Møde i vuggestuen

Ja jeg er stadig i chok over det mæde vi var til i dag. Så skal lige sluge den, så godt være det først bliver engang i aften der kommer update på det. Føler mig virkelig generet og har tænkt over det hele siden vi var derover, og har virkelig svært ved at skulle sætte mine ben derover igen.

Emil trives fint men de har åbenbart et problem med mig som person!

ej... du er nødt til at fortælle hvad som er sket!!

suanne85 skriver:

Ja jeg er stadig i chok over det mæde vi var til i dag. Så skal lige sluge den, så godt være det først bliver engang i aften der kommer update på det. Føler mig virkelig generet og har tænkt over det hele siden vi var derover, og har virkelig svært ved at skulle sætte mine ben derover igen.

Emil trives fint men de har åbenbart et problem med mig som person!

ka-ri-na skriver:

ej... du er nødt til at fortælle hvad som er sket!!

Har det bare sådan lidt svært med det når man regner med at det er Emil osv de vil snakke om.

De mener ikke jeg hilser på dem og jeg har en atitude og jeg skal kalde dem ved navn da en pædagog fra en hel anden stue påstår jeg i en samtale har brugt ordene "hende tøsen" hvor jeg altså sagde hende den nye. Og så snakkede de såå pædagoisk til os det var til at brække sig over. Og de hentydede faktisk til at jeg skulle ændre min personlighed hvor Frank sp simpelhen lige trådte til, da de begyndte at spørge ham om hvordan han tacklede mig derhjemme

Og vi skulle arbejde sammen med dem derover for at Emil kunne have det godt, og han stor trives derover og det skulle han jo blive ved med. Så nu skulle vi have et tegn hvis en mente jeg ikke hilste skulle de klappe mig på skulderen for at få kontakt til mig.

Så kom hun ind på den episode hvor jeg hentede Emil og han var mega syg og var sur over de ikke havde ringet og så der hvor Emils tøj forsvandt, de 2 situationer og ja er sgu da klart man bliver lidt negativ over det. Men de fik det nærmest til at lyde som om at jeg var sur osv hver eneste dag og bare ikke gad hilse osv.

Så på et tidspunkt (de sidder 2 en der snakke rog en der tager referat) siger hende der snakker at hun lige vil vende sig om til sin kolega (som sidder ved samme bord) og vil snakke med hende og vi måtte ikke blande os og så sidder de med siden til os og snakker om det mens vi sidder på den anden side af bordet som 2 børn

Og det problem som er det vi døjer mest med og var det vi troede der skulle snakkes om skulle vi snakke om i et andet møde om 14 dage nok først

er virkelig chokkeret, syntes det var begyndt at gå godt der over og så får man lige det i hovedet.

suanne85 skriver:

Har det bare sådan lidt svært med det når man regner med at det er Emil osv de vil snakke om.

De mener ikke jeg hilser på dem og jeg har en atitude og jeg skal kalde dem ved navn da en pædagog fra en hel anden stue påstår jeg i en samtale har brugt ordene "hende tøsen" hvor jeg altså sagde hende den nye. Og så snakkede de såå pædagoisk til os det var til at brække sig over. Og de hentydede faktisk til at jeg skulle ændre min personlighed hvor Frank sp simpelhen lige trådte til, da de begyndte at spørge ham om hvordan han tacklede mig derhjemme

Og vi skulle arbejde sammen med dem derover for at Emil kunne have det godt, og han stor trives derover og det skulle han jo blive ved med. Så nu skulle vi have et tegn hvis en mente jeg ikke hilste skulle de klappe mig på skulderen for at få kontakt til mig.

Så kom hun ind på den episode hvor jeg hentede Emil og han var mega syg og var sur over de ikke havde ringet og så der hvor Emils tøj forsvandt, de 2 situationer og ja er sgu da klart man bliver lidt negativ over det. Men de fik det nærmest til at lyde som om at jeg var sur osv hver eneste dag og bare ikke gad hilse osv.

Så på et tidspunkt (de sidder 2 en der snakke rog en der tager referat) siger hende der snakker at hun lige vil vende sig om til sin kolega (som sidder ved samme bord) og vil snakke med hende og vi måtte ikke blande os og så sidder de med siden til os og snakker om det mens vi sidder på den anden side af bordet som 2 børn

Og det problem som er det vi døjer mest med og var det vi troede der skulle snakkes om skulle vi snakke om i et andet møde om 14 dage nok først

er virkelig chokkeret, syntes det var begyndt at gå godt der over og så får man lige det i hovedet.

suanne85 skriver:

Har det bare sådan lidt svært med det når man regner med at det er Emil osv de vil snakke om.

De mener ikke jeg hilser på dem og jeg har en atitude og jeg skal kalde dem ved navn da en pædagog fra en hel anden stue påstår jeg i en samtale har brugt ordene "hende tøsen" hvor jeg altså sagde hende den nye. Og så snakkede de såå pædagoisk til os det var til at brække sig over. Og de hentydede faktisk til at jeg skulle ændre min personlighed hvor Frank sp simpelhen lige trådte til, da de begyndte at spørge ham om hvordan han tacklede mig derhjemme

Og vi skulle arbejde sammen med dem derover for at Emil kunne have det godt, og han stor trives derover og det skulle han jo blive ved med. Så nu skulle vi have et tegn hvis en mente jeg ikke hilste skulle de klappe mig på skulderen for at få kontakt til mig.

Så kom hun ind på den episode hvor jeg hentede Emil og han var mega syg og var sur over de ikke havde ringet og så der hvor Emils tøj forsvandt, de 2 situationer og ja er sgu da klart man bliver lidt negativ over det. Men de fik det nærmest til at lyde som om at jeg var sur osv hver eneste dag og bare ikke gad hilse osv.

Så på et tidspunkt (de sidder 2 en der snakke rog en der tager referat) siger hende der snakker at hun lige vil vende sig om til sin kolega (som sidder ved samme bord) og vil snakke med hende og vi måtte ikke blande os og så sidder de med siden til os og snakker om det mens vi sidder på den anden side af bordet som 2 børn

Og det problem som er det vi døjer mest med og var det vi troede der skulle snakkes om skulle vi snakke om i et andet møde om 14 dage nok først

er virkelig chokkeret, syntes det var begyndt at gå godt der over og så får man lige det i hovedet.

de snakker sgu da til jer som om i er små børn, havde jeg ikk fundet mig i

Trinehw skriver:

de snakker sgu da til jer som om i er små børn, havde jeg ikk fundet mig i

Fik hellere ikke sagt alt det jeg ville fordi jeg blev lidt chokkeret. Og kan slet ikke tænke lige nu, for syntes endelig det gik så godt og fjernet ham fra ventelist til andet sted ikke og så det her....

sarahb skriver:

Altså som man kender dig herfra er du jo slet ikke sådan en person som de sidder og beskriver..
Jeg var godt nok blevet sur og gal det kan sgu ikke passe..
Jeg ville sætte tid til et andet møde Asap og få fortalt din side af historien og at du ikke finder dig i at blive behandlet på den måde. det er virkelig latterligt synes jeg

Er jegheller ikke, og har faktisk taget det pænt med mange ting. tror ikke det hjælper at få et andet møde hvor jeg kan sige min mening da jeg prævede så meget i dag at sige min mening og det hjalp sgu ikke

Puhhhh, Susanne...............det var en svær en, den her.

Hvad siger Frank?? Oplever han også dig, som værende sur og tvær?? Eller er der nogensinde nogen der har oplevet dig således?? Blev mødet holdt i god tone?? Ja, jeg kan forstå at du følte det som om, de talte ned til jer............men ud over det.........var der så en ordentlig tone?? De må jo have et problem, siden de sådan indkalder til møde.............for du har jo fortalt om jeres uheldige start, og jeres twister derovre................og måske oplever de, at du efter sådan nogle episoder opfører dig afvisende og sur, i en længere periode.

Nu har jeg jo mødt dig.........og jeg opfatter dig slet ikke som en sur pige..............måske mere lidt genert og dermed lidt reserveret.............er det det personlighedstræk de har misforstået??

Det er svært at råde dig i denne situation..................andet end at du måske skal få skrevet nogle ting ned, som har generet dig...............men i samme arbejdsgang, måske også skrive de positive ting ned, som du oplever derovre. Så har du noget at gå til møde med næste gang..................for hvis samarbejdet skal fortsætte, så skal i nok tage udgangspunkt i de positive ting, og prøve at få dem til at udvikle sig.

Jeg håber at du er okay.............for det er aldrig rart at få smidt sådan noget i hovedet. Men nogle gange kan man bruge det positivt, og måske kigge lidt indad. For livet er jo en lang rejse, hvor man hele tiden skal udvikle sig som menneske. Det kan sommetider kræve, at man får lidt knubs. Du kan tro jeg ved hvad jeg taler om, Søde.

Knus til dig, Frank og Emil.

det er ikke okay det der!!

nu talte vi ikke meget sammen hjemme hos Rikke, men jeg oplever dig sgu ikke som sur.... du er genert og ser folk an... det er du simpelthen nødt til at sige til dem.... og at du ikke synes det er okay de bare dømmer dig på så kort tid med så mange misforståelser... du er nødt til at sige til dem at du faktisk var glad fordi det lige gik så godt derhenne med Emil... og hvis du ikke har sagt hej og været frisk og frejdig er det fordi der har været misforståelser...

det er slet ikke ok at de taler sådan ned...  og det skal de holde op med... omvendt skal du måske fokusere mere på at vise at du faktisk er positiv :0)  jeg kan godt selv blive lidt monoton... det vil sige jeg er ens uanset om jeg er glad, sur eller trist... det skal man lige huske... at give udtryk for at alt er fint...