Enten er du en dårlig kone, ellers.....

Er der et kulturelt element? Er hans forestilling om et godt parforhold, at kvinden går med tørklæde, klarer alt med børn og hjem, mens manden ligner et forvokset teenager både i udseende og adfærd?

I så tilfælde er kampen tabt, og du må gå. Hvis han er opvokset med ligeværdige forældre, er der stadig et lille håb. 

Har du spurgt ham hvorfor han har fået børn, hvis han ikke vil være sammen med dem?

Jeg citerer min mand nu: øhm måske er han bare en dårlig mand! 

Abracadabra skriver:

Er der et kulturelt element? Er hans forestilling om et godt parforhold, at kvinden går med tørklæde, klarer alt med børn og hjem, mens manden ligner et forvokset teenager både i udseende og adfærd?

I så tilfælde er kampen tabt, og du må gå. Hvis han er opvokset med ligeværdige forældre, er der stadig et lille håb. 

Nej det er der ikke. 

Anonym skriver:

Nej det er der ikke. 

 

Men hvis dine svigerforældre er almindelige (ift deres arbejdsfordeling hjemme - og på arbejdsmarkedet), så er der jo netop håb. Kan dine svigerforældre hjælpe dig med at tale med ham?

Altså hvorfor har han fået børn hvis han ikke gider passe dem? 
Synes han lyder som en dårlig far og ikke mindst dårlig ægtemand. Derudover lyder han manipulerende og respektløs! 

Jeg er ikke sikker på at jeg ønskede mine børn voksede op med ham som rollemodel. Mine børn, jeg har 2 drenge, skal ikke vokse op og tro at det er sådan man behandle sin kone og sådan man er en god far. 

Herhjemme deles vi. Nogle dage sover jeg længe med den af børnene der sover længst ( når der sover længe her er det til kl 07), nogle dage gør han. Vi skiftes og vågner begge børn samtidig står vi begge op. 

Når der skal puttes putter far den store og jeg den lille. Om natten skifter far ligeså meget lillebrors ble som jeg gør. Skal der trøstes er far ligeså god som mig. Om dagen er vi begge sammen med børnene, som en familie tager vi på legepladsen, svømmehallen eller maler påskepynt. 

Jeg synes kraftigt du skal overveje om du har lyst til ag være sammen med ham resten af dit liv, og om nogle ting ikke blev nemmere hvis du var alene. 

Sæt dig og tænk følgende:  Bidrager far med mere negativt i mit og børnenes liv, end positivt? Så har du dit svar. 

Hvad tænker du om de input du får?

Du kan også vende det om - hvad ville du råde dit barn eller din veninde til,  hvis de beskrev deres parforhold, som du gør.

Nu har jeg en søster med en mand der er så lad og doven at jeg er i tvivl om jeg nærmest har set ham oprejst. Jeg kan sige mange ting om ham MEN der er desværre også en grund til at det er endt sådan. Først boede han hos sin mor til han flyttede hjem til min søster og hun vidste hvordan han var. Altså den type han er ik, det ændrer sig aldrig. Og hun lader ham. Og mine forældre gør - de har givet op og gør alt derhjemme hos dem. Det er horribelt. 

Hvis din mand virkelig har den holdning og ikke ønsker ændre tingene og vitterligt intet laver, så havde det været en dealbreaker for mig. Men Sry jeg var nok ikke endt i den situation - nu altså - fordi man bliver klogere m årene og jeg havde engang en lignende mand hvor jeg troede tingene ville ændre sig, men det gjorde de ikke. Og hvis man først han vidst hvad man gik ind til så er man nok desværre også en del af ansvaret selv. Men altså det betyder ikke du skal finde dig i alt, men måske passe bedre på dig selv fremover og lære af det. Det gjorde jeg heldigvis og nu er jeg m en mand der deler ansvaret m mig. Tro mig, det vil du ikke undvære på lang sigt. Ret ryggen og sig fra og hold fast.