Kollega

Hejsa.

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg elsker min mand og jeg ønsker ikke at gå fra ham. Vi har et dejligt liv, (til trods for at jeg savner noget mere "spænding" - savnet af blive nyforelsket, at føle at jeg bliver bekræftet af en anden mand, osv. Hvilket min mand godt ved). Det skal også siges, at vi har fundet hinanden i en forholdsvis tidlig alder og jeg har ikk rigtig haft nogle forhold før min mand, udover en teenagekæreste...

Nu er jeg begyndt at have nogle følelser for en kollega og tænker på ham en del. Til trods for, at der er en stor del i mig der slet ikk vil. Jeg føler mig ussel overfor  min mand, og alligevel er der en del i mig der slet ikk kan lade være med at tænke på kollegaen. Jeg vil egentlig bare gerne kunne bibeholde, at vi kan være gode kollegaer og kan lave sjov osv. på arbejdet. 

Men har I nogle gode ideer til hvordan jeg kan komme ud over de følelser og komme videre?

Mange hilsner X

Har han også følelser for dig?! 

Følgende er skrevet uden nogen form for fordømmelse. Men du skal tage et valg lige nu, om du vil din mand eller ej. Vil du din mand, så skal du lægge afstand til kollegaen med det samme. Det bliver kun sværere, des længere ind i gråzonen du bevæger dig, og pludselig er alle grænser udviskede.

Den følelse du beskriver lige der (både ift at mangle bekræftelse / flirt og din tiltrækning af kollegaen), det ender med stor sandsynlighed ud i, at du pludselig er gået for langt til at vende om - eller til at vende om uden at det kommer til at gøre vanvittigt ondt.

Tag en beslutning lige nu og her - for den bliver sandsynligvis aldrig nemmere end den er lige nu.

Anonym skriver:

Hejsa.

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg elsker min mand og jeg ønsker ikke at gå fra ham. Vi har et dejligt liv, (til trods for at jeg savner noget mere "spænding" - savnet af blive nyforelsket, at føle at jeg bliver bekræftet af en anden mand, osv. Hvilket min mand godt ved). Det skal også siges, at vi har fundet hinanden i en forholdsvis tidlig alder og jeg har ikk rigtig haft nogle forhold før min mand, udover en teenagekæreste...

Nu er jeg begyndt at have nogle følelser for en kollega og tænker på ham en del. Til trods for, at der er en stor del i mig der slet ikk vil. Jeg føler mig ussel overfor  min mand, og alligevel er der en del i mig der slet ikk kan lade være med at tænke på kollegaen. Jeg vil egentlig bare gerne kunne bibeholde, at vi kan være gode kollegaer og kan lave sjov osv. på arbejdet. 

Men har I nogle gode ideer til hvordan jeg kan komme ud over de følelser og komme videre?

Mange hilsner X

Altså der sker jo ikke noget ved, at du tænker på din kollega og synes han er en dejlig mand. Jeg har selv en kollega, som jeg synes er en rigtig skøn fyr, og som jeg også får sommerfugle i maven over, og danser meget med ved julefrokosten osv. Havde jeg (og han) ikke været i forpligtende forhold med børn, er jeg ret sikker på, der var sket mere.

Men det gør der ikke. For jeg ved, at jeg dybest set vælger min mand og vores liv. Og mine følelser for min kollega bunder i det samme som for dig - spænding, det med, at man kender hinanden så godt i sit parforhold, at det er lidt kedeligt nogle gange osv. 

Så jeg tænker, hvis du ikke er i tvivl om, hvad du vil, så kan du da bare hygge dig lidt med tankerne om den der crush. Det ville ikke bekymre mig. Og hvis du bekymrer dig meget, får det også større betydning i dit hoved, og bliver måske vigtigt - selvom det bare var en lille flirt fra starten. Giver det mening?

Min mand ved alt om min crush på arbejdet. Han er helt ok med det, for han ved, vi to er sammen om så meget mere end fysisk tiltrækning og god kemi.

Jeg tror ikke det er mange, der aldrig er lidt vilde med en anden end deres ægtefælle gennem et helt liv.

Anonym skriver:

Altså der sker jo ikke noget ved, at du tænker på din kollega og synes han er en dejlig mand. Jeg har selv en kollega, som jeg synes er en rigtig skøn fyr, og som jeg også får sommerfugle i maven over, og danser meget med ved julefrokosten osv. Havde jeg (og han) ikke været i forpligtende forhold med børn, er jeg ret sikker på, der var sket mere.

Men det gør der ikke. For jeg ved, at jeg dybest set vælger min mand og vores liv. Og mine følelser for min kollega bunder i det samme som for dig - spænding, det med, at man kender hinanden så godt i sit parforhold, at det er lidt kedeligt nogle gange osv. 

Så jeg tænker, hvis du ikke er i tvivl om, hvad du vil, så kan du da bare hygge dig lidt med tankerne om den der crush. Det ville ikke bekymre mig. Og hvis du bekymrer dig meget, får det også større betydning i dit hoved, og bliver måske vigtigt - selvom det bare var en lille flirt fra starten. Giver det mening?

Min mand ved alt om min crush på arbejdet. Han er helt ok med det, for han ved, vi to er sammen om så meget mere end fysisk tiltrækning og god kemi.

Jeg tror ikke det er mange, der aldrig er lidt vilde med en anden end deres ægtefælle gennem et helt liv.

Altså det er jo så der, at jeg er MEGET uenig.. Jeg ville blive rigtig ked af det, hvis min kæreste havde fået et crush og han endda dyrkede det! Man ved aldrig, om det lille crush pludselig bliver til dybe følelser, fordi man netop har dyrket det.. 

TS: synes at du skal tage afstand fra kollegaen, hvis du ved, at du vælger din mand.. Er du i tvivl, så synes jeg, at du skal fortælle din mand det.. Og ja synes faktisk generelt, at du skal fortælle din mand, at du mangler lidt i jeres forhold..Bare fordi man har været sammen i mange år, så kan der sagtens komme spænding og bekræftelse ind igen 

Jeg har også haft et crush.. jeg trak mig altså ikke væk fra ham. Jeg vidste jo med mig selv at der absolut ikke skulle ske noget og hvis han var kommet for nær havde jeg sagt nej tak - men manden var jo godt selskab! Kemien var fantastisk, det var jo nok også årsagen til de sommerfugle der kriblede i maven.

Nu har jeg kendt ham godt i 2 år og alle de der sommerfugle i maven er væk og der er ikke noget crush at spore. Vi er bare enormt gode venner og har det genialt i hinandens selskab. 

Jeg ville ikke være så bange for det, bare du ved med dig selv at det er forbigående og du ikke har nogen som helst intentioner om at det skal blive til noget eller prøves af. 

Anonym skriver:

Har han også følelser for dig?! 

Det ved jeg ikk som sådan. Men på en måde så tror jeg, ja. Men at han ikk vil komme for "tæt på", da jeg jo er gift...

Mor11 skriver:

Jeg har også haft et crush.. jeg trak mig altså ikke væk fra ham. Jeg vidste jo med mig selv at der absolut ikke skulle ske noget og hvis han var kommet for nær havde jeg sagt nej tak - men manden var jo godt selskab! Kemien var fantastisk, det var jo nok også årsagen til de sommerfugle der kriblede i maven.

Nu har jeg kendt ham godt i 2 år og alle de der sommerfugle i maven er væk og der er ikke noget crush at spore. Vi er bare enormt gode venner og har det genialt i hinandens selskab. 

Jeg ville ikke være så bange for det, bare du ved med dig selv at det er forbigående og du ikke har nogen som helst intentioner om at det skal blive til noget eller prøves af. 

Var det noget I kunne snakke om? Og uden at han blev såret?

Anonym skriver:

Altså der sker jo ikke noget ved, at du tænker på din kollega og synes han er en dejlig mand. Jeg har selv en kollega, som jeg synes er en rigtig skøn fyr, og som jeg også får sommerfugle i maven over, og danser meget med ved julefrokosten osv. Havde jeg (og han) ikke været i forpligtende forhold med børn, er jeg ret sikker på, der var sket mere.

Men det gør der ikke. For jeg ved, at jeg dybest set vælger min mand og vores liv. Og mine følelser for min kollega bunder i det samme som for dig - spænding, det med, at man kender hinanden så godt i sit parforhold, at det er lidt kedeligt nogle gange osv. 

Så jeg tænker, hvis du ikke er i tvivl om, hvad du vil, så kan du da bare hygge dig lidt med tankerne om den der crush. Det ville ikke bekymre mig. Og hvis du bekymrer dig meget, får det også større betydning i dit hoved, og bliver måske vigtigt - selvom det bare var en lille flirt fra starten. Giver det mening?

Min mand ved alt om min crush på arbejdet. Han er helt ok med det, for han ved, vi to er sammen om så meget mere end fysisk tiltrækning og god kemi.

Jeg tror ikke det er mange, der aldrig er lidt vilde med en anden end deres ægtefælle gennem et helt liv.

Mange tak for din besked. Det giver rigtig god mening.

Anonym skriver:

Var det noget I kunne snakke om? Og uden at han blev såret?

Snakke med hvem om? Min kæreste? Nej. Fyren, nej. Det har bare foregået i mit stille sind og gået over igen