Bestseller parret.

Loa skriver:

Jeg tillader mig at skrive som ikke-anonym, da jeg vitterligt ikke skriver det for at træde nogen over tæerne. 

Jeg bliver dog nødt til at spørge, er jeg den eneste der synes det er vildt, at Bestseller parret, er blevet gravide (og formodentlig med hjælp) kun 2 måneder efter de har mister deres tre børn? 
Jeg kan på ingen måde sætte mig ind i deres situation og jeg under dem også for alt i verden deres nye tvillinger piger. Tænker bare, er man ikke sønderknust i laaaaang tid efter sådan et kæmpe tab? 
Jeg kunne umiddelbart forestille mig at planen om flere børn også bunder en lille smule i netop den store familie virksomhed, måske med tanke på at ikke kun ét barn skal overtage det hele.

Men alligevel.

Lad mig igen understrege at jeg under dem de børn de har fået - inden nogle går amok

Reelt jo. Har selv haft tanken at det må være vildt hårdt. 
Men det kan jo være en proces de har været i længe inden. Måske har det været et ønske i lang tid. 
Eller også er det en måde at beskæftige sig på og finde lykken på ny. 
under alle omstændigheder tror jeg det er utrolig hårdt for dem

Jeg tænker at de enten var igang med at skulle have “den sidste” inden tragedien eller, som andre skriver, at de bearbejder sorgen ved at fylde tomrummet.

Da vi mistede havde jeg virkelig travlt med at blive gravid igen, vi måtte dog ikke med det samme så vi havde en stopklods, men ellers havde vi da også forsøgt fra start 

Hvis det har hjulpet bare det mindste for at få deres tanker væk, så forstår jeg det fuldt ud. Det er sikkert meget individuelt. Man håndterer sorg forskelligt. Jeg kan ikke sætte mig ind i hvordan det må have føltes, andet end forestille mig lidt, hvor hårdt det må have været, at fortsætte livet. Nærmest umuligt. Man griber nok alt man kan for at kunne trække vejret bare en smule og måske det har hjulpet bare lidt. Det håber jeg. Man glemmer jo ingen eller erstatter de døde ved at der kommer nyt liv. De bærer dem i deres hjerter og lever med sorgen dagligt. Så jeg behøver ikke forstå det. Det kan ingen. 

Loa skriver:

Jeg tillader mig at skrive som ikke-anonym, da jeg vitterligt ikke skriver det for at træde nogen over tæerne. 

Jeg bliver dog nødt til at spørge, er jeg den eneste der synes det er vildt, at Bestseller parret, er blevet gravide (og formodentlig med hjælp) kun 2 måneder efter de har mister deres tre børn? 
Jeg kan på ingen måde sætte mig ind i deres situation og jeg under dem også for alt i verden deres nye tvillinger piger. Tænker bare, er man ikke sønderknust i laaaaang tid efter sådan et kæmpe tab? 
Jeg kunne umiddelbart forestille mig at planen om flere børn også bunder en lille smule i netop den store familie virksomhed, måske med tanke på at ikke kun ét barn skal overtage det hele.

Men alligevel.

Lad mig igen understrege at jeg under dem de børn de har fået - inden nogle går amok

Jeg tror i den situation ikke de med deres alder har haft mulighed for at vente særlig meget længere. Så nu eller aldrig og jeg tror det har været med til at hjælpe dem med at overkomme det enorme tab de har lidt. Alle sørger på hver deres måde og hvor er det fantastisk for dem, at de får muligheden for at få to mere at leve videre for. Tør slet ikke sætte mig ind i eller stille mig til dommer overfor deres tab og sorg. 

kan godt forstå din tanke, men det var blot sådan jeg selv tænkte det da jeg hørte det. 

tror dog aldrig nogen får børn alene af økonomiske årsager og for at have flere arvinger. 

Jeg blev gravid med Liam 2 måneder efter jeg havde mistet Lia. Af alle dem jeg lærere at kende, der også havde mistet var alle der kunne blive gravide forældre igen senest 2 år efter. Og ingen af dem havde ønsket der gik 2 år. 

Så nej synes ikke det nødvendigvis det er hurtigt., og jegbrlbkrr absolut ikke der var været rationelle tanker om deres virksomhed. Jeg er sikker på, at tankerne kun har handlet om at fylde nogle tomme arme, få fyldt nogle huller ud. Og ja så vil de som de fleste af os der har mistet opdage, at man ikke kan udfylde hullerne - de vil stadig være der, men man kan få udvidet billedet og finde lidt lys i mørket 

Mops7 skriver:

Jeg tror i den situation ikke de med deres alder har haft mulighed for at vente særlig meget længere. Så nu eller aldrig og jeg tror det har været med til at hjælpe dem med at overkomme det enorme tab de har lidt. Alle sørger på hver deres måde og hvor er det fantastisk for dem, at de får muligheden for at få to mere at leve videre for. Tør slet ikke sætte mig ind i eller stille mig til dommer overfor deres tab og sorg. 

kan godt forstå din tanke, men det var blot sådan jeg selv tænkte det da jeg hørte det. 

tror dog aldrig nogen får børn alene af økonomiske årsager og for at have flere arvinger. 

Og jeg under dem skal også fuldt ud at få flere børn. Uanset årsagen. Er sikkert også rart for den store datter at der kommer flere søskende.

Og jeg kan på ingen måde sætte mig i deres sted. Det var bare nysgerrighed for om jeg var den eneste der tænkte at det var hurtigt. Men selvfølgelig, alder taget i betragtning, kan de jo selvfølgelig heller ikke vente 5 år til sorgen er kommet bare en smule på afstand.

lineog4 skriver:

Jeg blev gravid med Liam 2 måneder efter jeg havde mistet Lia. Af alle dem jeg lærere at kende, der også havde mistet var alle der kunne blive gravide forældre igen senest 2 år efter. Og ingen af dem havde ønsket der gik 2 år. 

Så nej synes ikke det nødvendigvis det er hurtigt., og jegbrlbkrr absolut ikke der var været rationelle tanker om deres virksomhed. Jeg er sikker på, at tankerne kun har handlet om at fylde nogle tomme arme, få fyldt nogle huller ud. Og ja så vil de som de fleste af os der har mistet opdage, at man ikke kan udfylde hullerne - de vil stadig være der, men man kan få udvidet billedet og finde lidt lys i mørket 

Og det kræver nok også at man har stået i sitationen, før man kan sætte sig ind i det.

Så tak for perspektivet.  

lineog4 skriver:

Jeg blev gravid med Liam 2 måneder efter jeg havde mistet Lia. Af alle dem jeg lærere at kende, der også havde mistet var alle der kunne blive gravide forældre igen senest 2 år efter. Og ingen af dem havde ønsket der gik 2 år. 

Så nej synes ikke det nødvendigvis det er hurtigt., og jegbrlbkrr absolut ikke der var været rationelle tanker om deres virksomhed. Jeg er sikker på, at tankerne kun har handlet om at fylde nogle tomme arme, få fyldt nogle huller ud. Og ja så vil de som de fleste af os der har mistet opdage, at man ikke kan udfylde hullerne - de vil stadig være der, men man kan få udvidet billedet og finde lidt lys i mørket 

Må jeg spørge, hvor gammel lia var da du mistede hende? 

Jeg tror ikke man skal gøre sig til dommer over sådanne situationer. De færreste af os ( gudskelov!) kan sætte os ind hvilken sorg de går igennem. 

Loa skriver:

Og jeg under dem skal også fuldt ud at få flere børn. Uanset årsagen. Er sikkert også rart for den store datter at der kommer flere søskende.

Og jeg kan på ingen måde sætte mig i deres sted. Det var bare nysgerrighed for om jeg var den eneste der tænkte at det var hurtigt. Men selvfølgelig, alder taget i betragtning, kan de jo selvfølgelig heller ikke vente 5 år til sorgen er kommet bare en smule på afstand.

Så heller ikke nogle steder at du ikke undede dem det og som sagt kan jeg sagtens se hvad du mener, men ja  jeg forstår dem bare alligevel så godt. Og som andre siger har de måske været igang længe