Venskab med stor aldersforskel

Jeg ved ikke om det er et underligt spørgsmål. Men det er bare fordi jeg aldrig har haft det store held med venner. Jeg har svært ved at finde nogen, jeg har kemi med, og jeg har svært ved at føle tillid til folk og åbne mig. 

I midlertidig har jeg lært en kvinde at kende, som jeg kan mærke er begyndt at have en særlig plads i mit hjerte, at jeg holder af hende. Skæbnen vil, at hun faktisk også virkelig godt kan lide mig. Det har hun sagt direkte, så det er der ikke så meget tvivl om. Hun har sagt, at hun er rigtig glad for, jeg er kommet ind i hendes liv osv. Vi taler en del sammen, også om sårbare og personlige emner, og jeg synes vi har en god kemi. 

Sagen er den at hun er 16 år ældre end mig. Jeg er i start 30erne og hun i slut 40erne. Havde jeg ikke vidst det, havde jeg aldrig gættet det. Ikke at man kan generalisere omkring hvordan man er, når man nærmer sig 50, men hun er enormt ungdommelig af sind og interesser, og idet at jeg på samme tid altid har været lidt en gammel sjæl og relateret bedst til folk ældre end hinanden, så er det som om vi ligesom mødes på midten i et super match.

Men ville I være betænkelig I et venskab med så stort aldersspænd? Vi kommer jo ikke uden om, at hun har meget mere livserfaring end mig, og der kan jeg godt mærke en anden visdom, og da kan jeg bekymre mig om det ville blive en ulige relation. Omvendt føler jeg også, at hun får noget ud af mig den anden vej.

Hvad er jeres tanker og erfaringer? 

Anonym skriver:

Jeg ved ikke om det er et underligt spørgsmål. Men det er bare fordi jeg aldrig har haft det store held med venner. Jeg har svært ved at finde nogen, jeg har kemi med, og jeg har svært ved at føle tillid til folk og åbne mig. 

I midlertidig har jeg lært en kvinde at kende, som jeg kan mærke er begyndt at have en særlig plads i mit hjerte, at jeg holder af hende. Skæbnen vil, at hun faktisk også virkelig godt kan lide mig. Det har hun sagt direkte, så det er der ikke så meget tvivl om. Hun har sagt, at hun er rigtig glad for, jeg er kommet ind i hendes liv osv. Vi taler en del sammen, også om sårbare og personlige emner, og jeg synes vi har en god kemi. 

Sagen er den at hun er 16 år ældre end mig. Jeg er i start 30erne og hun i slut 40erne. Havde jeg ikke vidst det, havde jeg aldrig gættet det. Ikke at man kan generalisere omkring hvordan man er, når man nærmer sig 50, men hun er enormt ungdommelig af sind og interesser, og idet at jeg på samme tid altid har været lidt en gammel sjæl og relateret bedst til folk ældre end hinanden, så er det som om vi ligesom mødes på midten i et super match.

Men ville I være betænkelig I et venskab med så stort aldersspænd? Vi kommer jo ikke uden om, at hun har meget mere livserfaring end mig, og der kan jeg godt mærke en anden visdom, og da kan jeg bekymre mig om det ville blive en ulige relation. Omvendt føler jeg også, at hun får noget ud af mig den anden vej.

Hvad er jeres tanker og erfaringer? 

Altså alder bør ikke forhindre hvis i har det godt sammen. Så lad vær med at tænke på at hun er ældre, men at du har fået en god veninde. Det er vist omkring 16 år mellem min søster og hendes super gode veninde. Og jeg hører om mange med venner i alle aldre. 

Man behøver ikke være jævnaldrende for at være gode venner. Interesser, god kemi og sådan er det vigtigste. 

Så glem jeres alder og nyd dit nye venskab����

Jeg er på alder med din nye veninde. En af mine allernærmeste venner og mest fortrolige er en mand på min mors alder - 75. Min mand og jeg er en del af en “venneflok”, hvor vi er 20-25 år yngre end de andre. Og så har jeg selvfølgelig jævnaldrende venner og veninder, men også et par stykker, der er midt i 30’erne. 

Jeg ser INGEN problemer i dette - overhovedet. I mine øjne er det ikke alderen, der har noget at sige, når voksne mennesker svinger godt sammen - vi er jo netop allesammen voksne, og den 25-årige kan være mere moden end den 40-årige. 
Livsfaser er også individuelle. I førnævnte venneflok er to af mændene skilt for anden gang og “fjanter rundt” på dates og bliver stormende forelskede gang på gang, mens min mand og jeg nærmer os sølvbryllup - noget, de to næppe vil opleve. 

Jeg tror, du “overtænker”. Nyd da din nye veninde. 

Anonym skriver:

Jeg ved ikke om det er et underligt spørgsmål. Men det er bare fordi jeg aldrig har haft det store held med venner. Jeg har svært ved at finde nogen, jeg har kemi med, og jeg har svært ved at føle tillid til folk og åbne mig. 

I midlertidig har jeg lært en kvinde at kende, som jeg kan mærke er begyndt at have en særlig plads i mit hjerte, at jeg holder af hende. Skæbnen vil, at hun faktisk også virkelig godt kan lide mig. Det har hun sagt direkte, så det er der ikke så meget tvivl om. Hun har sagt, at hun er rigtig glad for, jeg er kommet ind i hendes liv osv. Vi taler en del sammen, også om sårbare og personlige emner, og jeg synes vi har en god kemi. 

Sagen er den at hun er 16 år ældre end mig. Jeg er i start 30erne og hun i slut 40erne. Havde jeg ikke vidst det, havde jeg aldrig gættet det. Ikke at man kan generalisere omkring hvordan man er, når man nærmer sig 50, men hun er enormt ungdommelig af sind og interesser, og idet at jeg på samme tid altid har været lidt en gammel sjæl og relateret bedst til folk ældre end hinanden, så er det som om vi ligesom mødes på midten i et super match.

Men ville I være betænkelig I et venskab med så stort aldersspænd? Vi kommer jo ikke uden om, at hun har meget mere livserfaring end mig, og der kan jeg godt mærke en anden visdom, og da kan jeg bekymre mig om det ville blive en ulige relation. Omvendt føler jeg også, at hun får noget ud af mig den anden vej.

Hvad er jeres tanker og erfaringer? 

Nogen gange er det af en part har lidt mere livserfaring rigtig godt for den anden  Jeg har i perioder haft veninder som var mellem 8 og 10 år ældre end mig, de har været nogen rigtig gode veninder 

Vores veje gik forskelligt og i dag har vi mistet kontakten, vi voksede simpelthen fra hinanden. Jeg er dog slet ikke i tvivl om at vore venskab, har betydet noget rigtig godt for mig.

Min mand er 15 år ældre end mig - det er mange af mine veninder også

Anonym skriver:

Jeg ved ikke om det er et underligt spørgsmål. Men det er bare fordi jeg aldrig har haft det store held med venner. Jeg har svært ved at finde nogen, jeg har kemi med, og jeg har svært ved at føle tillid til folk og åbne mig. 

I midlertidig har jeg lært en kvinde at kende, som jeg kan mærke er begyndt at have en særlig plads i mit hjerte, at jeg holder af hende. Skæbnen vil, at hun faktisk også virkelig godt kan lide mig. Det har hun sagt direkte, så det er der ikke så meget tvivl om. Hun har sagt, at hun er rigtig glad for, jeg er kommet ind i hendes liv osv. Vi taler en del sammen, også om sårbare og personlige emner, og jeg synes vi har en god kemi. 

Sagen er den at hun er 16 år ældre end mig. Jeg er i start 30erne og hun i slut 40erne. Havde jeg ikke vidst det, havde jeg aldrig gættet det. Ikke at man kan generalisere omkring hvordan man er, når man nærmer sig 50, men hun er enormt ungdommelig af sind og interesser, og idet at jeg på samme tid altid har været lidt en gammel sjæl og relateret bedst til folk ældre end hinanden, så er det som om vi ligesom mødes på midten i et super match.

Men ville I være betænkelig I et venskab med så stort aldersspænd? Vi kommer jo ikke uden om, at hun har meget mere livserfaring end mig, og der kan jeg godt mærke en anden visdom, og da kan jeg bekymre mig om det ville blive en ulige relation. Omvendt føler jeg også, at hun får noget ud af mig den anden vej.

Hvad er jeres tanker og erfaringer? 

Altså jeg er 32 og min tætteste veninde er 52  

Så for mig betyder alder ingenting.. 

Jeg har en håndfuld veninder (kollegaer - både tidligere og nuværende) på 65, 62, 60, 54 også er der mig på 37. 
vi har det fantastisk både sammen alle sammen og hver især. 
så det ser jeg ikke noget galt i

Anonym skriver:

Jeg ved ikke om det er et underligt spørgsmål. Men det er bare fordi jeg aldrig har haft det store held med venner. Jeg har svært ved at finde nogen, jeg har kemi med, og jeg har svært ved at føle tillid til folk og åbne mig. 

I midlertidig har jeg lært en kvinde at kende, som jeg kan mærke er begyndt at have en særlig plads i mit hjerte, at jeg holder af hende. Skæbnen vil, at hun faktisk også virkelig godt kan lide mig. Det har hun sagt direkte, så det er der ikke så meget tvivl om. Hun har sagt, at hun er rigtig glad for, jeg er kommet ind i hendes liv osv. Vi taler en del sammen, også om sårbare og personlige emner, og jeg synes vi har en god kemi. 

Sagen er den at hun er 16 år ældre end mig. Jeg er i start 30erne og hun i slut 40erne. Havde jeg ikke vidst det, havde jeg aldrig gættet det. Ikke at man kan generalisere omkring hvordan man er, når man nærmer sig 50, men hun er enormt ungdommelig af sind og interesser, og idet at jeg på samme tid altid har været lidt en gammel sjæl og relateret bedst til folk ældre end hinanden, så er det som om vi ligesom mødes på midten i et super match.

Men ville I være betænkelig I et venskab med så stort aldersspænd? Vi kommer jo ikke uden om, at hun har meget mere livserfaring end mig, og der kan jeg godt mærke en anden visdom, og da kan jeg bekymre mig om det ville blive en ulige relation. Omvendt føler jeg også, at hun får noget ud af mig den anden vej.

Hvad er jeres tanker og erfaringer? 

Jeg er 35 og min bedste veninde er 47. Vi fungerer super godt sammen. Har en mandlig kammerat som jeg også er tæt med. Han er 50 år og min bedste ven er 43. 
så kort sagt. Nej jeg har ingen betænkeligheder med stor aldersforskel 

Mine 2 tætteste veninder er hhv 16 år yngre og 18 år ældre end mig.