Hold da op.. jeg synes du lige skal bakke lidt, og sorterer i hvad der rent faktisk er vigtigt, og hvad der bare er dig der er hoppet med begge ben i "jeg gør hvad bogen siger"-forældreskabet.
Det eneste jeg læser som sådan er rettelses-værdigt, er at støtte hovedet. Resten, det går under pyt skalaen i min bog.
Body i marts. Tja, i var jo indenfor og jeg går udfra at i har varme på ligesom alle andre? Hos os ville en baby også kunne ligge i bar mås på en dyne i december. Vi har jo ikke køligere temperaturer indendørs bare fordi det er vinter.
At sove med baby på maven. Jeg lavede ikke andet i mine barsler. Så hyggeligt og afslappende for begge.
For mange dyner. Tja. Far er der jo og opdager nok selv når han har det temmelig varmt. Og ellers kan man sige noget på mange måder. Man kan jo sige, "pyyyyh, i kan da holde varmen i to, skal jeg tage babydynen?" I stedet for at stå med en pegefinger og belærer om overophedede babyer.
Opvarmet modermælk. Tja. Altså det er måske ikke det anbefalede, men baby tager nok ikke varig skade. Højest lidt mave reaktion hvis overhovedet noget.
Han lyder faktisk som en vildt kærlig far. Og du lyder meget usikker. I vil begge to det allerbedste. Jeg synes du skal fortælle ham om din usikkerhed så han ved hvad alt den retten bunder i. Og så prøv at stoppe dig selv inden du retter på ham, og spørg dig selv om det egentlig er SÅ nødvendigt.
Anmeld
Citér