Jeg kender det så godt. Det er altid mig der skal tage initiativ. Det er hyggeligt når vi ses men jeg har faktisk ikke nogen at ringe og hygge snakke med eller ringe til hvis det er en lorte dag.
Jeg prøver, vi inviterer folk, arrangerer osv men det er svært at nå "helt ind". Vi blev gift for 4 år siden. Dengang var jeg i tvivl om hvem der dog ville lave en polterabend for mig. I dag ser jeg ingen af veninderne, kun familie. Alle er gledet ud af forskellige årsager. Jeg er så misundelig på dem der er en del af en sammentømret flok
Anmeld
Citér