Invaliderende træthed, årsag?

Jeg er virkelig desperat efter en vurdering af min situation, og vælger derfor at oprette et opslag herinde i håbet om at der kommer nogle gode input. Jeg hører  meget gerne om folks egne erfaringer gennem livet, men vil selvfølgelig også blive glad for at høre fra de debattører som arbejder med noget sundhedsfagligt til daglig.

Sagen er den at jeg er en ung kvinde i tyverne, som er så invaliderende træt, at jeg det meste af tiden bare har lyst til at sætte mig ned i et hjørne og græde. Jeg er sygemeldt pga det. Jeg får mindst 6 timers søvn om natten, og indimellem også 7-8 stykker. I dag har jeg derudover fået halvanden times lur ved 13 tiden, men er alligevel så træt nu at jeg kunne lægge mig til at sove igen. Jeg tager IKKE lure normalt, så jeg tænker ikke at problemet er at jeg sover for meget. Generelt vil jeg mene, at jeg er nogenlunde lige træt uanset hvor meget jeg sover.

Jeg har fået taget blodprøver for stofskifte, sukkertal, kolesteroltal, hormonbalance og forskellige vitaminer og mineraler. De har alle ligget indenfor det normale.

Jeg er derudover blevet tjekket for forskellige søvnforstyrrelser, og der har ligeledes ikke været noget at komme efter.

Jeg har fået MR-scannet min hjerne, og den har set normal ud, bortset fra nogle små plaks (såkaldte white matter lesions) i frontallapperne.

Jeg har fået taget en rygmarvsprøve, som viste normale tal for celler, glukose, igG-indeks og hypokretin, samt negative oligoklonale bånd. 

Jeg har fået ultralydsscannet hjertet, fordi mit blodtryk har været meget lavt, det er dog blevet normalt igen sidenhen, og scanningen viste normale forhold. 

Udover trætheden, så bliver jeg svimmel og får kvalme de fleste dage (og nej, jeg er ikke gravid ). Jeg har svært ved at tømme blæren i ét hug, og skal derfor ofte tisse flere gange i streg. Min korttidshukommelse er fuldstændig ødelagt, så jeg er nødt til at skrive ALT ned for ikke at glemme det igen. Jeg har svært ved at koordinere mine bevægelser, og kommer derfor tit til at gå ind i og tabe og vælte ting på min vej. Det meste af tiden når jeg er oprejst føler jeg at jeg skal vælte/falde om. Som om jeg ikke har kontrol over min krop, især mine arme som tit bliver meget slappe. Mine hænder sover også indimellem når jeg vågner. Jeg er desuden begyndt at bruge briller, fordi jeg nærmest over natten er blevet en smule nærsynet (omkring -1.0)

Søde mennesker derude, har I nogen som helst ideer til hvad der kan være i vejen med mit korpus? Jeg er rigtig frustreret over uvisheden, og har virkelig bare brug for nogle input. Min egen læge aner ikke hvad næste step skal være, hvilket jeg godt kan forstå, da jeg jo allerede er grundigt undersøgt. Det gør rigtig ondt at ens voksenliv nærmest lige er startet, og at man så skal være så fastlåst af en krop der ingenting vil  Jeg kan ikke fortsætte min uddannelse så længe jeg har det sådan her, og jeg tør simpelthen ikke at tage kørekort, fordi jeg ikke mener det er forsvarligt at jeg er i trafikken med min nuværende tilstand Så PLEASE HJÆLP  

Anonym skriver:

Jeg er virkelig desperat efter en vurdering af min situation, og vælger derfor at oprette et opslag herinde i håbet om at der kommer nogle gode input. Jeg hører  meget gerne om folks egne erfaringer gennem livet, men vil selvfølgelig også blive glad for at høre fra de debattører som arbejder med noget sundhedsfagligt til daglig.

Sagen er den at jeg er en ung kvinde i tyverne, som er så invaliderende træt, at jeg det meste af tiden bare har lyst til at sætte mig ned i et hjørne og græde. Jeg er sygemeldt pga det. Jeg får mindst 6 timers søvn om natten, og indimellem også 7-8 stykker. I dag har jeg derudover fået halvanden times lur ved 13 tiden, men er alligevel så træt nu at jeg kunne lægge mig til at sove igen. Jeg tager IKKE lure normalt, så jeg tænker ikke at problemet er at jeg sover for meget. Generelt vil jeg mene, at jeg er nogenlunde lige træt uanset hvor meget jeg sover.

Jeg har fået taget blodprøver for stofskifte, sukkertal, kolesteroltal, hormonbalance og forskellige vitaminer og mineraler. De har alle ligget indenfor det normale.

Jeg er derudover blevet tjekket for forskellige søvnforstyrrelser, og der har ligeledes ikke været noget at komme efter.

Jeg har fået MR-scannet min hjerne, og den har set normal ud, bortset fra nogle små plaks (såkaldte white matter lesions) i frontallapperne.

Jeg har fået taget en rygmarvsprøve, som viste normale tal for celler, glukose, igG-indeks og hypokretin, samt negative oligoklonale bånd. 

Jeg har fået ultralydsscannet hjertet, fordi mit blodtryk har været meget lavt, det er dog blevet normalt igen sidenhen, og scanningen viste normale forhold. 

Udover trætheden, så bliver jeg svimmel og får kvalme de fleste dage (og nej, jeg er ikke gravid ). Jeg har svært ved at tømme blæren i ét hug, og skal derfor ofte tisse flere gange i streg. Min korttidshukommelse er fuldstændig ødelagt, så jeg er nødt til at skrive ALT ned for ikke at glemme det igen. Jeg har svært ved at koordinere mine bevægelser, og kommer derfor tit til at gå ind i og tabe og vælte ting på min vej. Det meste af tiden når jeg er oprejst føler jeg at jeg skal vælte/falde om. Som om jeg ikke har kontrol over min krop, især mine arme som tit bliver meget slappe. Mine hænder sover også indimellem når jeg vågner. Jeg er desuden begyndt at bruge briller, fordi jeg nærmest over natten er blevet en smule nærsynet (omkring -1.0)

Søde mennesker derude, har I nogen som helst ideer til hvad der kan være i vejen med mit korpus? Jeg er rigtig frustreret over uvisheden, og har virkelig bare brug for nogle input. Min egen læge aner ikke hvad næste step skal være, hvilket jeg godt kan forstå, da jeg jo allerede er grundigt undersøgt. Det gør rigtig ondt at ens voksenliv nærmest lige er startet, og at man så skal være så fastlåst af en krop der ingenting vil  Jeg kan ikke fortsætte min uddannelse så længe jeg har det sådan her, og jeg tør simpelthen ikke at tage kørekort, fordi jeg ikke mener det er forsvarligt at jeg er i trafikken med min nuværende tilstand Så PLEASE HJÆLP  

Hvordan har du det psykisk og havde det i tiden inden dine symptomer startede?

Har du et godt netværk af venner og familie? Hvad laver du i løbet af en dag, hvis du er sygemeldt fra studiet - men fortsat kun sover 7 timer i døgnet? 

Jeg spørger fordi, jeg tænker om det kan være noget psykisk? Kan du have stress, depression eller en anden belastnings reaktion? 

Er du undersøgt for sklerose? Det er du nok, eftersom du har været mange undersøgelser igennem. 

Anonym skriver:

Hvordan har du det psykisk og havde det i tiden inden dine symptomer startede?

Har du et godt netværk af venner og familie? Hvad laver du i løbet af en dag, hvis du er sygemeldt fra studiet - men fortsat kun sover 7 timer i døgnet? 

Jeg spørger fordi, jeg tænker om det kan være noget psykisk? Kan du have stress, depression eller en anden belastnings reaktion? 

 

Er du undersøgt for sklerose? Det er du nok, eftersom du har været mange undersøgelser igennem. 

Jeg har været ked af det i flere år inden symptomerne startede, så jeg har helt klart haft en form for belastningsreaktion, og har det muligvis stadig. Jeg skal snart til psykolog pga det. Men jeg kan bare ikke helt se hvordan det skulle kunne forklare alle symptomerne? Her tænker jeg særligt på min blæretømning og synsnedsættelse. 

Jeg har selv tænkt at sclerose passer på rigtig mange af symptomerne. Jeg er ikke blevet undersøgt specifikt for dette, men jeg er ret sikker på at den rygmarvsprøve jeg har fået taget skulle have vist unormale forhold hvis jeg havde sclerose. Det er faktisk noget jeg gerne vil have afklaret med en neurolog, men jeg har rigtig svært ved at skulle bede min læge om en henvisning til en neurolog for anden gang. Og den hospitalsafdeling der tog rygmarvsprøven vil ikke se mig igen 

Jeg laver stort set intet i min hverdag, da jeg vitterligt intet overskud har. Jeg har dog en masse gode mennesker omkring mig der gerne vil mig, og som jeg kan dele alt det her med. Så det er virkelig rart, det løser jo desværre bare ikke situationen. 

Tak for dit svar 

Anonym skriver:

Jeg er virkelig desperat efter en vurdering af min situation, og vælger derfor at oprette et opslag herinde i håbet om at der kommer nogle gode input. Jeg hører  meget gerne om folks egne erfaringer gennem livet, men vil selvfølgelig også blive glad for at høre fra de debattører som arbejder med noget sundhedsfagligt til daglig.

Sagen er den at jeg er en ung kvinde i tyverne, som er så invaliderende træt, at jeg det meste af tiden bare har lyst til at sætte mig ned i et hjørne og græde. Jeg er sygemeldt pga det. Jeg får mindst 6 timers søvn om natten, og indimellem også 7-8 stykker. I dag har jeg derudover fået halvanden times lur ved 13 tiden, men er alligevel så træt nu at jeg kunne lægge mig til at sove igen. Jeg tager IKKE lure normalt, så jeg tænker ikke at problemet er at jeg sover for meget. Generelt vil jeg mene, at jeg er nogenlunde lige træt uanset hvor meget jeg sover.

Jeg har fået taget blodprøver for stofskifte, sukkertal, kolesteroltal, hormonbalance og forskellige vitaminer og mineraler. De har alle ligget indenfor det normale.

Jeg er derudover blevet tjekket for forskellige søvnforstyrrelser, og der har ligeledes ikke været noget at komme efter.

Jeg har fået MR-scannet min hjerne, og den har set normal ud, bortset fra nogle små plaks (såkaldte white matter lesions) i frontallapperne.

Jeg har fået taget en rygmarvsprøve, som viste normale tal for celler, glukose, igG-indeks og hypokretin, samt negative oligoklonale bånd. 

Jeg har fået ultralydsscannet hjertet, fordi mit blodtryk har været meget lavt, det er dog blevet normalt igen sidenhen, og scanningen viste normale forhold. 

Udover trætheden, så bliver jeg svimmel og får kvalme de fleste dage (og nej, jeg er ikke gravid ). Jeg har svært ved at tømme blæren i ét hug, og skal derfor ofte tisse flere gange i streg. Min korttidshukommelse er fuldstændig ødelagt, så jeg er nødt til at skrive ALT ned for ikke at glemme det igen. Jeg har svært ved at koordinere mine bevægelser, og kommer derfor tit til at gå ind i og tabe og vælte ting på min vej. Det meste af tiden når jeg er oprejst føler jeg at jeg skal vælte/falde om. Som om jeg ikke har kontrol over min krop, især mine arme som tit bliver meget slappe. Mine hænder sover også indimellem når jeg vågner. Jeg er desuden begyndt at bruge briller, fordi jeg nærmest over natten er blevet en smule nærsynet (omkring -1.0)

Søde mennesker derude, har I nogen som helst ideer til hvad der kan være i vejen med mit korpus? Jeg er rigtig frustreret over uvisheden, og har virkelig bare brug for nogle input. Min egen læge aner ikke hvad næste step skal være, hvilket jeg godt kan forstå, da jeg jo allerede er grundigt undersøgt. Det gør rigtig ondt at ens voksenliv nærmest lige er startet, og at man så skal være så fastlåst af en krop der ingenting vil  Jeg kan ikke fortsætte min uddannelse så længe jeg har det sådan her, og jeg tør simpelthen ikke at tage kørekort, fordi jeg ikke mener det er forsvarligt at jeg er i trafikken med min nuværende tilstand Så PLEASE HJÆLP  

Vågner du selv efter 6-7 timers søvn om morgenen, og ikke kan sove mere?

Anonym skriver:

Vågner du selv efter 6-7 timers søvn om morgenen, og ikke kan sove mere?

Jeg kan godt komme op på 9-10 timer, men for det meste vågner jeg af mig selv efter 8 timer tror jeg. Hvad da? 

Jeg er virkelig desperat efter en vurdering af min situation, og vælger derfor at oprette et opslag herinde i håbet om at der kommer nogle gode input. Jeg hører  meget gerne om folks egne erfaringer gennem livet, men vil selvfølgelig også blive glad for at høre fra de debattører som arbejder med noget sundhedsfagligt til daglig.

Sagen er den at jeg er en ung kvinde i tyverne, som er så invaliderende træt, at jeg det meste af tiden bare har lyst til at sætte mig ned i et hjørne og græde. Jeg er sygemeldt pga det. Jeg får mindst 6 timers søvn om natten, og indimellem også 7-8 stykker. I dag har jeg derudover fået halvanden times lur ved 13 tiden, men er alligevel så træt nu at jeg kunne lægge mig til at sove igen. Jeg tager IKKE lure normalt, så jeg tænker ikke at problemet er at jeg sover for meget. Generelt vil jeg mene, at jeg er nogenlunde lige træt uanset hvor meget jeg sover.

Jeg har fået taget blodprøver for stofskifte, sukkertal, kolesteroltal, hormonbalance og forskellige vitaminer og mineraler. De har alle ligget indenfor det normale.

Jeg er derudover blevet tjekket for forskellige søvnforstyrrelser, og der har ligeledes ikke været noget at komme efter.

Jeg har fået MR-scannet min hjerne, og den har set normal ud, bortset fra nogle små plaks (såkaldte white matter lesions) i frontallapperne.

Jeg har fået taget en rygmarvsprøve, som viste normale tal for celler, glukose, igG-indeks og hypokretin, samt negative oligoklonale bånd. 

Jeg har fået ultralydsscannet hjertet, fordi mit blodtryk har været meget lavt, det er dog blevet normalt igen sidenhen, og scanningen viste normale forhold. 

Udover trætheden, så bliver jeg svimmel og får kvalme de fleste dage (og nej, jeg er ikke gravid ). Jeg har svært ved at tømme blæren i ét hug, og skal derfor ofte tisse flere gange i streg. Min korttidshukommelse er fuldstændig ødelagt, så jeg er nødt til at skrive ALT ned for ikke at glemme det igen. Jeg har svært ved at koordinere mine bevægelser, og kommer derfor tit til at gå ind i og tabe og vælte ting på min vej. Det meste af tiden når jeg er oprejst føler jeg at jeg skal vælte/falde om. Som om jeg ikke har kontrol over min krop, især mine arme som tit bliver meget slappe. Mine hænder sover også indimellem når jeg vågner. Jeg er desuden begyndt at bruge briller, fordi jeg nærmest over natten er blevet en smule nærsynet (omkring -1.0)

Søde mennesker derude, har I nogen som helst ideer til hvad der kan være i vejen med mit korpus? Jeg er rigtig frustreret over uvisheden, og har virkelig bare brug for nogle input. Min egen læge aner ikke hvad næste step skal være, hvilket jeg godt kan forstå, da jeg jo allerede er grundigt undersøgt. Det gør rigtig ondt at ens voksenliv nærmest lige er startet, og at man så skal være så fastlåst af en krop der ingenting vil  Jeg kan ikke fortsætte min uddannelse så længe jeg har det sådan her, og jeg tør simpelthen ikke at tage kørekort, fordi jeg ikke mener det er forsvarligt at jeg er i trafikken med min nuværende tilstand Så PLEASE HJÆLP  

Det er så ubehageligt at blive sat i en “det er nok psykisk”-kasse, men ikke desto mindre er det reelle gener du oplever - men uden objektiv eller paraklinisk forklaring. Mit sundhedsfaglige bud vil være den funktionelle lidelse “kronisk træthedssymptom”. Du kan desværre ikke få en pille og så går det over, men med den rette hjælp kan det på sigt blive mindre invaliderende for dig. Held og lykke med det hele.

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/generelt/tilstande-og-sygdomme/oevrige-sygdomme/kronisk-traethedssyndrom/

Anonym skriver:

Det er så ubehageligt at blive sat i en “det er nok psykisk”-kasse, men ikke desto mindre er det reelle gener du oplever - men uden objektiv eller paraklinisk forklaring. Mit sundhedsfaglige bud vil være den funktionelle lidelse “kronisk træthedssymptom”. Du kan desværre ikke få en pille og så går det over, men med den rette hjælp kan det på sigt blive mindre invaliderende for dig. Held og lykke med det hele.

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/generelt/tilstande-og-sygdomme/oevrige-sygdomme/kronisk-traethedssyndrom/

Jeg mener bestemt også at denne lidelse kunne være et bud, og har tænkt det i noget tid. Ved du om ens vandladning og syn kan blive forstyrret af lidelsen? Min egen læge ved det ikke. 

Jeg vil bestemt overveje at blive udredt for det, 'problemet' er bare at man ikke må fejle noget psykisk når man bliver henvist til udredningen, fordi det er en diagnose som kun kan overvejes, hvis alle andre mulige årsager til træthed er udelukket. Så jeg skal lige få det bedre psykisk først, hvilket forhåbentligt sker når jeg starter til psykolog. Men jeg er glad for at du som sundhedsfaglig er enig i at det kunne være kronisk træthedssyndrom. Må jeg spørge hvad du arbejder med til daglig? Hvorfra har du kendskab til lidelsen? 

Psyken kan spille en et puds på mange områder og ift at tømme blæren kan det sagtens hænge sammen. 
Ønsker dig alt det bedste 

Snoopy77 skriver:

Psyken kan spille en et puds på mange områder og ift at tømme blæren kan det sagtens hænge sammen. 
Ønsker dig alt det bedste 

Spændende, det har jeg slet ikke hørt om før faktisk. Er det noget du kan fortælle lidt mere om, eller har du mulighed for at sende et link til noget jeg kan læse? Tror min læge er glad for alt hjælp han kan få, for han har sgu mere eller mindre opgivet 

Nu ved jeg ikke hvor du bor, men hvad med en henvisning til center for funktionelle lidelser? Der forskes efterhånden mere og mere i, hvordan krop og psyke hænger sammen. Jeg har nyligt set en patient i psykiatrien, som efter et langt og opslidende somatisk udredningsforløb blev diagnosticeret med en funktionel lidelse. Hun blev blind, når hun var max presset. Det er helt vildt, hvordan den slags kan sætte sig i kroppen. Det viste sig så, at hun faktisk havde en autismespektrumforstyrrelse, og at alle disse kropslige symptomer, som altså kategoriseredes som en funktionel lidelse var resultat af længere tids overbelastning som følge af at være dårligt støttet i henhold til hendes autisme..

Jeg siger ikke du har autisme, jeg siger bare, at det er helt plausibelt at psykisk overbelastning kan sætte sig som - i nogle tilfælde ganske alvorlige - kropslige symptomer. God bedring