Holde på sædcellerne....

Dmc skriver:

Ja, hvad er forskellen..  Et at livet ikke er indrettet til at ligge med stængerne i vejret længere.. To at hjælpe LIDT på vej ikke gør det til et projekt i min opfattelse i hvert fald.. Jeg har haft livmoderkræft, og har af psykologiske årsager brug for at jeg gør hvad jeg kan - da jeg trods mit ønske om flere børn ikke ønsker at få proffesionel hjælp til at sætte børn i verden.. I forhold til "projekt baby" så er vi her i hvert fald langt fra i forhold til det projekt der var iværksat for 9år siden med kalender føring, planlagt sex fordi man burde mv. 

Men søde ven - det ændrer jo ikke på at du er ved at forsøge at blive gravid med en mand, som knapt gider en baby, som ikke aktivt ønsker at du forsøger at blive gravid, som du skal skjule det lidt overfor, en mand som du ikke dyrker ret meget sex med, som det har været vanskeligt at starte fælles familie med og som selv har meldt ud at han har nok i jeres delebørn...?

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Tidspunkt på døgnet, stå op, ligge ned - det gør ingen forskel ift. at blive gravid.

Men som jeg læser det, har I også en hel række større udfordringer foran jer, som I er godt igang at ignorere: Han gider egentlig ikke rigtig have et barn, du er ved at dø af skrukhed, men skal samtidig spille et mærkværdigt teaterstykke og lade som om I absolut ikke prøver at blive gravide, I skal lade som om I ser hvad der sker, men jeres sexliv skrænter også ... osv. 

Det lyder nok lidt hårdt, men: Er der ikke en chance for, at du er i gang med at overhøre en hel masse alarmklokker i jagten på en baby? 

Selvfølgelig er livet hårdt når man ikke 100% er på "same page in life" Men kort fortalt går vi alle nok på kompromis i tide og utide og i større og mindre grad.. Der er en masse aspekter der har gjort at vi er endt her.. Bagage er den der vægter tungest.. Frygt for om man kan slå til i nye roller og en tendens til at drømme om at alt skal være perfekt og derfor skuffes nemt.. 

For gu drømmer jeg da om og ville ønske at han ønskede det lige præcis ligeså som jeg (det gjorde han da jeg ikke var klar pga min bagage), at vi sammen kunne være skuffede hver måned når det viste sig ikke at være lykkes og sammen kunne springe på hinanden fordi nu skal vi fanme lave den mini os.. Men jeg kender min mand, han hader at planlægge, hader fornyelse i fasen hvor det endnu ikke er udført. Han ser og mærker først glæden når det er udført, det uanset om vi taler om hans datter som kom til på løgn og trods hans ønske om at vente til forandring af farven på væggen til nye haveprojekter.. Vi har talt om familieforøgelse længe og er nu kommet til det her kompromis som så synes mere mærkeligt end mit spørgsmål om at holde på sædcellerne i håb om at hjælpe LIDT på vej.. Det er også okay, andres sko der er gået til, føles også lidt mærkelig at tage på.. 

Men du har ret i at sexlivet skrænter lidt i mine øjne, på ingen måde nær så meget i mandens og måske slet ikke i andres.. Det skyldes slet og ret at alles behov er forskellige og at nogen reflektere mere end andre over dynamikken i ens liv.. 

Så nej, jeg er ikke bange for at jeg er igang med at overhøre en masse alarm klokker.. Men jeg er klar over at jeg er heldig at jeg er nået til et punkt hvor jeg i større grad en tidligere i mit liv kan acceptere at blot fordi livet ikke er 100%som jeg drømmer om, er det ikke ensbetydende at det er forkert. Ligesom at jeg er heldig at min mand er gået med til at se hvad der sker, hvis vi ikke bevidst forsøger at undgå en graviditet og samtidig ikke går ind over hans natur og gør det til et stort planlægning projekt som måske er det som ligger mig mest på sinde af natur.. 

Oddi skriver:

Det er fuldstændig ligemeget om du sætter ting op, lægger med benene op, går ud og tisser osv. 

Så snart han får udløsning sprøjtes sædcellerne så langt op at de ikke lige falder ud foreløbig. Om de så møder er æg og befrugter det er en anden sag. 

Var det mig så ville jeg nok tage en snak med min mand. For du er jo igang med projekt baby. Du er skruk og tænker i metoder og stillinger. Din mand, er slet ikke der. Og jeres aftale er, som jeg kan læse mig til, at I ser hvad der sker. Det betyder, gør som vi plejer men uden prævention. Finder ro i at lade naturen gå sin gang. Så det tænker jeg du skal prøve, nu det er det du har aftalt med din mand. Og ellers må I have en snak og evt rigtigt igang med projekt baby. Men pt kører I hvert sit spil - og pas på det ikke får negative konsekvenser hen af vejen. 

Du har helt sikkert ret i at jeg ville have gavn af netop at hvile mere i at lade naturen gå sin gang..  Det er egentlig det jeg helst vil, det som vil føles mest rigtig når/hvis det lykkes.. 

Jeg rammes af skuffelse og håb uafhængig af hinanden selvfølgelig og lidt frygt for min alder.. Jeg føre ikke kalender, da jeg ikke ønsker at tage initiativ kun med babymaking for øje og ønsker det sker på de premisser vi har aftalt.. Men har uden jeg gør noger ved det en fin fornemmelse af hvornår jeg har ægløsning.. Desuden har jeg haft livmoderkræft er opereret og ved at jeg ikke nemt bliver gravid, så kan jeg gøre bare lidt for at hjælpe på vej, så er jeg villig til det uden det skal gøres til et decideret projekt.. 

Anonym skriver:

Det betyder intet om du så hopper eller står på hovedet.

Det lyder jo ikke som om han er specielt hooked på et barn..? Er du sikker på du ønsker at sætte et barn i verden som ikke ønsker det.?

Hvad mener du med at jeres forhold er for mageligt til aftenssex... det lyder da heller ikke så passioneret?

Jeg er 100% sikker på at han vil barnet lige så snart det er her og det ved han også godt selv.. 

Det er forandringen og tankerne der er bumpet på vejen, som forsøgt beskrevet i et af de andre svar.. 

At der er gået hverdag i den og sex ikke er passioneret som det var en gang, er trist ja - men faktisk en helt anden sag og snak.. Naturligvis noget der kan arbejdes på, men som også skrevet i et andet svar ligger der også forskellige behov og forskellig opmærksomhed til grund for dette..