 (mener jeg) men derefter kan blive seniormedlem. Eller evt red barnet eller andre steder, hvor frivillige sammen arrangerer aktiviteter for andre (som de også selv deltager i). Der er stor glæde og fællesskabsfølelse i at arrangere aktiviteter, hvor man går sammen om "et højere formål", og det er meget nemmere at finde ind til hinanden, når man allerede fra start har en aktivitet eller et mål at være fælles om