Forberedt på at være far?

Anonym skriver:

Var jeres kærester/mænd forberedte på blive fædre i den forstand, at de havde sat sig ind i babys behov og tegn på trivsel/mistrivsel? 

Grunden til jeg spørger er, at jeg er lidt halvskuffet over min partners manglende viden over at ha’ en nyfødt og han tager det hele på ‘gefuhl’ og hans måde at gøre tingene på, er mindst ligeså rigtige som eksperternes 

Eksempelvis:

-  han mente, at man kunne koge udpumpet modermælk og give den nyfødte (som han iøvrigt gjorde...)  

- han mente, at en body med bare ben er helt fint tøj til en baby i marts måned (han lod vores datter være så halvnøgen en uge gammel på køkkengulvet - dog ovenpå dyne). 

- ikke forstå vigtigheden i, at babyer har huer på udenfor eller vigtigheden i at støtte nakken (!) han glemmer det en del gange til min store rædsel.

- vidste han ikke, at baby skal ligge på ryggen og sove - eller vigtigheden i at være vågen, når baby sover på maven af en (han er faldet i søvn et par gange med baby oven på sig)

- hvordan man måler temperaturen på en baby i nakken og tænke over, at det baby nok har det lidt for varmt med egen dyne, fars dyne og oven på fars brystkasse). 

Det gør mig lidt bekymret, at han ikke undersøger tingene - og jeg vil gerne prøve at klæde ham bedre på, så jeg ikke føler, at jeg skal “rette” ham  - hvilket han bliver total fornærmet over hver gang. Har I nogle gode ideer til, hvordan jeg kan få far til at kende de “grundlæggende” regler? Eller er er bare mig, der er hysterisk og bekymret? 

 

De skal jo også lærer ligesom vi andre. Det kan til tider være svært ikke at prøve og kommenterer det, men det er også nyt for ham. Jeg tænker så længe han forsøger og så længe han hjælper, så er I langt. Jeg tror der er nogen der ville ønske deres mand bare prøvede :-) jeg har også set min mand gøre ting jeg ikke selv havde tænkt, hvor det virkede hvilket mit ikke gjorde. Selvfølgelig er der ting der ikke er ok, men ligesom så meget andet er det også nogen gange et sted man skal gå på kompromis :-)

Anonym skriver:

Var jeres kærester/mænd forberedte på blive fædre i den forstand, at de havde sat sig ind i babys behov og tegn på trivsel/mistrivsel? 

Grunden til jeg spørger er, at jeg er lidt halvskuffet over min partners manglende viden over at ha’ en nyfødt og han tager det hele på ‘gefuhl’ og hans måde at gøre tingene på, er mindst ligeså rigtige som eksperternes 

Eksempelvis:

-  han mente, at man kunne koge udpumpet modermælk og give den nyfødte (som han iøvrigt gjorde...)  

- han mente, at en body med bare ben er helt fint tøj til en baby i marts måned (han lod vores datter være så halvnøgen en uge gammel på køkkengulvet - dog ovenpå dyne). 

- ikke forstå vigtigheden i, at babyer har huer på udenfor eller vigtigheden i at støtte nakken (!) han glemmer det en del gange til min store rædsel.

- vidste han ikke, at baby skal ligge på ryggen og sove - eller vigtigheden i at være vågen, når baby sover på maven af en (han er faldet i søvn et par gange med baby oven på sig)

- hvordan man måler temperaturen på en baby i nakken og tænke over, at det baby nok har det lidt for varmt med egen dyne, fars dyne og oven på fars brystkasse). 

Det gør mig lidt bekymret, at han ikke undersøger tingene - og jeg vil gerne prøve at klæde ham bedre på, så jeg ikke føler, at jeg skal “rette” ham  - hvilket han bliver total fornærmet over hver gang. Har I nogle gode ideer til, hvordan jeg kan få far til at kende de “grundlæggende” regler? Eller er er bare mig, der er hysterisk og bekymret? 

 

Jeg synes mest, det er lidt bekymrende, at du “samler på” eksempler på, hvad han efter din mening gør forkert. Det giver ikke indtryk af, at I er fælles om at være nye i forældrerollen, men at den ene er til eksamen hele tiden. Viser du ham, at du også selv er usikker og indimellem gør noget, som ikke helt “fungerer”? Ellers får I en virkelig uheldig rollefordeling både på kortere og længere sigt. 


Visse af dine eksempler stiller jeg mig undrende overfor. Vores tre unger har sovet på maven af deres ligeså sovende far adskillige gange, nærmest som et dagligt ritual. At ligge kun med body på en dyne på gulvet er det svært at sige noget negativt om, når man ikke ved, om I pga baby har skruet godt op for varmen i huset. Og så har babyer det da med at give lyd fra sig, hvis de fx har det alt for varmt. 

Er du selv anspændt og usikker, selv om du har “læst på lektien”? Tør du stole på din mavefornemmelse? 

Lige en tilføjelse, min man er også faldet i søvn med vores datter sovende på hans mave nogle gange. Og de første mange måneder sov hun oven på mig og har faktisk altid faldet i søvn ved at ligge på siden. Og jeg har ikke holdt mig vågen imens hun sov på mig.

Jeg har været ligeså hys og efter far omkring begge vores babyer, da de var helt små. Resultatet blev, at det tog ham længere tid at knytte sig til dem, og at han konstant var defensiv i nærheden af mig. 

Man skulle tro, jeg havde lært af det og gjorde det bedre anden gang, men ak nej, jeg var stadig ligeså usikker og bange og forsøgte at kontrollere alt, også det, far gjorde. 

Heldigvis er vores børn i trivsel, og min mand har fantastiske bånd til dem den dag i dag, men det har været på trods af mig - ikke på grund af mig.

Hold da op.. jeg synes du lige skal bakke lidt, og sorterer i hvad der rent faktisk er vigtigt, og hvad der bare er dig der er hoppet med begge ben i "jeg gør hvad bogen siger"-forældreskabet.

Det eneste jeg læser som sådan er rettelses-værdigt, er at støtte hovedet.  Resten, det går under pyt skalaen i min bog. 

Body i marts. Tja, i var jo indenfor og jeg går udfra at i har varme på ligesom alle andre? Hos os ville en baby også kunne ligge i bar mås på en dyne i december. Vi har jo ikke køligere temperaturer indendørs bare fordi det er vinter. 

At sove med baby på maven. Jeg lavede ikke andet i mine barsler. Så hyggeligt og afslappende for begge. 

For mange dyner. Tja. Far er der jo og opdager nok selv når han har det temmelig varmt. Og ellers kan man sige noget på mange måder. Man kan jo sige, "pyyyyh, i kan da holde varmen i to, skal jeg tage babydynen?" I stedet for at stå med en pegefinger og belærer om overophedede babyer. 

Opvarmet modermælk. Tja. Altså det er måske ikke det anbefalede, men baby tager nok ikke varig skade. Højest lidt mave reaktion hvis overhovedet noget. 

Han lyder faktisk som en vildt kærlig far. Og du lyder meget usikker. I vil begge to det allerbedste. Jeg synes du skal fortælle ham om din usikkerhed så han ved hvad alt den retten bunder i. Og så prøv at stoppe dig selv inden du retter på ham, og spørg dig selv om det egentlig er SÅ nødvendigt. 

Jeg forstår godt du har det som du har det - sådan ville jeg også have det med min moderfølelse.

Dog tager jeg rigtig tit mig selv i ikke at rette min mand i situationen eller sige at tingene skal gøres på MIN måde. Selvfølgelig er nogle af tingene ikke så hensigtsmæssig, og det kan I tage en snak om... men han PRØVER 

Synes faktisk det er dejligt at læse om alle de ting han gør, kan godt se det det kan være svært at se på eller komme hjem til lige nu, men med god dialog og guidance fra din side og hvis du sørger for at huske og rose ham for de ting han gør godt ... så skal han nok vokse med opgaven.

Mor til fire.... min november baby havde kronisk kun body på de første 2 måneder, de har aldrig haft huer på indenfor og jeg har sku lavet mange af de samme fejl.  Dog ikke givet kogende mælk, og har altid støttet hovedet 

Var jeres kærester/mænd forberedte på blive fædre i den forstand, at de havde sat sig ind i babys behov og tegn på trivsel/mistrivsel? 

Grunden til jeg spørger er, at jeg er lidt halvskuffet over min partners manglende viden over at ha’ en nyfødt og han tager det hele på ‘gefuhl’ og hans måde at gøre tingene på, er mindst ligeså rigtige som eksperternes 

Eksempelvis:

-  han mente, at man kunne koge udpumpet modermælk og give den nyfødte (som han iøvrigt gjorde...)  

- han mente, at en body med bare ben er helt fint tøj til en baby i marts måned (han lod vores datter være så halvnøgen en uge gammel på køkkengulvet - dog ovenpå dyne). 

- ikke forstå vigtigheden i, at babyer har huer på udenfor eller vigtigheden i at støtte nakken (!) han glemmer det en del gange til min store rædsel.

- vidste han ikke, at baby skal ligge på ryggen og sove - eller vigtigheden i at være vågen, når baby sover på maven af en (han er faldet i søvn et par gange med baby oven på sig)

- hvordan man måler temperaturen på en baby i nakken og tænke over, at det baby nok har det lidt for varmt med egen dyne, fars dyne og oven på fars brystkasse). 

Det gør mig lidt bekymret, at han ikke undersøger tingene - og jeg vil gerne prøve at klæde ham bedre på, så jeg ikke føler, at jeg skal “rette” ham  - hvilket han bliver total fornærmet over hver gang. Har I nogle gode ideer til, hvordan jeg kan få far til at kende de “grundlæggende” regler? Eller er er bare mig, der er hysterisk og bekymret? 

 

Hvorfor skulle du rette på ham? Min mand læste da ikke bøger inden han blev far, og han har både sovet med vores unger på maven og ladet vores ligge på gulvet i en body. Giv ham lov til at være far som han vil og vær mor som du vil .. du ville da bestemt nok heller ikke bryde dig om hvis din mand gik og rettede på dig?

Efter som der ikke kommer en manual med barnet og at hvert barn ikke er ens, så vil jeg sige, slå koldt vand i blodet. 

Så længe det er de ikke direkte skadelige ting han gør, så lad ham selv vokse med opgaven, guide ham stille til at holde hovedet, prøv at spørge ham, om han har tjekket temperatur i nakke osv, for du syntes det er lidt tøj (men igen ikke alle børn er ens) min søn er eksempelvis mega var, og har altid været det, så han har lidt tøj på iforhold til andre børn. 

Jeg er også faldet i søvn med min, mens jeg sad og ammede, jeg havde taget mine forholdsregler, så hvis han smuttede, så var det ned i sengen. (det er hvad amning hver 2. time gør ved mig) 

Ro på, og lad hver med at gå og samle eksempler. 

Jeg læste ingen bøger for at forberede mig på far-rollen. Det meste nødvendige information får man alligevel løbende efter fødselen og i det information man får udleveret. I stedet begyndte jeg at læse med herinde for at få en idé om hvad jeg var på vej ind i og det synes jeg var ganske fint. 

Lige pånær det med hovedet så synes jeg du skal prøve at slappe af. Det er i hvert fald garanteret at hvis din mand føler sig overvåget og rettet i alt hvad han gør med barnet så trækker han sig bare mere og mere og det er vel ikke det du ønsker.