Kan mænd og kvinder være venner?

Chihiroo skriver:

Jeg har et spørgsmål til dem, der stemmer nej: jeg er biseksuel, kan jeg så slet ikke “kun” være venner med nogen som helst? 

Jeg er hetero og ville finde det morsomt hvis du gjorde tilnærmelser, du ville jo ikke opnå andet end akavet stemning.

Jeg har aldrig haft en mandlig ven, som ikke udmundede i seksuelle undertoner, flirt eller sex. 

Fortvivlet skriver:

Ja, selvfølgelig, men dog tænker jeg det er en anden debat du er ude i.

Jeg ville heller ikke bryde mig om at min kæreste havde veninder han så i tosomhed, hvis det var en del af en gruppe var det mere okay, eller hvis jeg var en del af det (men her er vi også efterhånden så gamle og har været så længe sammen at dine venner er mine venner ) 

Altså nu har jeg jo stemt nej.. For når jeg tænker venner, så tænker jeg, at man nemlig også ses uden partner.. Altså den der tosomhed.. Og det ville jeg nemlig heller ikke bryde mig om.. Min kæreste må gerne være "venner" med min veninde/fælles veninder, men så betegner jeg det også mere som bekendtskab, hvis man ikke kan/vil ses ved tosomhed

Unicorn1 skriver:

Altså nu har jeg jo stemt nej.. For når jeg tænker venner, så tænker jeg, at man nemlig også ses uden partner.. Altså den der tosomhed.. Og det ville jeg nemlig heller ikke bryde mig om.. Min kæreste må gerne være "venner" med min veninde/fælles veninder, men så betegner jeg det også mere som bekendtskab, hvis man ikke kan/vil ses ved tosomhed

Så man kan ikke være venner/veninder, hvis man kun ses gruppevis?

Jeg spørger tit mine børn i skolen: kan piger og drenge lege sammen, og bliver så glad når flertallet ligger forundret på mig og siger ja.

Man kan være ven med dem, som man svinger med uafhængig af køn. Jeg har venner af begge køn, jeg har arbejdskammerater af begge køn, og heldigvis har jeg en mand, der har tillid til mig og ved, at jeg ofte har det sjovest med mennesker med et y kromosom og synes det er helt okay. 

En ven, hvad er det? En man stoler på, en man ved har ens ryg, en som man kan dele nogle af de inderste tanker med, en man er helt tryg ved - en ven er for mig ikke defineret af køn, men af følelsen. 

Fortvivlet skriver:

Så man kan ikke være venner/veninder, hvis man kun ses gruppevis?

Ikke ifølge mig nej...Helt fint hvis du synes det.. Men nej jeg ser et venskab som et forhold mellem to personer, hvor man kan være dybe med hinanden, og fortælle hinanden meget personlige ting.. Selvom jeg ikke lyver for min kæreste eller holder noget hemmeligt, så ville jeg ikke kunne have et venskab med en person, hvis han SKULLE være der hver gang, for så kan hverken jeg eller vennen/veninden krænge vores hjerter ud over fx vores partnere eller noget.. 

Jeg har en veninde gennem omkring 10 år.. Hvis min kæreste skulle være med, når vi mødtes/være en del af vores samtale hver gang, så havde jeg ikke følt den der dybe og tætte forbindelse med hende, og havde derfor ikke anset hende som min veninde.. Så havde hun nærmere været en bekendt, for så ville vores forhold være ret overfladisk, fordi det ikke var ALT, vi ville kunne snakke om (og snakke om på samme måde, når han sad lige ved siden af).. 

Nu citerede jeg bare dig, fordi du egentlig beskrev din version af et venskab meget godt, og ja så bare for at vise andre, at jeg ser det på en anden måde, så ville jeg lige holde det op mod dit svar.. Var ikke fordi jeg ville sige, at du er forkert på den 

Selvfølgelig kan man være venner med en af det andet køn (/samme køn hvis man er homoseksuel). Andet er jo det samme som at sige, at alle relationer er potentielle seksuelle relationer? Synes det er helt off. 

har både mandlige og kvindelige venskaber og også som jeg ses alene med, og det har min mand også. 

Ja det kan de da.. 

min bedste ven er en mand - som jeg kan snakke med om alt, min kære mand kender ham så også.. 

har faktisk altid næsten kun haft drengevenner, da jeg ikke kan med så mange piger - ved ikke hvad det er der sker, men det holder bare ikke..

Unicorn1 skriver:

Ikke ifølge mig nej...Helt fint hvis du synes det.. Men nej jeg ser et venskab som et forhold mellem to personer, hvor man kan være dybe med hinanden, og fortælle hinanden meget personlige ting.. Selvom jeg ikke lyver for min kæreste eller holder noget hemmeligt, så ville jeg ikke kunne have et venskab med en person, hvis han SKULLE være der hver gang, for så kan hverken jeg eller vennen/veninden krænge vores hjerter ud over fx vores partnere eller noget.. 

Jeg har en veninde gennem omkring 10 år.. Hvis min kæreste skulle være med, når vi mødtes/være en del af vores samtale hver gang, så havde jeg ikke følt den der dybe og tætte forbindelse med hende, og havde derfor ikke anset hende som min veninde.. Så havde hun nærmere været en bekendt, for så ville vores forhold være ret overfladisk, fordi det ikke var ALT, vi ville kunne snakke om (og snakke om på samme måde, når han sad lige ved siden af).. 

Nu citerede jeg bare dig, fordi du egentlig beskrev din version af et venskab meget godt, og ja så bare for at vise andre, at jeg ser det på en anden måde, så ville jeg lige holde det op mod dit svar.. Var ikke fordi jeg ville sige, at du er forkert på den 

Men man kan da sagtens være dybe med hinanden i en gruppe og vise følelser 

Jeg har personligt ikke nogen hemmeligheder for min kæreste og jeg fortæller ham alt, så der ville ikke være noget han ikke vidste hvis han var i gruppen , ønsker ikke at sidde og bagtale ham, hvorfor skulle jeg det? - Så burde man vel hellere tage stilling til om det skulle være os.

Det er fint det er sådan du ser det, men for mig giver der ingen mening

Anonym skriver:

Jeg er hetero og ville finde det morsomt hvis du gjorde tilnærmelser, du ville jo ikke opnå andet end akavet stemning.

Jeg har aldrig haft en mandlig ven, som ikke udmundede i seksuelle undertoner, flirt eller sex. 

Det er jo ikke dét, jeg siger? På trods af at jeg er biseksuel, har jeg faktisk ikke lyst til at have seksuelle eller romantiske relationer med alt og alle - majoriteten af mennesker, jeg møder, faktisk. Jeg prøvede bare at pointere, at fordi NOGLE ikke kan have en relation med en potentiel mage (udelukkende baseret på køn), betyder det ikke, at ALLE har samme oplevelse/erfaring.

@Fortvivlet: jeg argumenterer i ovenstående, hvorfor det er relevant. Jeg tænker også, det er vigtigt at differentiere imellem, om hvorvidt (hetero-) mænd og kvinder KAN have et venskab uden seksuelle/romantiske undertoner; og om de BURDE/MÅ have et venskab, når de er i et monogamt forhold. Hvis en person har samme erfaring som Anonym (fra ovenstående), mener jeg, det er berettiget at man som partner ikke ønsker, at personen har sådanne venskaber. Men hvis en person har samme erfaring som mig, mener jeg ikke, at dette er berettiget, og at problematikken bunder i jalousi hos parteren fremfor en reel risiko for utroskab - og så skal der jo en helt anden løsning på bordet.

Anonym skriver:

Hvad mener du? 

Jeg er blevet gode venner med én af mit studie. Men min mand er grøn af jalousi, og nu føler jeg sku mig liiiidt forkert på den 

an kan sagtens have venner af begge køn. Hvis det er en du virkelig gerne vil bevare venskabet med så invitere ham hjem til aftensmad så din mand kan møde ham og lære ham at kende. På den måde viser du at du ikke skjuler noget og et møde kan måske får din mand til at slappe lidt mere af i det.