Hvordan får man det sagt? Skilsmisse.

Jeg dr efterhånden ret afklaret med at jeg ønsker skilsmisse fra min mand igennem 9 år. Det har været et langt tilløb til at jeg føler jeg er klar, men har ikke ønsket at være i forholdet i flere år. 

men hvordan får man det sagt? Jeg er så dårlig til sådan noget, og vi har aldrig talt om følelser og den slags. 

jeg har tænkt over økonomi, mine ønsker til deling af børnene, hus osv...

jeg er ret sikker på at vi sagtens vil kunne samarbejde om fordeling af ting/midler og også om børnene så det er jeg slet ikke bekymret for. 
jeg ved bare ikke hvordan jeg skal få det sagt? Hvordan sagde i det? 

jeg tænker noget i stil med at jeg vil sige at jeg tror vi kan være langt bedre forældre hver for sig end sammen, og at vi begge har fortjent bedre end der vi kan give hinanden... 

Altså fair nok at du ikke ønsker at være sammen med ham mere, men nøj, hvor er det da bare ikke OK at holde sin partner som gidsel i flere år. Du har frataget ham flere år, hvor han potentielt kunne have fundet en ny kæreste der ville ham. Det er egoistisk at du kun har varetaget dit eget behov for at blive sikker i din sag, i stedet for at fortælle ham om din tvivl på jeres forhold så snart den startede, så han havde fået mulighed for enten at gøre en indsats for at redde det eller at afbryde det med det samme. Jeg er virkelig chokeret over din tilsyneladende mangel på respekt for ham. Hvordan børnene skal fordeles mellem jer er I jo to om at beslutte, og jeg forstår ikke hvad du mener med at du ikke tror der vil opstå uenighed om det, for hvordan kan du vide at han ønsker samme ordning som du gør?

Hvad angår måden hvorpå du skal fortælle ham det, så synes jeg virkelig du skylder ham at være 100% ærlig om i hvor lang tid du har overvejet det. Hvis udmeldingen kommer som et overrumplende chok for ham, så vil han sandsynligvis prøve at se i bakspejlet om der har været nogle faresignaler han har overset. Hvis du så benægter at der har været dette, og påstår at det er en beslutning du først har taget for nylig, så vil jeg faktisk mene du gør dig skyldig i en mild form for gaslighting - som kort sagt går ud på, at man får en person til at betvivle sin dømmekraft, hukommelse eller opfattelse. Jeg ved det er hårde ord jeg kommer med, men du er simpelthen nødt til at indse, at dét du har gjort og gør her ikke er ok, og ikke fordrer et godt samarbejde mellem jer som forældre fremadrettet. Jeg håber det bedste for jer og jeres børn, og at I kommer bedst muligt igennem denne stærkt livsomvæltende kommende tid. 

Anonym skriver:

Du er inderligt naiv.

I skilsmissesituationer ser du sider af din eks, som du ikke troede, de havde i sig.

Lad være med at tro, at I kan snakke om tingene og blive enige.

Sørg for, at der kommer en advokat indover hurtigst muligt, der skal laves en skriftlig bodeling, og for jeres egen skyld så få lavet en skriftlig fordeling af tid med børnene via Statsforvaltningen.

Jeg tror ikke det bærer nogle godt med sig på forhånd at trække sådanne instanser ind i det. Jeg har tillid til at vi sagtens ville kunne finde ud af det. 

Anonym skriver:

Du er inderligt naiv.

I skilsmissesituationer ser du sider af din eks, som du ikke troede, de havde i sig.

Lad være med at tro, at I kan snakke om tingene og blive enige.

Sørg for, at der kommer en advokat indover hurtigst muligt, der skal laves en skriftlig bodeling, og for jeres egen skyld så få lavet en skriftlig fordeling af tid med børnene via Statsforvaltningen.

Det er vel ingen grund til at trappe en konflikt op fra starten af. Nogle kan jo faktisk godt have en fredelig skilsmisse. 

Sikke en trist situation du står i. 
mig ærgerligt du herinde skal fyldes med alle folks meninger og holdninger til, at du først reagere nu. 
jeg har intet råd, andet end at få det sagt nu. Hellere idag end i morgen. 
jeg har ikke været i en position eller i noget der minder om din situation .... så derfor, må du fra mig få et pøj pøj og et kram.

Jeg har ikke stået i din situation ... 

Men jeg ville sørge for at få børnene passet, så I kan snakke sammen om det. Gerne et sted hvor de kan være natten over. 

Forbered dig på at han nok måske både bliver sur og skuffet - for måske har han en drøm om at I skulle være sammen altid. Måske kan han ikke selv se det. Måske tror han det går over. osv. 

Hvis det er muligt, så giv ham plads til at fordøje et par timer/dage. 


Sæt en dag hvor I kan finde ud af hvordan I gør.

Få snakket om, hvad I så gør fremadrettet. Få lagt en plan. 


Og går der hårknude i den, så husk advokathjælp  

Vi havde været sammen i 15 år. Jeg fik børnene passet, og da jeg kom hjem sad han i sofaen. Jeg gik ind til ham og tog snakken stille og roligt. Hvad jeg præcist sagde, husker jeg ikke. Han blev meget ked af det, og det var jeg selvfølgelig også, men jeg var nødt til at ende det, og det havde jeg kunne mærke længe. Jeg håber det bedste for jer 

Nielsen333 skriver:

Altså fair nok at du ikke ønsker at være sammen med ham mere, men nøj, hvor er det da bare ikke OK at holde sin partner som gidsel i flere år. Du har frataget ham flere år, hvor han potentielt kunne have fundet en ny kæreste der ville ham. Det er egoistisk at du kun har varetaget dit eget behov for at blive sikker i din sag, i stedet for at fortælle ham om din tvivl på jeres forhold så snart den startede, så han havde fået mulighed for enten at gøre en indsats for at redde det eller at afbryde det med det samme. Jeg er virkelig chokeret over din tilsyneladende mangel på respekt for ham. Hvordan børnene skal fordeles mellem jer er I jo to om at beslutte, og jeg forstår ikke hvad du mener med at du ikke tror der vil opstå uenighed om det, for hvordan kan du vide at han ønsker samme ordning som du gør?

Hvad angår måden hvorpå du skal fortælle ham det, så synes jeg virkelig du skylder ham at være 100% ærlig om i hvor lang tid du har overvejet det. Hvis udmeldingen kommer som et overrumplende chok for ham, så vil han sandsynligvis prøve at se i bakspejlet om der har været nogle faresignaler han har overset. Hvis du så benægter at der har været dette, og påstår at det er en beslutning du først har taget for nylig, så vil jeg faktisk mene du gør dig skyldig i en mild form for gaslighting - som kort sagt går ud på, at man får en person til at betvivle sin dømmekraft, hukommelse eller opfattelse. Jeg ved det er hårde ord jeg kommer med, men du er simpelthen nødt til at indse, at dét du har gjort og gør her ikke er ok, og ikke fordrer et godt samarbejde mellem jer som forældre fremadrettet. Jeg håber det bedste for jer og jeres børn, og at I kommer bedst muligt igennem denne stærkt livsomvæltende kommende tid. 

Simpelthen så enig i hvert eneste ord!

Anonym skriver:

Jeg tror ikke det bærer nogle godt med sig på forhånd at trække sådanne instanser ind i det. Jeg har tillid til at vi sagtens ville kunne finde ud af det. 

Tror du også det når du (forhåbenligt) fortæller ham at du har holdt ham for nar i flere år? Jeg ville føle mig noget så grusomt pisset på og er ikke helt sikker på hvordan jeg ville tage det. 

LSS skriver:

Simpelthen så enig i hvert eneste ord!

Altså jeg ved ikke om det er en generel kvindeting eller hvad, men synes jeg oplever flere og flere eksempler på, at mens mænd skrider lige på og hårdt fra den ene dag til den anden, så går kvinder og ruger på tankerne om skilsmisse i flere år. Self kan det også være omvendt, oplever bare personligt flest eksempler på dette. Men ingen af delene er jo okay! Hvis man har respekt for sin partner taler man med ham/hende om det i stedet for enten at tage beslutningen med det samme eller at overveje den for sig selv i flere år. Jeg forstår ikke man kan gøre det, og kommer nok aldrig til det 

Nielsen333 skriver:

Altså jeg ved ikke om det er en generel kvindeting eller hvad, men synes jeg oplever flere og flere eksempler på, at mens mænd skrider lige på og hårdt fra den ene dag til den anden, så går kvinder og ruger på tankerne om skilsmisse i flere år. Self kan det også være omvendt, oplever bare personligt flest eksempler på dette. Men ingen af delene er jo okay! Hvis man har respekt for sin partner taler man med ham/hende om det i stedet for enten at tage beslutningen med det samme eller at overveje den for sig selv i flere år. Jeg forstår ikke man kan gøre det, og kommer nok aldrig til det 

Det er også, hvad jeg har set.. Og begge dele er i min optik forkert.