Skal min mand flytte ud?

Kære allesammen, 

Vi kan nok blive enige om, at situationen lige nu udvikler sig hurtigt, og man kan jo håbe de nye tiltag bremser udviklingen, men jeg kan have mine tvivl. I andre tilfælde ville min mand og jeg tage det som det kommer, men i dette tilfælde er vi nødt til at have gjort os nogle overvejelser på forhånd. 

Min mand er sygeplejerske i hjemmeplejen. So far har de ikke haft nogle borgere med corona. Vi har haft talt om, at såfremt der bliver et stort udbrud, hvor han dagligt vil stå for den direkte behandling med adskillige med corona, så ville han være nødt til midlertidigt at flytte ud for at beskytte børnene og jeg. Og andre omkring os. 

Nu har vi så haft spørgsmålet op, skal han det allerede når han står med den første borger med corona, som han dagligt vil skulle behandle? Giver det overhovedet mening?

Det er jo en stor ofring hvis det er, fordi vi potentielt snakker flere måneder. Således er det heller ikke nogen for sjov beslutning, men en forbundet med stor sorg og angst. Man kan jo ikke undgå den virus 100%, men bør vi gøre vores? Vi ser nemlig også en risiko for at starte mange smittekæder, og den risiko er jo stor, når/hvis han står med flere smittede i døgndrift.

Smittekæder fordi mine to store er delebørn og derfor også kommer i et andet hjem. Kæder fordi vores yngste skal i nødpasning med andre børn, pædagoger og deres familier. Kæder fordi jeg også arbejder i sundhedsvæsenet, godt nok psykiatrien, men hvor jeg også ser patienter og kollegaer flere gange ugentligt i de tilfælde, hvor kontakten ikke kan omlægges til opkald eller video. 

Jeg har lyst til at tude ved tanken om, at han må væk, potentielt i måneder, og er det overhovedet det rette? Men vi vil jo også være ansvarlige og passe vores børn og alle led af mennesker, vi kunne risikere at smitte. Under andre omstændigheder ville man jo tænke eejjj slap nu af, men situationen her er jo omfattende og ekstrem, så det er ikke en gang en absurd overvejelse.

Han vil kunne bo midlertidigt med en kollega, som står med de samme borgere som ham. 

Anonym skriver:

Kære allesammen, 

Vi kan nok blive enige om, at situationen lige nu udvikler sig hurtigt, og man kan jo håbe de nye tiltag bremser udviklingen, men jeg kan have mine tvivl. I andre tilfælde ville min mand og jeg tage det som det kommer, men i dette tilfælde er vi nødt til at have gjort os nogle overvejelser på forhånd. 

Min mand er sygeplejerske i hjemmeplejen. So far har de ikke haft nogle borgere med corona. Vi har haft talt om, at såfremt der bliver et stort udbrud, hvor han dagligt vil stå for den direkte behandling med adskillige med corona, så ville han være nødt til midlertidigt at flytte ud for at beskytte børnene og jeg. Og andre omkring os. 

Nu har vi så haft spørgsmålet op, skal han det allerede når han står med den første borger med corona, som han dagligt vil skulle behandle? Giver det overhovedet mening?

Det er jo en stor ofring hvis det er, fordi vi potentielt snakker flere måneder. Således er det heller ikke nogen for sjov beslutning, men en forbundet med stor sorg og angst. Man kan jo ikke undgå den virus 100%, men bør vi gøre vores? Vi ser nemlig også en risiko for at starte mange smittekæder, og den risiko er jo stor, når/hvis han står med flere smittede i døgndrift.

Smittekæder fordi mine to store er delebørn og derfor også kommer i et andet hjem. Kæder fordi vores yngste skal i nødpasning med andre børn, pædagoger og deres familier. Kæder fordi jeg også arbejder i sundhedsvæsenet, godt nok psykiatrien, men hvor jeg også ser patienter og kollegaer flere gange ugentligt i de tilfælde, hvor kontakten ikke kan omlægges til opkald eller video. 

Jeg har lyst til at tude ved tanken om, at han må væk, potentielt i måneder, og er det overhovedet det rette? Men vi vil jo også være ansvarlige og passe vores børn og alle led af mennesker, vi kunne risikere at smitte. Under andre omstændigheder ville man jo tænke eejjj slap nu af, men situationen her er jo omfattende og ekstrem, så det er ikke en gang en absurd overvejelse.

Han vil kunne bo midlertidigt med en kollega, som står med de samme borgere som ham. 

Jeg læste i går at der estimeret er mellem 9000-90.000 smittede i dag. 80pct får meget milde symptomer og sner ikke ar de har det.

Den kommer igen til efteråret med stor sandsynlighed og bliver en del af vores tilbagevendende influenzaer.

Det er ikke en stor dræber og vi får den alle på et tidspunkt. 

Tjullehej skriver:

Jeg læste i går at der estimeret er mellem 9000-90.000 smittede i dag. 80pct får meget milde symptomer og sner ikke ar de har det.

Den kommer igen til efteråret med stor sandsynlighed og bliver en del af vores tilbagevendende influenzaer.

Det er ikke en stor dræber og vi får den alle på et tidspunkt. 

Tak for svaret, men jeg synes ikke rigtig, du svarer på spørgsmålet? Selvfølgelig er det rigtigt, at de fleste af os vil få den før eller siden. Men vi taler jo nu her, når det hele er kritisk og vi forsøger at undgå at lægge sundhedsvæsenet ned. Og deraf tanken om, om vi bør beskytte os selv og andre så vidt muligt ved at han rykker ud i en periode. INGEN af os kan vide, om vi er en af dem, der vil blive alvorligt syge af det.. Og så er det jo forfærdeligt hvis sygehusene ikke har ressourcerne til at hjælpe, fordi alle ikke har gjort sit for at bremse smittekæderne i tide. Det er derfor vi overvejer som vi gør, for vi taler nok ikke flere måneder ud i fremtiden. De kunne få den første i morgen. Om en uge kunne systemet allerede være overbelastet med den eksponentielle smitte, der sker lige nu 

Jeg ville lade ham flytte. Må indrømme for en uge siden var jeg sådan: ork legeaftale no probs, men nu har vi fuldstændig isoleret os. Vi er i haven og indenfor. 

Anonym skriver:

Tak for svaret, men jeg synes ikke rigtig, du svarer på spørgsmålet? Selvfølgelig er det rigtigt, at de fleste af os vil få den før eller siden. Men vi taler jo nu her, når det hele er kritisk og vi forsøger at undgå at lægge sundhedsvæsenet ned. Og deraf tanken om, om vi bør beskytte os selv og andre så vidt muligt ved at han rykker ud i en periode. INGEN af os kan vide, om vi er en af dem, der vil blive alvorligt syge af det.. Og så er det jo forfærdeligt hvis sygehusene ikke har ressourcerne til at hjælpe, fordi alle ikke har gjort sit for at bremse smittekæderne i tide. Det er derfor vi overvejer som vi gør, for vi taler nok ikke flere måneder ud i fremtiden. De kunne få den første i morgen. Om en uge kunne systemet allerede være overbelastet med den eksponentielle smitte, der sker lige nu 

HVIS nu din mand eller dig faktisk var en af dem, som blev rigtig syge, ville det så ikke bare være endnu værre, hvis han var flyttet?

Jeg ville aldrig lade min mand flytte ud. Som en anden sagde, så skal han nok blive smittet på et tidspunkt. Vores liv er allerede MEGET begrænsede i forvejen med alle de nuværende sikkerhedsregler, så jeg ville aldrig gå med til at splitte vores familie yderligere.

Jeg kan godt forstå jeres overvejelser. Jeg er selv ansat som din mand og kommer nok også snart til at stå overfor den første smittede. 

Jeg flytter dog ikke væk fra min mand og datter. Men udover at vi begge går på arbejde isolere vi os.

Kan der laves en aftale omkring dine delebørn? 

Jeg synes faktisk at det er et MEGET stort problem hvordan corona takles i kommunerne. De fleste steder får man ikke engang værnemidler. Det er under al kritik at vi bliver bedt om at arbejde under disse forhold og bare sprede smitten videre ud i samfundet til andre svage borgere, vores mænd og koner - som også skal gå på arbejde. Derved er en smittekæde startet, den kunne mindskes ved brug af værnemidler!

Nej jeg ville ikke lade min mand flytte, når der ikke er nogen af jer derhjemme som er i stor risiko for at den kan være farlig for jer. Så længe i tager jeres forholdsregler og passer på. Jeres børn kan jo tage smitten med hjem fra deres nødpasning, i kan tage smitten med hjem når i handler osv. Vi skal passe på, men vi kan ikke undgå denne her virus. 

Kære allesammen, 

Vi kan nok blive enige om, at situationen lige nu udvikler sig hurtigt, og man kan jo håbe de nye tiltag bremser udviklingen, men jeg kan have mine tvivl. I andre tilfælde ville min mand og jeg tage det som det kommer, men i dette tilfælde er vi nødt til at have gjort os nogle overvejelser på forhånd. 

Min mand er sygeplejerske i hjemmeplejen. So far har de ikke haft nogle borgere med corona. Vi har haft talt om, at såfremt der bliver et stort udbrud, hvor han dagligt vil stå for den direkte behandling med adskillige med corona, så ville han være nødt til midlertidigt at flytte ud for at beskytte børnene og jeg. Og andre omkring os. 

Nu har vi så haft spørgsmålet op, skal han det allerede når han står med den første borger med corona, som han dagligt vil skulle behandle? Giver det overhovedet mening?

Det er jo en stor ofring hvis det er, fordi vi potentielt snakker flere måneder. Således er det heller ikke nogen for sjov beslutning, men en forbundet med stor sorg og angst. Man kan jo ikke undgå den virus 100%, men bør vi gøre vores? Vi ser nemlig også en risiko for at starte mange smittekæder, og den risiko er jo stor, når/hvis han står med flere smittede i døgndrift.

Smittekæder fordi mine to store er delebørn og derfor også kommer i et andet hjem. Kæder fordi vores yngste skal i nødpasning med andre børn, pædagoger og deres familier. Kæder fordi jeg også arbejder i sundhedsvæsenet, godt nok psykiatrien, men hvor jeg også ser patienter og kollegaer flere gange ugentligt i de tilfælde, hvor kontakten ikke kan omlægges til opkald eller video. 

Jeg har lyst til at tude ved tanken om, at han må væk, potentielt i måneder, og er det overhovedet det rette? Men vi vil jo også være ansvarlige og passe vores børn og alle led af mennesker, vi kunne risikere at smitte. Under andre omstændigheder ville man jo tænke eejjj slap nu af, men situationen her er jo omfattende og ekstrem, så det er ikke en gang en absurd overvejelse.

Han vil kunne bo midlertidigt med en kollega, som står med de samme borgere som ham. 

I skal i hvert fald stoppe smittekæder, hvor det ikke er nødvendigt, så stop med deleordning, det kan sagtens udskydes og er ikke nødvendigt lige nu.

Rockertand skriver:

I skal i hvert fald stoppe smittekæder, hvor det ikke er nødvendigt, så stop med deleordning, det kan sagtens udskydes og er ikke nødvendigt lige nu.

Sagtens udskydes og ikke nødvendigt? Det er mine børn, vi har dem 7/7 og de har en meget stærk tilknytning til mig.. Hvilken en af jkemmene mener du så de ikke skal være i, og hvor længe havde du forestillet dig det skulle være de ikke så den ene af os? Vi er stort set naboer, vi bor i rækkehus og der er et skur og to boliger mellem os.. 

Tjullehej skriver:

Jeg læste i går at der estimeret er mellem 9000-90.000 smittede i dag. 80pct får meget milde symptomer og sner ikke ar de har det.

Den kommer igen til efteråret med stor sandsynlighed og bliver en del af vores tilbagevendende influenzaer.

Det er ikke en stor dræber og vi får den alle på et tidspunkt. 

Nemlig