Kir skriver:
Puh ved fuldstændig hvordan du har det. Blev selv sygemeldt med stress for 5 år siden. Bare det at blive sygemeldt var super svært. For jeg havde super dårlig samvittighed over for arbejdsgiver og kollegerne. Og følte også at "nu måtte jeg tage mig sammen".
Efter pres fra arbejdsgiver prøvede jeg at komme tilbage efter 2-3 mdr (mener jeg), startede med 1 time den første uge og skruede laaangsomt op. Men efter et par uger kunne jeg mærke det var alt for tidligt og hurtigt jeg var tilbage. Min chef havde ingen forståelse for at jeg havde brug for mere tid, og jeg endte med at sygemelde mig igen. Hvilket (som jeg havde forventet) endte med en fyring.
Men som en af de andre skriver, så er helbredet vigtigere end arbejde. Og er virkelig glad for jeg ikke føjede mig for arbejdsgiver, selvom det var super svært. Heldigvis havde jeg en super god tillidsrepræsentant der støttede mig.
Mht det der med at "tage sig sammen", så er det noget du må prøve at slippe. Selvom jeg godt ved det er super svært, da det er stresse der taler. Måske kan det hjælpe at tænke på det som en brækket arm. Uanset hvor meget du prøver at få det til at hele med tankens kraft, så er det eneste der hjælper tid (og den rigtige behandling).
Så prøv at lade være med at tænke på at du skal vende tilbage på arbejdet lige nu. Vent til du er lidt tættere på, og så mærk efter om det er noget du er klar til. Evt kan du aftale du kommer og bare er en time. Hvis du enten slet ikke kan komme afsted eller har det rigtig skidt bagefter, så er det helt ok at afbryde den plan der er lagt. Den er bare vejledende. Og bliv ikke overrasket hvis du er fuldstændig smadret bagefter, det er helt normalt.
Har du fået noget hjælp, evt stresscoach eller en psykolog?
Jeg går til en stress coach der virkelig er god til at hjælpe mig, og har samtaler hos min læge. Det er virkelig min største frygt. Tænk hvis jeg bliver fyret 
