Kan mænd og kvinder være venner?

Hvad mener du? 

Jeg er blevet gode venner med én af mit studie. Men min mand er grøn af jalousi, og nu føler jeg sku mig liiiidt forkert på den 

Anonym skriver:

Hvad mener du? 

Jeg er blevet gode venner med én af mit studie. Men min mand er grøn af jalousi, og nu føler jeg sku mig liiiidt forkert på den 

Jeg har altid haft venner af begge køn. Og det samme har min mand. 

Men jeg ville aldrig risikerer mit ægteskab for et nyt venskab hvis det skabte problemer 

Ja, mænd og kvinder kan godt være venner.

Jeg har to rigtig gode mandlige venner. 

Kunne du evt. lade din kæreste møde din nye ven ? 

Min bedste ven er en mand. Vi har kendt hinanden sådan cirka altid og har faktisk i en periode næste boet på min sofa. Det var så også min kærestes, da vi lige var flyttet sammen. Jeg elsker den mand 

Lad da din mand møde din nye ven. 

Hmm er squ lidt i tvivl.. Altså jeg har personligt aldrig oplevet at have et venskab med en (single) mand, uden der var nogle følelser/seksuelle undertoner/flirt/kemi fra enten mig selv eller fyren.. 

Og min kærestes tidligere veninder (selvom de alle var optagede) flirtede også med ham, og da begge parter var single, var der tale om forhold.. 

Så hverken jeg eller min kæreste har oplevet at have en ven af modsatte køn, uden der er opstået noget..

Så jeg forstår egentlig godt din mand

Altså - det kan man jo sagtens? Det handler jo om intentionerne om at været i det forhold, man selv er i :-) 

Spille med totalt åbne kort. 

Jeg har altid haft drengevenner - så er det perioder, hvor jeg har set dem meget. Og i andre slet ikke. Men min mand har altid vetoret - det har han i øvrigt uanset køn. Hvis han føler sig utryg, så er det min opgave at gøre ham tryg. 

Jeg har drengevenner, jeg har været “bollevenner” med og drenge venner, hvor jeg kan sige, at jeg aldrig ønskede noget seksuelt.

Min mand har fået en god veninde fra arbejdet. Jævnaldrende, kvik og køn.  
Hun er helt klart sød, og jeg kan godt lide hende. Jeg har en god fornemmelse af deres forhold. Det er fint for mig. De ses både med og uden mig.Så længe jeg har vetoret, eller kan bede han gøre mig tryg, så er jeg fint med på den. 

Og selv hvis han synes hun er lækker, så er det cool med mig. Så længe han altid vælger mig. Og han er åben, hvis han bliver oprigtig interesseret. 

Jeg tror på (også ud fra min egen erfaring), at åbenhed er bedre - for så kan jeg selv følge med i situationen og sige til eller fra. Det kan jeg ikke, hvis jeg ikke gade høre/måtte høre om hende.

Der var en anden kvinde på hans arbejde. Hende var jeg ikke okay med. Hun var intimiderende i forhold til ham og jeg. Så der bad jeg ham om at finde ud af, hvor meget det venskab betød. For hun var faktisk ubehagelig. 

Anonym skriver:

Hvad mener du? 

Jeg er blevet gode venner med én af mit studie. Men min mand er grøn af jalousi, og nu føler jeg sku mig liiiidt forkert på den 

Jeg har primært drengevenner. Min bedste ven er en mand. Og der har aldrig og kommer aldrig til at være noget mellem os vi er som bror og søster. Jeg hænger sågar ud med hans nye kæreste selvom han ikke er med. 

Jeg har altid haft flest drengevenner og har valgt at uddanne mig i en mandsdomineret branche fordi det er der jeg befinder mig bedst - der er ikke så meget pis  

Min kæreste kan også være jaloux, især ved nye mandlige bekendtskaber som da jeg startede studie og fik en del nye venner, aller tættest til en af gutterne. Men så må man afmystificere det! Inviter din kæreste med ud og få den fredags øl sammen med din studiekammerat eller lign. Lad dem møde hinanden så din kæreste kan se at i bare har det fedt sammen uden noget underliggende halløj og du ikke har noget at skjule.  

Mine bedste venner er fyre. Den ene gennem 16år, den anden gennem 2,5år.  

Jeg har et spørgsmål til dem, der stemmer nej: jeg er biseksuel, kan jeg så slet ikke “kun” være venner med nogen som helst? 

Ja, selvfølgelig, men dog tænker jeg det er en anden debat du er ude i.

Jeg ville heller ikke bryde mig om at min kæreste havde veninder han så i tosomhed, hvis det var en del af en gruppe var det mere okay, eller hvis jeg var en del af det (men her er vi også efterhånden så gamle og har været så længe sammen at dine venner er mine venner )