Hvordan får man det sagt? Skilsmisse.

Jeg dr efterhånden ret afklaret med at jeg ønsker skilsmisse fra min mand igennem 9 år. Det har været et langt tilløb til at jeg føler jeg er klar, men har ikke ønsket at være i forholdet i flere år. 

men hvordan får man det sagt? Jeg er så dårlig til sådan noget, og vi har aldrig talt om følelser og den slags. 

jeg har tænkt over økonomi, mine ønsker til deling af børnene, hus osv...

jeg er ret sikker på at vi sagtens vil kunne samarbejde om fordeling af ting/midler og også om børnene så det er jeg slet ikke bekymret for. 
jeg ved bare ikke hvordan jeg skal få det sagt? Hvordan sagde i det? 

jeg tænker noget i stil med at jeg vil sige at jeg tror vi kan være langt bedre forældre hver for sig end sammen, og at vi begge har fortjent bedre end der vi kan give hinanden... 

Nu er det ikke det du spørger om... men du skriver det har været et langt tilløb. Og samtidig at I ikke taler om følelser. Hvis man vil redde et forhold, er det jo netop en nødvendighed..?? Så det lyder da ikke, som om at I bør give op før I har talt om jeres følelser. Eventuelt med hjælp fra en parterapeut? Det vil uanset hvad gavne børnene og jer I forhold til at få lukket ned for forholdet. 

Tjullehej skriver:

Nu er det ikke det du spørger om... men du skriver det har været et langt tilløb. Og samtidig at I ikke taler om følelser. Hvis man vil redde et forhold, er det jo netop en nødvendighed..?? Så det lyder da ikke, som om at I bør give op før I har talt om jeres følelser. Eventuelt med hjælp fra en parterapeut? Det vil uanset hvad gavne børnene og jer I forhold til at få lukket ned for forholdet. 

Men jeg har ikke lyst til at redde forholdet. Jeg var meget ung da vi fandt sammen og har aldrig stået på egne ben. Jeg har brug for at stå på egne ben og finde ud af hvem jeg selv er som voksen. Vores børn er u øvrigt 4 og 6 år.

Anonym skriver:

Men jeg har ikke lyst til at redde forholdet. Jeg var meget ung da vi fandt sammen og har aldrig stået på egne ben. Jeg har brug for at stå på egne ben og finde ud af hvem jeg selv er som voksen. Vores børn er u øvrigt 4 og 6 år.

Fair nok . Men aben flytter med til et nyt forhold, hvis du ikke lærer at kunne åbne op for snakke om følelser og behov. 

Held og lykke med det hele 

Men jeg har ikke lyst til at redde forholdet. Jeg var meget ung da vi fandt sammen og har aldrig stået på egne ben. Jeg har brug for at stå på egne ben og finde ud af hvem jeg selv er som voksen. Vores børn er u øvrigt 4 og 6 år.

Ej men undskyld 

At du har brug for at stå på egne ben og være voksen, burde du da have fundet af inden I fik børn. 

Stakkels børn og stakkels mand, det synes jeg bare slet ikke er en savlig grund

Men til dit spørgsmål, så er det vel bare at sige det ligeud, hvis du er så afklaret 

Soonmom skriver:

Ej men undskyld 

At du har brug for at stå på egne ben og være voksen, burde du da have fundet af inden I fik børn. 

Stakkels børn og stakkels mand, det synes jeg bare slet ikke er en savlig grund

Men til dit spørgsmål, så er det vel bare at sige det ligeud, hvis du er så afklaret 

Hvorfra tror du at det er hele grunden? Selvfølgelig er det ikke det. Der er mange ting i det... og jeg er bare ikke glad. Og det er han heller ikke. 

Anonym skriver:

Hvorfra tror du at det er hele grunden? Selvfølgelig er det ikke det. Der er mange ting i det... og jeg er bare ikke glad. Og det er han heller ikke. 

Fordi det er det du skriver, så det er selvfølgelig det jeg svarer udfra, jeg kender dig jo ikke og heller ikke din mand, så jeg ved jo intet om jeres forhold 

Hvis du ikke ønsker at være i forholdet, så må du også mande dig op og tage snakken - måske føler han det faktisk på samme måde, men tør ikke selv sige stop.

Tænker umiddelbart dine tanker omkring at få det sagt lyder godt. Måske noget med at I måske er bedre som forældre end som ægtefolk. Det lyder ret meget som om du allerede har planlagt fordeling af ting, samvær med børn osv - men husk at giv din mand en fair chance for selv at reflekterer over de ting. Du har gået længe og tænkt og det er ikke fair at du smider på bordet at I skal gøre sådan og sådan og sådan er bedst for børnene uden han selv har haft tænketid - så fortæl at du ønsker at går hver til sit og at I om et par dage kan tale om det praktiske når han har summet lidt. 

Derudover, har du talt med ham om at du ikke er glad? Talt med ham om hvad du mangler i forholdet, så I har kunnet arbejde på det mens følelserne stadig var der?  At man ikke er glad og lykkelig i et forhold er jo ikke noget der kommer fra den ene dag til den anden - så I har vel talt om jeres forhold før? 

Herhjemme har vi lidt en uskreven regel om at, hvis man føler sig ked/trist/mangler noget fra ens partner så kommer man med det og der findes en løsning sammen or arbejdes mod det bedre - så ingen pludselig har været ulykkelig i flere år uden den anden har vidst det og så pludselig smider skilsmisse bomben. Så jeg kan slet ikke forstå hvordan man ikke er gået til sin partner i det øjeblik man var ulykkelig første gang

Anonym skriver:

Jeg dr efterhånden ret afklaret med at jeg ønsker skilsmisse fra min mand igennem 9 år. Det har været et langt tilløb til at jeg føler jeg er klar, men har ikke ønsket at være i forholdet i flere år. 

men hvordan får man det sagt? Jeg er så dårlig til sådan noget, og vi har aldrig talt om følelser og den slags. 

jeg har tænkt over økonomi, mine ønsker til deling af børnene, hus osv...

jeg er ret sikker på at vi sagtens vil kunne samarbejde om fordeling af ting/midler og også om børnene så det er jeg slet ikke bekymret for. 
jeg ved bare ikke hvordan jeg skal få det sagt? Hvordan sagde i det? 

jeg tænker noget i stil med at jeg vil sige at jeg tror vi kan være langt bedre forældre hver for sig end sammen, og at vi begge har fortjent bedre end der vi kan give hinanden... 

Du er inderligt naiv.

I skilsmissesituationer ser du sider af din eks, som du ikke troede, de havde i sig.

Lad være med at tro, at I kan snakke om tingene og blive enige.

Sørg for, at der kommer en advokat indover hurtigst muligt, der skal laves en skriftlig bodeling, og for jeres egen skyld så få lavet en skriftlig fordeling af tid med børnene via Statsforvaltningen.