Hej
Jeg er 37år og mor til 8årig søn.. Vi startede projekt baby i sin tid i marts og han blev undfanget i september - det føltes som uendelig lang tid dengang og jeg var ved at blive sindsyg - men så slemt var det jo ikke set i bagspejlet.. Det tager jo meget længere tid for mange andre..
Nu en skilsmisse og knuste drømme, delebarns udfordringer og nu en endnu større udfordringer i at erablere en ny sammenbragt familie.. Står jeg så nu her og manden min er gået med til at "se hvad der sker" jeg ønsker brændende et barn mere mens han har ikke behov for det og har nok i hans 10årige datter og nu bonussøn..
Men han er som sagt gået med til (december 19,) at se hvad der sker, så ingen decideret projektbaby denne gang.. Men der sker intet og jeg tænker en del over det..
Sex har vi ikke meget af, men jeg ved vi har været sammen omkring ægløsning flere gange.. Jeg tænker i at vi oftes har sex om morgenen og jeg derved vender forkert så at sige fordi vi står op og er igang med dagen.. Min søn er undfanget efter aften sex hvor jeg ikke orkede at gå ud og tisse af efterfølgende (jeg har døjet med blærebetændelse og tisser derfor altid af efter sex) Men tænker så at sædcellerne har haft lettere ved at nå frem..
Så spørgsmålet er hvad kan jeg gøre nu for at holde på sædcellerne, når jeg netop ofte står op efter sex, går rundt og er igang på anden vis end før børn.. Og helt ærligt er det "normalt" at tænke det så langt ud..
Jeg kan ikke ligge med benene i vejret da, det vil konflikte med aftalen om at "se hvad der sker" og ikke gøre det til et projekt..
Anmeld
Citér