Hjælp! Søger råd!

Lad os lige slå fast - nej man kigger ikke i sin kærestes tlf., det ved jeg godt! Og jeg har også dårlig samvittighed. Men sagen er at jeg fandt noget, som virkelig kom bag på mig! Havde slet ikke set den komme... 

Det viser sig at min kæreste sniffer kokain på hans byture med hans kammerater  Manden som altid “har taget afstand” fra sådan noget. Jeg er i chok både fordi at jeg føler det er et kæmpe tillidsbrud, samt i chok over at HAN gør det. Han er jo slet ikke “typen” 

 Kan se at det ikke er et enkelt tilfælde. Sidste gang var for et par måneder siden, og før det - kun 3 måneder efter vores datters fødsel. Hvis jeg går længere tilbage i tråden, har det stået på før vi mødte hinanden for 2 år siden. 

Så altså ud fra tråden er der gået alt fra 2 - 6 måneder i mellem. Han render ikke i byen konstant.

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. I min verden er stoffer et no-go! Især når man har børn. OGSÅ selvom det ikke sker når man er sammen med børnene. Jeg er meget modstander af stoffer i det hele taget. Nu bliver jeg nok nødt til at afsløre mig selv 

Hvad havde I gjort??

Anonym skriver:

Lad os lige slå fast - nej man kigger ikke i sin kærestes tlf., det ved jeg godt! Og jeg har også dårlig samvittighed. Men sagen er at jeg fandt noget, som virkelig kom bag på mig! Havde slet ikke set den komme... 

Det viser sig at min kæreste sniffer kokain på hans byture med hans kammerater  Manden som altid “har taget afstand” fra sådan noget. Jeg er i chok både fordi at jeg føler det er et kæmpe tillidsbrud, samt i chok over at HAN gør det. Han er jo slet ikke “typen” 

 Kan se at det ikke er et enkelt tilfælde. Sidste gang var for et par måneder siden, og før det - kun 3 måneder efter vores datters fødsel. Hvis jeg går længere tilbage i tråden, har det stået på før vi mødte hinanden for 2 år siden. 

Så altså ud fra tråden er der gået alt fra 2 - 6 måneder i mellem. Han render ikke i byen konstant.

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. I min verden er stoffer et no-go! Især når man har børn. OGSÅ selvom det ikke sker når man er sammen med børnene. Jeg er meget modstander af stoffer i det hele taget. Nu bliver jeg nok nødt til at afsløre mig selv 

Hvad havde I gjort??

Jeg havde taget en alvorlig snak med ham om det, hvor jeg jo så også havde afsløret mig selv.. Men det er stadig langt værre at tage stoffer bag partnerens ryg end at kigge i partnerens telefon 

Jeg havde også snakket med ham med det samme. Men er faktisk ikke sikker på, at jeg kunne blive sammen med en, der tig sådanne valg

Jeg havde også taget en snak med ham. Erkendt at jeg havde været dum og kigget i hans telefon, ikke brugt energi på at forsvare det. Og så fokusere samtalen på det jeg havde fundet om kokainen. 

Og så høre hvad han har sige om det. Man kan sige, du ved jo han har gjort det. Og det er ikke bare noget der er sket en enkelt gang eller to. Så spørgsmålet er om han er indstillet på at stoppe. En anden ting er, at han i flere år har holdt det hemmeligt for dig, hvilket jeg synes er en ret stor ting. Det er jo et stort tillidsbrud.

Men som sagt, start med at lægge kortene på bordet. Og høre hvad han har at sige. Hvis han gik i forsvarsposition eller prøvede at slå det hen som noget ubetydeligt, ville jeg nok sige, at jeg havde brug for at tænke over tingene, om jeg ville kunne fortsætte med at være sammen med ham og om I skal finde ud af at komme videre sammen, eller om det er slut. Og så evt tage hjem til en veninde/familie i et par dage så han ved det er alvor.

Derefter ville jeg tage endnu en snak med ham og finde ud af om han var indstillet på at stoppe og på at arbejde med at få tilliden tilbage.

I forvejen lyder til at tilliden mellem jer ikke var super, siden du snagede i hans ting... Hvis jeg må spørge, hvorfor kiggede du så i hans telefon? Havde du en mistanke? 

Kir skriver:

Jeg havde også taget en snak med ham. Erkendt at jeg havde været dum og kigget i hans telefon, ikke brugt energi på at forsvare det. Og så fokusere samtalen på det jeg havde fundet om kokainen. 

Og så høre hvad han har sige om det. Man kan sige, du ved jo han har gjort det. Og det er ikke bare noget der er sket en enkelt gang eller to. Så spørgsmålet er om han er indstillet på at stoppe. En anden ting er, at han i flere år har holdt det hemmeligt for dig, hvilket jeg synes er en ret stor ting. Det er jo et stort tillidsbrud.

Men som sagt, start med at lægge kortene på bordet. Og høre hvad han har at sige. Hvis han gik i forsvarsposition eller prøvede at slå det hen som noget ubetydeligt, ville jeg nok sige, at jeg havde brug for at tænke over tingene, om jeg ville kunne fortsætte med at være sammen med ham og om I skal finde ud af at komme videre sammen, eller om det er slut. Og så evt tage hjem til en veninde/familie i et par dage så han ved det er alvor.

Derefter ville jeg tage endnu en snak med ham og finde ud af om han var indstillet på at stoppe og på at arbejde med at få tilliden tilbage.

I forvejen lyder til at tilliden mellem jer ikke var super, siden du snagede i hans ting... Hvis jeg må spørge, hvorfor kiggede du så i hans telefon? Havde du en mistanke? 

Jeg havde ingen mistanke om stoffer overhovedet! Var slet ikke derfor at jeg kiggede i hans tlf. Var meget overrasket over at det var dét jeg ville finde. Hvorfor jeg kiggede i hans tlf.? Fordi jeg er dum. Har ingen forklaring. Der har længe været udfordringer i vores parforhold, og ja. Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg gjorde det. Nu fortryder jeg det også ret meget, men sket er sket. Føler mig ret flov. Omvendt havde jeg ikke haft den viden som jeg nu har. 

Jeg havde konfronteret ham med det og spurgt indtil hvor omfattende det er. Også fulgt min mavefornemmelse. Hvis det kun er byen et par gange om året. Så ville jeg ikke have noget problem med det. Men ville have et problem med at han følte trang til at lyve for mig omkring det. 

er ikk selv tilhænger af stoffer. Men blander mig generelt ikke i andres valg på det punkt. Så længe det ikk er noget jeg skal være en del af. Ment på den måde at jeg ikk vil rører det eller mærke påvirkelsen. Altså hvis der var ændret adfærd. 

Også ville jeg gøre 1000% klart at hvis jeg fandt det mindste kokain, om det så bare var en tom bag i vores hjem. Så ville han ryge ud på røv og albuer da det så netop er at inddrage mig i det 

Anonym skriver:

Jeg havde ingen mistanke om stoffer overhovedet! Var slet ikke derfor at jeg kiggede i hans tlf. Var meget overrasket over at det var dét jeg ville finde. Hvorfor jeg kiggede i hans tlf.? Fordi jeg er dum. Har ingen forklaring. Der har længe været udfordringer i vores parforhold, og ja. Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg gjorde det. Nu fortryder jeg det også ret meget, men sket er sket. Føler mig ret flov. Omvendt havde jeg ikke haft den viden som jeg nu har. 

Det giver mening hvis I har haft lidt udfordringer... Jeg dømmer ikke, tror vi alle på et tidspunkt har gjort noget lignende... Jeg synes at man skal respektere andre folks private sager, men i det her tilfælde synes jeg faktisk du er undskyldt da han jo har holdt noget ret afgørende hemmeligt for dig. 

Jeg havde konfronteret ham, og bag efter smidt ham ud. 

Stoffer kan i min verden aldrig accepteres. 

Min tanke er hvad lyver han ellers om. 

Altså hvis jeg havde et behov for at kigge i min kærestes telefon, så er det for mig tegn på at forholdet er slut og der ingen tillid er tilbage og hvis min kæreste kiggede i min telefon var meget blevet rasende og smidt ham ud på sekundet synes virkelig det er et no go. 

når det så er sagt ville jeg under ingen omstændigheder være sammen med en mand der tog stoffer, slet ikke når man har børn...

Slet ikke for at forsvare ham! Stoffer er heller ikke noget der har en plads i mit liv.

Men gad vide om det ikke er starter som en lille “hvid løgn”? Hvis det var noget han har brugt før i mødte hinanden, har han måske bare valgt at fortie det fordi han ikke er så stolt af det eller måske har du givet udtryk for din holdning og han har ikke ville ødelægge noget i jeres nye forhold. 
Jeg synes det er lidt voldsomt at tænke at man ikke kan være sammen med en mand og bryde en familie op, fordi han har taget en dårlig Beslutning nogle gange om året. 
Jeg synes du skal snakke med ham om det. Vær nysgerrig på hvorfor han har holdt det hemmelig for dig og hvad han synes det giver ham, siden han ikke er stoppet efter i er blevet en familie. 

Hvis det var mig ville det ikke være en dealbreaker. Men jeg ville nægte at have min mand i hjemmet der var på stoffer! Så hvis det var min mand, og hvis han ikke ønskede at undvære den bytur hvor der engang imellem blev taget kokain, ville jeg bede ham om at sove et andet sted, så jeg var sikker på at jeg ikke fik en skæv mand hjem il vores børn. 

Vi har alle sammen forskellige Grænser og hvis du kan mærke at det kan du ikke leve med, bliver du selvfølgelig nød til at stille ham et ultimatum og måske har han heller ikke noget problem for ham at undvære! Så tag snakken med ham og hør hvor han står henne af i det her.