Ensomhed

Oh fuck - jeg er jo ensom. Sådan så det gør ondt helt ind i hjertet. 
Jeg ser andre blive tagget på facebook og billeder af veninder der er i biffen sammen. 
Der er kun billeder af mig hvis jeg tager initiativet. Der er aldrig nogen der ringer til mig, tagger mig på facebook osv. 

Hvad fanden er der lige sket? 

Jeg har mand og to børn, et godt job med gode kolleger. Livet kører bare derud af, så hvordan fanden kan jeg rammes så hårdt af følelsen ensomhed? 

Nogle gange kan jeg blive så ramt at jeg tvivler på om andre overhovedet kan lide mig og vil mig. Jeg er jo blevet sådan en grå deltager i det her samfund! 
Ynkeligt! 

Og jeg ved reelt ikke hvad jeg vil med det her opslag andet end at jeg måske håber at møde ligesindede. 
Og helst ikke for mange TAG DIG SAMMEN kommentarer, for jeg tager mig sammen. Jeg ringer til mine veninder. Det er bare kun mig der ringer 

Anonym skriver:

Oh fuck - jeg er jo ensom. Sådan så det gør ondt helt ind i hjertet. 
Jeg ser andre blive tagget på facebook og billeder af veninder der er i biffen sammen. 
Der er kun billeder af mig hvis jeg tager initiativet. Der er aldrig nogen der ringer til mig, tagger mig på facebook osv. 

Hvad fanden er der lige sket? 

Jeg har mand og to børn, et godt job med gode kolleger. Livet kører bare derud af, så hvordan fanden kan jeg rammes så hårdt af følelsen ensomhed? 

Nogle gange kan jeg blive så ramt at jeg tvivler på om andre overhovedet kan lide mig og vil mig. Jeg er jo blevet sådan en grå deltager i det her samfund! 
Ynkeligt! 

Og jeg ved reelt ikke hvad jeg vil med det her opslag andet end at jeg måske håber at møde ligesindede. 
Og helst ikke for mange TAG DIG SAMMEN kommentarer, for jeg tager mig sammen. Jeg ringer til mine veninder. Det er bare kun mig der ringer 

Jeg er også ensom , jeg har desværre heller ingen veninder og nyligt skilt. Så ensomme hed og følelsen af at være alene mærkes ofte .Jeg holder mig lidt fra sociale medier , fordi det ofte gør ondt. Jeg øver mig i at lave ting selv og tænke at det er OK ! Men ville ønske det anderledes 

Anonym skriver:

Oh fuck - jeg er jo ensom. Sådan så det gør ondt helt ind i hjertet. 
Jeg ser andre blive tagget på facebook og billeder af veninder der er i biffen sammen. 
Der er kun billeder af mig hvis jeg tager initiativet. Der er aldrig nogen der ringer til mig, tagger mig på facebook osv. 

Hvad fanden er der lige sket? 

Jeg har mand og to børn, et godt job med gode kolleger. Livet kører bare derud af, så hvordan fanden kan jeg rammes så hårdt af følelsen ensomhed? 

Nogle gange kan jeg blive så ramt at jeg tvivler på om andre overhovedet kan lide mig og vil mig. Jeg er jo blevet sådan en grå deltager i det her samfund! 
Ynkeligt! 

Og jeg ved reelt ikke hvad jeg vil med det her opslag andet end at jeg måske håber at møde ligesindede. 
Og helst ikke for mange TAG DIG SAMMEN kommentarer, for jeg tager mig sammen. Jeg ringer til mine veninder. Det er bare kun mig der ringer 

Ah ja! Det kender den følelse 

Jeg har haft en svær periode, og hvad?! Ikke en eneste veninde kunne finde ud af at aftale og lave noget sammen med mig 

det er ALTID mig men det er de veninder jeg har jeg skal ha andre veninder som har mere gå på mod! 

Fordi jeg har sagt det til mine veninder men de siger bare de ikke er så kreative og jeg er så gode at finde på ting og de kommer altid med til alt! 

Mine veninder er lidt som nogen “dræne” som er bare så ærgerligt men det er vist meget normalt en holder venindeholdet i gang.

 
Jeg lægger også billede op når vi er ud at spise og i biograft og få nogen drink men det MIG der har arrangeret ALT!

Anonym skriver:

Ah ja! Det kender den følelse 

Jeg har haft en svær periode, og hvad?! Ikke en eneste veninde kunne finde ud af at aftale og lave noget sammen med mig 

 

det er ALTID mig men det er de veninder jeg har jeg skal ha andre veninder som har mere gå på mod! 

Fordi jeg har sagt det til mine veninder men de siger bare de ikke er så kreative og jeg er så gode at finde på ting og de kommer altid med til alt! 

Mine veninder er lidt som nogen “dræne” som er bare så ærgerligt men det er vist meget normalt en holder venindeholdet i gang.

 
Jeg lægger også billede op når vi er ud at spise og i biograft og få nogen drink men det MIG der har arrangeret ALT!

Ps. Har hørte en milliard gange jeg vi burde tage..... Men de laver aldrig noget 

Jeg syntes det taggerri er så farligt. Man bliver nemt lidt afhængig af nogen vil en noget og derved bliver man jo fremhævet på en lidt fake måde.

Hvor mange kan genkende at., " kom vi skal lige have et godt billede" billedet viser noget andet en reelt situationen var. Måske er mange mange af de billeder måske sådan.

Men når man sidder og føler sig ensom så er det svært ikke at se bagved billedet. 

Jeg synes at for hvert barn jeg har fået har jeg mistet venner. Jeg har store børn og har fortsat med flokken hvor dem jeg kendte fra dengang nu er et andet sted i deres liv. Dem der tilgengæld kun har små børn nu, der er jeg måske lidt ældre og er vel også bare et andet sted. Og så er der barslerne hvor man har meget fravær for andre mennesker / jobbet og jeg arbejder aftenvagt med to ældre damer, - som er ovre pensionsalderen. De er søde men 20 år ældre end mig og igen et andet sted i deres liv.

generelt føler jeg mig også mindre værd end andre og at det er noget galt med mig, hvis jeg sammenligner mig m andre på de sociale medier som har vildt mange venner / følgere, selvom det jo kan være skide intetsigende og ligegyldigt. Jeg bliver nervøs for mine unger med den verden - hvis det skal betyde så meget og man måler sig selv ift det.

Jeg tænker efter denne barsel jeg skal skifte job og prøve skabe mig nogle nye relationer, men samtidig har jeg ikke et behov for mange venner. Og det skal helst være noget der ikke forpligter til at ses alt for tit, pga familie / hverdag / job. Mere noget træning / gå ture / drikke kaffe. Og det er bare svært synes jeg at nå til den “intimitet”.

nå ! Men du er ikke alene

Anonym skriver:

Oh fuck - jeg er jo ensom. Sådan så det gør ondt helt ind i hjertet. 
Jeg ser andre blive tagget på facebook og billeder af veninder der er i biffen sammen. 
Der er kun billeder af mig hvis jeg tager initiativet. Der er aldrig nogen der ringer til mig, tagger mig på facebook osv. 

Hvad fanden er der lige sket? 

Jeg har mand og to børn, et godt job med gode kolleger. Livet kører bare derud af, så hvordan fanden kan jeg rammes så hårdt af følelsen ensomhed? 

Nogle gange kan jeg blive så ramt at jeg tvivler på om andre overhovedet kan lide mig og vil mig. Jeg er jo blevet sådan en grå deltager i det her samfund! 
Ynkeligt! 

Og jeg ved reelt ikke hvad jeg vil med det her opslag andet end at jeg måske håber at møde ligesindede. 
Og helst ikke for mange TAG DIG SAMMEN kommentarer, for jeg tager mig sammen. Jeg ringer til mine veninder. Det er bare kun mig der ringer 

Det er ikke ynkeligt.

Du vil jo bare gerne have nogen "vil dig"

Jeg er selv super dårlig til at tage initiativ ,og er den der bare ikke orker et glas vin på en cafe efter arbejde- så siger nærmest aldrig ja .

Men kan godt forstå du har den følelse ,hvis der aldrig er nogen der tagger dig i et eller andet arr. - eller inv dig. 

Jeg ved ikke lige hvad løsningen kan være - men måske du kunne søge ind i nogle grp på fx facebook - ved der er grp for piger/ kvinder der søger veninder. 

Jeg troede et kort øjeblik det var min tekst. Bortset fra det med at have en mand. 
hvor i landet bor du?

Ærligt , jeg kender godt følelsen .. jeg bliver aldrig inviteret til noget , og tager ærlig talt heller ikke selv intiativ , fordi hvad nu hvis folk egentlig ikke gider mig ? 
siden jeg fik min datter, hægtede folk sig lidt af ... de fleste har godt nok selv børn, men måske jeg bare ikke passer ind i deres liv mere .. fuck ja jeg er ensom ..

Anonym skriver:

Oh fuck - jeg er jo ensom. Sådan så det gør ondt helt ind i hjertet. 
Jeg ser andre blive tagget på facebook og billeder af veninder der er i biffen sammen. 
Der er kun billeder af mig hvis jeg tager initiativet. Der er aldrig nogen der ringer til mig, tagger mig på facebook osv. 

Hvad fanden er der lige sket? 

Jeg har mand og to børn, et godt job med gode kolleger. Livet kører bare derud af, så hvordan fanden kan jeg rammes så hårdt af følelsen ensomhed? 

Nogle gange kan jeg blive så ramt at jeg tvivler på om andre overhovedet kan lide mig og vil mig. Jeg er jo blevet sådan en grå deltager i det her samfund! 
Ynkeligt! 

Og jeg ved reelt ikke hvad jeg vil med det her opslag andet end at jeg måske håber at møde ligesindede. 
Og helst ikke for mange TAG DIG SAMMEN kommentarer, for jeg tager mig sammen. Jeg ringer til mine veninder. Det er bare kun mig der ringer 

Hold dig en pause fra de sociale medier , tit og ofte er det et glansbillede som egentlig bare er en lille bid af en hverdag som er taget ud fra deres lige så intet sigende liv ? Synes efterhånden alt bliver opgjort i billeder istedet for at være i nuet... Jeg er fra generation selfie og tagning og se mig fænomenet, men er stået af ræset ... Snapper sjældent da man måler og vejer sig med om man er god nok mor når man ikke drøner land og rige rundt, ikke har den nyeste vilde jacuzzi i baghaven , tager på kæreste date og får ungerne passet uhæmmet hos bedsterne. Hvis du nu tog billeder af dine dage, med dine skønne børn , de dejlige øjeblikke hvor du fordyber dig i dem, opdager de har lært noget nyt ...uanset alder..er det så ikke langt mere værdifuldt end et tag ? Du bliver tagget 1000 gange i løbet af en dag fysisk som mor, af børn der søger dit nærvær , som vil være hos mor .. det er da langt mere værdifuldt i min verden. Forestil dig at de mennesker der har behov for at vise verden hvad de laver og få likes af det , måske søger det fordi de mangler anerkendelse af hvem de er og hungrer efter at blive set... De er højst sandsynligt også ensomme.. men at vise det ville jo være skandaløst .