Jeg gik i gymnasiet med én, der åbent pralede med at han fik udeboende SU, fordi han havde en adresse i en anden opgang, men han sov kun der en gang om ugen, resten af tiden joede han ved sine forældre. Han spiste altid mad hjemme hos dem (andet end hvis han var i byen/på besøg hos nogen) og havde langt de fleste ting der.
Jeg syntes det var skide uretfærdigt og han nassede åbentlyst på systemet og kalde dem for "dumme" fordi det var så nemt at snyde.
Jeg meldte ham ikke, fordi jeg var bange for konsekvenserne over for mig (ubehagelig type). I dag havde jeg gjort det, men jeg er også blevet en hel del ældre og mere handlekraftig. Man skal være sikker i sin sag synes jeg. Det kan ødelægge ting for andre hvis man tager fejl.
Undtagelsen er hvis det handler om børn. Der må mistanke være nok
Anmeld
Citér