Hvad gør jeg?? Sommerferie i fare??

Hej! 

Børnene har ferie i den her uge, men det har vi ikke. Først fra næste uge. Børnene er derfor hos farmor og farfar. Jeg har så fri torsdag og fredag i den her uge og vil gerne have børnene hjemme. Jeg henter dem så onsdag aften. Det skal lige siges, at det er iorden med far som har aftenarbejde torsdag og fredag. Børnene skal så afsted igen idag fredag og kommer hjem søndag igen, hvor vi alle har ferie. Jeg skal arbejde i weekenden. 
Men onsdag aften kommer jeg så hjem med børnene. Jeg sætter mig i sofaen med dem hvor far også sidder. Børnene fjoller rundt og har det sjovt. Far kigger bare og siger så nu er de hjemme. Det var jo dig der ville have dem hjem, så nu skal I også lave noget. Min datter siger at hun gerne vil spille myretuen, og den er jeg med på. Hun henter det og jeg siger til hende at hun kan spørge far om han vil være med til at spille. Det vil han ikke. Min søn vil gerne være med, men kun for en kort stund så går han igen. Så tilbage er det min datter og jeg der spiller. Far kigger bare på os. Meget længe. Han giver så udtryk for, om det ikke kunne være en ide at vi fandt noget som vi alle 4 kan lave sammen. Jeg siger at jo men vores datter vil gerne spille det her spil, så jeg kan ikke se noget forkert i, at vi lige spiller det her færdig. 

Far er meget utilfreds med at vi ikke alle 4 laver noget sammen når nu de er kommer hjem. Han føler sig overset af mig. Han beskylder mig for at være ligeglad med ham og ikke tænke på ham. Han mener at de 3 dage vi har været selv hvor børnene har været ved deres farmor og farfar ikke har været  nok, og at jeg er ligeglad med ham og ikke har givet ham nok opmærksomhed. At jeg ikke tænker på ham og udnytter ham osv. 

Der var mega dårlig stemning bagefter og børnene og jeg sad til sidst i sofaen og sagde ikke et kuk. Vi har så siden været uvenner og han vil ikke have mig med på sommerferie. Altså han skal nok tage børnene med, men jeg må blive hjemme. Jeg har så spurgt om der er nogen chance for om vi kan blive gode venner, men han siger nej, ikke så længe jeg snakker sådan til ham. Jeg har bare sagt min mening om at jeg syntes han har en barnlig holdning og mening og at han er en voksen mand. Jeg kan ingen fornuft se hvorfor jeg ikke måtte sidde og spille et spil med min datter. Vi kan jo altid lave noget sammen alle sammen. Jeg sagde også til ham at det er synd for børnene og det går ud over dem, men han siger bare at det vil ikke gå ud over dem, og de vil ikke mangle mig. 

Jeg har på trods lavet hans madpakke og lavet aftensmad. 

Han er lige kørt på arbejde og jeg sidder her med med ondt i maven. Og tænker tilbage om jeg nu også var forkert på den?? 

Anonym skriver:

Hej! 

Børnene har ferie i den her uge, men det har vi ikke. Først fra næste uge. Børnene er derfor hos farmor og farfar. Jeg har så fri torsdag og fredag i den her uge og vil gerne have børnene hjemme. Jeg henter dem så onsdag aften. Det skal lige siges, at det er iorden med far som har aftenarbejde torsdag og fredag. Børnene skal så afsted igen idag fredag og kommer hjem søndag igen, hvor vi alle har ferie. Jeg skal arbejde i weekenden. 
Men onsdag aften kommer jeg så hjem med børnene. Jeg sætter mig i sofaen med dem hvor far også sidder. Børnene fjoller rundt og har det sjovt. Far kigger bare og siger så nu er de hjemme. Det var jo dig der ville have dem hjem, så nu skal I også lave noget. Min datter siger at hun gerne vil spille myretuen, og den er jeg med på. Hun henter det og jeg siger til hende at hun kan spørge far om han vil være med til at spille. Det vil han ikke. Min søn vil gerne være med, men kun for en kort stund så går han igen. Så tilbage er det min datter og jeg der spiller. Far kigger bare på os. Meget længe. Han giver så udtryk for, om det ikke kunne være en ide at vi fandt noget som vi alle 4 kan lave sammen. Jeg siger at jo men vores datter vil gerne spille det her spil, så jeg kan ikke se noget forkert i, at vi lige spiller det her færdig. 

Far er meget utilfreds med at vi ikke alle 4 laver noget sammen når nu de er kommer hjem. Han føler sig overset af mig. Han beskylder mig for at være ligeglad med ham og ikke tænke på ham. Han mener at de 3 dage vi har været selv hvor børnene har været ved deres farmor og farfar ikke har været  nok, og at jeg er ligeglad med ham og ikke har givet ham nok opmærksomhed. At jeg ikke tænker på ham og udnytter ham osv. 

 

Der var mega dårlig stemning bagefter og børnene og jeg sad til sidst i sofaen og sagde ikke et kuk. Vi har så siden været uvenner og han vil ikke have mig med på sommerferie. Altså han skal nok tage børnene med, men jeg må blive hjemme. Jeg har så spurgt om der er nogen chance for om vi kan blive gode venner, men han siger nej, ikke så længe jeg snakker sådan til ham. Jeg har bare sagt min mening om at jeg syntes han har en barnlig holdning og mening og at han er en voksen mand. Jeg kan ingen fornuft se hvorfor jeg ikke måtte sidde og spille et spil med min datter. Vi kan jo altid lave noget sammen alle sammen. Jeg sagde også til ham at det er synd for børnene og det går ud over dem, men han siger bare at det vil ikke gå ud over dem, og de vil ikke mangle mig. 

Jeg har på trods lavet hans madpakke og lavet aftensmad. 

Han er lige kørt på arbejde og jeg sidder her med med ondt i maven. Og tænker tilbage om jeg nu også var forkert på den?? 

Jeg tænker næsten at der må være mere end det spil din mand reagerer på. I må have en snak. 

Anonym skriver:

Hej! 

Børnene har ferie i den her uge, men det har vi ikke. Først fra næste uge. Børnene er derfor hos farmor og farfar. Jeg har så fri torsdag og fredag i den her uge og vil gerne have børnene hjemme. Jeg henter dem så onsdag aften. Det skal lige siges, at det er iorden med far som har aftenarbejde torsdag og fredag. Børnene skal så afsted igen idag fredag og kommer hjem søndag igen, hvor vi alle har ferie. Jeg skal arbejde i weekenden. 
Men onsdag aften kommer jeg så hjem med børnene. Jeg sætter mig i sofaen med dem hvor far også sidder. Børnene fjoller rundt og har det sjovt. Far kigger bare og siger så nu er de hjemme. Det var jo dig der ville have dem hjem, så nu skal I også lave noget. Min datter siger at hun gerne vil spille myretuen, og den er jeg med på. Hun henter det og jeg siger til hende at hun kan spørge far om han vil være med til at spille. Det vil han ikke. Min søn vil gerne være med, men kun for en kort stund så går han igen. Så tilbage er det min datter og jeg der spiller. Far kigger bare på os. Meget længe. Han giver så udtryk for, om det ikke kunne være en ide at vi fandt noget som vi alle 4 kan lave sammen. Jeg siger at jo men vores datter vil gerne spille det her spil, så jeg kan ikke se noget forkert i, at vi lige spiller det her færdig. 

Far er meget utilfreds med at vi ikke alle 4 laver noget sammen når nu de er kommer hjem. Han føler sig overset af mig. Han beskylder mig for at være ligeglad med ham og ikke tænke på ham. Han mener at de 3 dage vi har været selv hvor børnene har været ved deres farmor og farfar ikke har været  nok, og at jeg er ligeglad med ham og ikke har givet ham nok opmærksomhed. At jeg ikke tænker på ham og udnytter ham osv. 

 

Der var mega dårlig stemning bagefter og børnene og jeg sad til sidst i sofaen og sagde ikke et kuk. Vi har så siden været uvenner og han vil ikke have mig med på sommerferie. Altså han skal nok tage børnene med, men jeg må blive hjemme. Jeg har så spurgt om der er nogen chance for om vi kan blive gode venner, men han siger nej, ikke så længe jeg snakker sådan til ham. Jeg har bare sagt min mening om at jeg syntes han har en barnlig holdning og mening og at han er en voksen mand. Jeg kan ingen fornuft se hvorfor jeg ikke måtte sidde og spille et spil med min datter. Vi kan jo altid lave noget sammen alle sammen. Jeg sagde også til ham at det er synd for børnene og det går ud over dem, men han siger bare at det vil ikke gå ud over dem, og de vil ikke mangle mig. 

Jeg har på trods lavet hans madpakke og lavet aftensmad. 

Han er lige kørt på arbejde og jeg sidder her med med ondt i maven. Og tænker tilbage om jeg nu også var forkert på den?? 

Det eneste som jeg reelt får ud af dit indlæg er, hvordan i alverden kan manden bestemme om du må komme med på ferie? Altså jeg fatter det ikke.

Bestemmer din mand normalt meget/alt derhjemme?

Hvordan kan du overhovedet tvivle på om det er i orden at du spiller et spil med jeres datter?

Anonym skriver:

Hej! 

Børnene har ferie i den her uge, men det har vi ikke. Først fra næste uge. Børnene er derfor hos farmor og farfar. Jeg har så fri torsdag og fredag i den her uge og vil gerne have børnene hjemme. Jeg henter dem så onsdag aften. Det skal lige siges, at det er iorden med far som har aftenarbejde torsdag og fredag. Børnene skal så afsted igen idag fredag og kommer hjem søndag igen, hvor vi alle har ferie. Jeg skal arbejde i weekenden. 
Men onsdag aften kommer jeg så hjem med børnene. Jeg sætter mig i sofaen med dem hvor far også sidder. Børnene fjoller rundt og har det sjovt. Far kigger bare og siger så nu er de hjemme. Det var jo dig der ville have dem hjem, så nu skal I også lave noget. Min datter siger at hun gerne vil spille myretuen, og den er jeg med på. Hun henter det og jeg siger til hende at hun kan spørge far om han vil være med til at spille. Det vil han ikke. Min søn vil gerne være med, men kun for en kort stund så går han igen. Så tilbage er det min datter og jeg der spiller. Far kigger bare på os. Meget længe. Han giver så udtryk for, om det ikke kunne være en ide at vi fandt noget som vi alle 4 kan lave sammen. Jeg siger at jo men vores datter vil gerne spille det her spil, så jeg kan ikke se noget forkert i, at vi lige spiller det her færdig. 

Far er meget utilfreds med at vi ikke alle 4 laver noget sammen når nu de er kommer hjem. Han føler sig overset af mig. Han beskylder mig for at være ligeglad med ham og ikke tænke på ham. Han mener at de 3 dage vi har været selv hvor børnene har været ved deres farmor og farfar ikke har været  nok, og at jeg er ligeglad med ham og ikke har givet ham nok opmærksomhed. At jeg ikke tænker på ham og udnytter ham osv. 

 

Der var mega dårlig stemning bagefter og børnene og jeg sad til sidst i sofaen og sagde ikke et kuk. Vi har så siden været uvenner og han vil ikke have mig med på sommerferie. Altså han skal nok tage børnene med, men jeg må blive hjemme. Jeg har så spurgt om der er nogen chance for om vi kan blive gode venner, men han siger nej, ikke så længe jeg snakker sådan til ham. Jeg har bare sagt min mening om at jeg syntes han har en barnlig holdning og mening og at han er en voksen mand. Jeg kan ingen fornuft se hvorfor jeg ikke måtte sidde og spille et spil med min datter. Vi kan jo altid lave noget sammen alle sammen. Jeg sagde også til ham at det er synd for børnene og det går ud over dem, men han siger bare at det vil ikke gå ud over dem, og de vil ikke mangle mig. 

Jeg har på trods lavet hans madpakke og lavet aftensmad. 

Han er lige kørt på arbejde og jeg sidder her med med ondt i maven. Og tænker tilbage om jeg nu også var forkert på den?? 

1.  Han kan på ingen måde vælge om du dkal med på ferie. I er en familie 

2. er han generelt meget manipulerende ?

3. At du vil spille et spil med din datter skal han ikke blande sig i. Han kunne jo bare være med, men det ville han ikke

4. Han er ekstrem barnlig synes jeg udfra hvad du skriver 

og som en anden skriver. Der må stikke mere under end bare det spil. 

Er det din mand der ikke lod jer tage i svømmehallen ?

Det lyder som om i har nogle problemer i jeres   ægteskab som i helst skulle havde tager hård om i går end i dag i blev nød til at få snakke samme for helt ærlig tænker jeg at din mand reagerer handler mere end om et spil!!!

Ano18 skriver:

Er det din mand der ikke lod jer tage i svømmehallen ?

Jeg tænkte præcis det samme.

Han bestemmer hvem der skal med ferie og om der må spilles spil? og er skuffet over manglende opmærksomhed? Er han 12 år gammel?

Din sommerferie er i fare..? Ej det er da det mindste problem. dunlever sammen med en barnlig mand der skaber dårlig stemning over ingenting?

Hvis du den ts der beskrev det her med ikke at ville tage i svømmehallen alene - for sindkal lave alt sammen.. Så er du/i virkelig ude på et skråplan! Big time. 
Du har børn der gentagende gange bliver truet med at deres ture ikke bliver til noget. Og du går konstant på æggeskaller for at tilfredsstille ham. Seriøst - du laver mad til ham!!! What the fuck

Se nu for din egen og allermest dine børns skyld at forlad ham. Han nedbryder jer.

Anonym skriver:

Hej! 

Børnene har ferie i den her uge, men det har vi ikke. Først fra næste uge. Børnene er derfor hos farmor og farfar. Jeg har så fri torsdag og fredag i den her uge og vil gerne have børnene hjemme. Jeg henter dem så onsdag aften. Det skal lige siges, at det er iorden med far som har aftenarbejde torsdag og fredag. Børnene skal så afsted igen idag fredag og kommer hjem søndag igen, hvor vi alle har ferie. Jeg skal arbejde i weekenden. 
Men onsdag aften kommer jeg så hjem med børnene. Jeg sætter mig i sofaen med dem hvor far også sidder. Børnene fjoller rundt og har det sjovt. Far kigger bare og siger så nu er de hjemme. Det var jo dig der ville have dem hjem, så nu skal I også lave noget. Min datter siger at hun gerne vil spille myretuen, og den er jeg med på. Hun henter det og jeg siger til hende at hun kan spørge far om han vil være med til at spille. Det vil han ikke. Min søn vil gerne være med, men kun for en kort stund så går han igen. Så tilbage er det min datter og jeg der spiller. Far kigger bare på os. Meget længe. Han giver så udtryk for, om det ikke kunne være en ide at vi fandt noget som vi alle 4 kan lave sammen. Jeg siger at jo men vores datter vil gerne spille det her spil, så jeg kan ikke se noget forkert i, at vi lige spiller det her færdig. 

Far er meget utilfreds med at vi ikke alle 4 laver noget sammen når nu de er kommer hjem. Han føler sig overset af mig. Han beskylder mig for at være ligeglad med ham og ikke tænke på ham. Han mener at de 3 dage vi har været selv hvor børnene har været ved deres farmor og farfar ikke har været  nok, og at jeg er ligeglad med ham og ikke har givet ham nok opmærksomhed. At jeg ikke tænker på ham og udnytter ham osv. 

 

Der var mega dårlig stemning bagefter og børnene og jeg sad til sidst i sofaen og sagde ikke et kuk. Vi har så siden været uvenner og han vil ikke have mig med på sommerferie. Altså han skal nok tage børnene med, men jeg må blive hjemme. Jeg har så spurgt om der er nogen chance for om vi kan blive gode venner, men han siger nej, ikke så længe jeg snakker sådan til ham. Jeg har bare sagt min mening om at jeg syntes han har en barnlig holdning og mening og at han er en voksen mand. Jeg kan ingen fornuft se hvorfor jeg ikke måtte sidde og spille et spil med min datter. Vi kan jo altid lave noget sammen alle sammen. Jeg sagde også til ham at det er synd for børnene og det går ud over dem, men han siger bare at det vil ikke gå ud over dem, og de vil ikke mangle mig. 

Jeg har på trods lavet hans madpakke og lavet aftensmad. 

Han er lige kørt på arbejde og jeg sidder her med med ondt i maven. Og tænker tilbage om jeg nu også var forkert på den?? 

Hvis din aller bedste veninde fortalte dig denne historie fra hendes liv om hendes partner. Hvordan ville du så råde hende og hvilken bekymring omkring hendes børn ville du få.

Hvad vil han så sige til dine børn? At han har valgt at mor ikke må komme med? jeg får helt ondt maven over, at læse dit opslag. 
Du skal have hjælp. Eller I skal. Stakkels dig og dine børn