Tror ikke jeg kan komme med en så beundringsværdig historie men jeg vil nu sige at jeg selv føler mig ret sig...
D. 2 okt 2007 møder jeg min mand Frank
D. 6 okt. 2007 Flytter jeg ind hos ham
Min x går fuldstændig ned med flaget, hans familie som jeg ellers var rigtigt glad for vil slet ikke snakke til mig...
Vi får en masse problemer med Franks x som sviner mig til og sviner Frank til for ikke at føje hende, hvor jeg til sidst siger stop overofr hende og Frank bryder alt kontakt.
D. 20 dec. 2007 finder jeg ud af at jeg er gravid og evt. 8-10 uger henne.
Familie er ikke alle lige positive min søster bliver sur fordi hun jo skulle være de første da hun nu var ældst, min storbror vil slet ikke snakke med mig (og han var ellers min bedste ven) og min lillebror var også rigtig sur...
Min Farfar giver mig et ordenligt møgfald og siger at nu vil jeg aldrig blive til noget, nu dur jeg ikke til andet end at være en føde maskine osv osv osv.
Frank bor så i et hus sammen med to andre fyr og ham den ene har så også sin kæreste til at bo der, dette hus er et de har købt i fællesskab og står alle tre som ejer osv. Vi vælger så at dette hus ikke er et sted at ha et barn, at det faktisk slet ikke er muligt eller sundt, og derfor vælger vi at vi vil ud af det hvilket ikke passer dem, de gør alt for at få os til at blive og at de ikke har råd til at vi skal sælge eller købe os ud da de jo lige har/skulle til at startet et firma op, og ham den ene kommer endda med en kommentar om at de heller så vores baby dø end at de skulle til at sælge huset, der bliver en masse skænderrier frem og tilbage og min mand kan ikke så godt til sidst så jeg begynder at tag alle kampene for ham og det ender med en aften at en af dem er ved at skubbe mig ned af trappen, de råber og skiger ting efter os, vi kan ikke være i fred, jeg kan knap nok gå på toliet når frank ikke var hjemme i frygt for at de ville gøre mig noget, de larmer og banker og alverdens ting og sagde og til sidst pakker vi vores ting og flytter ud i en campingvogn i mine forældres indkørelse og bor så der i et par måneder, tager kun tilbage til huset for at pakke færdig, hente post, osv.
Til sidst bliver den kamp så slem at vi hyre en advokat til at få os ud, dette viser sig at blive ret dyrt da de slet ikke er til at snakke emd så det bliver bare en masse kamp frem og tilbage...
imellem tiden har jeg både plukveer, bækkenløsning og en kamp med kommunden da jeg valgt at sige mit arbejde op da jeg fandt ud af jeg var gravid da det var skadeligt for fosteret
d. 17. maj 2008 vågner jeg så om morgen efter en lang nat med en masse gange ud og tisse bag campingvognen da der var for langt op på toliet når vi nu lå nede i gården, og en masse underlivs smerter, jeg går på på toilet oppe i lejligheden hvor mine forældre bor og opdager så der er lidt blod med, jeg går ned i campingvogen og fortæller så det til min mand og liggeer mig til at læse en bog, efter kort tid begynder hun at vende sig hele tiden (eller det var havd jeg troede hun gjorde) men syntes ikke det ligner hende så for sjov skyld begynder vi at tag tid og finder ret hurtigt ud af at det evt. er veer (hver 5-6 min og ca- 1½ min. længde) så vi tager tøj på og går op i lejligheden og ringer til fødegangen og de sender os efter et par samtaler og en masse panik vider til skejby som vi skal skynde os til, og tilbyder os en ambulance hvilket vi siger nej tak til, vi ankommer kl 10 til skejby sygehus og går selv op til fødegangen osv. kl 10:30 bliver vi taget imod og de holder jævenligt øjen med mig giver mig veehæmmende drop osv. kl 12 er jeg ikke åbnet det mindste kl 12:30 er jeg fuldt åbnet de bliver kørt til akut kejersnit da hun vil dø hvis jeg selv føder selvom jeg er igang, hun kommer til verden kl 13:26 hun bliver kørt dirkete til neonatal afd. og jeg ser hende første gang kl 17 imellem tiden har vi fået at vide at der er en stor chance for at hun ikke overlever da jeg nu har født hende i uge 26, hun bliver derfor nøddøbt kl 18:00.
de efterfølgende 14 dage ligger vi på intensiv med en masse frem og tilbage gang og 6 gange tæt på at miste og nu vil hun dø beskeder, og en masse fordomme fra en ældre sygeplejersker da jeg nu var så ung.
de efterfølgende 14 dage ligger vi på neonatal på skejby sygehus hvor efter vi bliver forflyttede til Randers sygehus der ligger vi så ca. 1½ månede...
i mellemtiden har vi fået en lejlighed som mine forældre er så søde at flytte ind i for os, vi møder en masse mennesker og familie som på ingen måder har forståelse for vores lille barn og de op og end tur der følger og derfor kommer der en masse modgang fra dem, frank´s familie skal vi imellemtiden kæmpe en hel masse med og vi kæmper stadig med dem i huset..
min Farfar dør imens vi ligger på Randers sygehus af kræft..
Vi har mistet alt havd der minder om venner og familien trækker sig væk fordi de ikke kan holde det bette væsen ud, er bange, tør ikke knytte sig og kan ikke forstå hvad vi står i...
vi kommer hjem og er glade for vores hjem men hurtigt bliver vi indlagt igen og igen og igen og de første 10 måneder af hendes liv tilbringer vi mest på sygehus ind og ud...
sidt i feb. 2009 får vi konstateret at Daniella skal ha briller da hun er stærkt langsynet, et kæmpe chok (4000kr)
d. 26 marts 2009 bliver Daniella så operaret for et stort hul i sit hjerte og har i mange månede hverken taget på eller udvikelt sig pga. det hul tog alt energi og kræft...
efter dette går alt frem ad, Frank´s familie bliver dog hårde at danse med og der sker nogen ting i min familie der bare ikke må ske så dem er vi også ved at sige farvel til (det har dog løst sig igen) og dem med huset er også rigtig tunge at danse med...
Nu den dag idag har vi ikke snakket med Frank´s familie siden maj/juni men vi er helt ude af det med huset, den sag er lukket, vi kom ud af det, de overtog real kridit lånet men vi fik ellers ingen ting ud af det udover en betaling til advokaten på 20000 og vores frihed, vi har verdens dejligtste lille pige der tager nogen store skridt fremad og udvikler sig som hun skal og vi er lykkelige...
jeg skal til jan. påbegynde uddannelse og manden er færdig til marts
Knus Stina
